Tilslutningen til EU blandt danskerne er rekordhøj – hvorfor mon det?

I 1972 stemte danskerne ja tak til at blive medlem af den klub, som vi i dag kender som EU. Det betyder, at vi nu kan se tilbage på 50 års medlemskab. I lyset af disse år kan vi også begynde at tale og tænke over, hvad plusserne og minusserne egentlig er ved EU? Og hvordan unionen bør udvikle sig i fremtiden?

Lige nu har størstedelen af danskerne dog de positive briller på, når de stiller skarpt på EU. En undersøgelse fra 2021 viser nemlig, at tilslutningen til EU blandt danskerne er rekordhøj. Faktisk støtter hele 70 procent af danskerne EU.

Hvad fungerer?

Men hvorfor er danskerne mon så glade for den europæiske union? Hvad er plusserne ved den? Niels Fuglsang har et bud på netop dette spørgsmål. Han er medlem af EU-Parlamentet for Socialdemokratiet.

”Vi har nogle globale problemer, hvor vi bliver nødt til at stå sammen for at håndtere for eksempel klimakrisen. Der kan vi gøre meget i Danmark, men hvis vi går sammen, er vi trods alt mange, og så kan vi gøre en forskel – og vi kan påvirke andre lande. Vi kan påvirke USA og Kina, når vi står sammen i EU”.

Et andet plus for danskerne kan være, at EU har sørget for, at en masse danskere har jobs, hvor de kan sælge deres varer videre til andre EU-lande.

”Jeg kan stort set kun se fordele ved EU – det er især de økonomiske fordele. De er indlysende. Der er flere hundredetusinde danske jobs, der afhænger af, at vi har mulighed for at sælge produkter til det indre marked”. Sådan siger Pernille Weiss. Hun er medlem af EU-Parlamentet for Konservative.

Hvad fungerer ikke?

Generelt er danskerne altså ret glade for EU. Men undersøgelsen fra 2021 viser også, at 25 procent af danskerne er skeptiske eller direkte imod EU. Og hvis man spørger EU-parlamentarikerne om, hvilke minusser der er ved EU, så har de også et par klare svar.

”Jeg synes, det er et ekstremt stort minus, når EU sætter en stopper for, at Danmark kan gå foran med den grønne omstilling. For eksempel at vi før 2030 kan stoppe salget af benzin og dieselbiler i Danmark. Det er der flertal for i Folketinget, men EU vil ikke tillade det”. Sådan siger Nikolaj Villumsen. Han er medlem af EU-Parlamentet for Enhedslisten.

Også Pernille Weiss fra Konservative har en ting, som hun ikke vil give EU topkarakter for, og som hun gerne vil ændre.

”På et tidspunkt håber jeg, at vi bliver bedre til at have en fælles sikkerheds- og udenrigspolitik. Hvis vi skal blive ved med at være et tillidsland og et åbent land, så er der brug for et ydre værn, som passer godt på os, og hvor EU er den uundgåelige storebror, som vi selv er i familie med, fordi vi er europæere”.   

Hvordan bør EU se ud om 50 år?

Hvis vi tager en tur i tidsmaskinen og spoler 50 år frem, så vil EU måske være helt anderledes. Det kan være, at man fokuserer mere på forsvar og militær? Eller måske har klimaet trumfet alle andre politiske emner?

Nikolaj Villumsen er ikke i tvivl om, at den grønne omstilling er vigtig, når man taler om EU’s fremtid. Men der er også en anden ting, som han gerne ville ændre, hvis han kunne få lov til at bestemme EU’s fremtidige kurs.

”Jeg synes, at der er brug for at ændre rigtig meget i EU. For det første er der brug for en demokratisering, så der kommer åbenhed. Så du ikke har afgørende beslutninger, som bliver truffet bag lukkede døre og i hemmelige afstemninger”.

EU-politikeren Pernille Weiss har også sit øje skarpt rettet mod klimaet.

”Jamen det er jo oplagt, at klimakampen kan vi kun vinde gennem EU, så EU skal blive bedre til at levere på klimadagsordenen”.

Niels Fuglsang er også enig i, at klimaet skal være i fokus. Men der er også en anden sag, som han håber, at EU vil fokusere på i fremtiden. Selskaber, som ikke betaler skat, bør nemlig være i EU’s søgelys.

”Jeg synes, at EU skal koncentrere sig mere om de problemer, som vedrører flere lande. Det vil sige klima og internationale selskaber, som ikke betaler skat”.

Du kan selv være med til at forme EU’s fremtid, ved at stemme på de politikere, som vil det samme som dig. Eller også kan du selv stille op en dag?

LÆS OGSÅ: Video: Unge er med til at bestemme, hvordan Europas fremtid skal se ud.