Politik

Slår rekord: Så mange unge står uden arbejde i længere tid

Antallet af unge, som er arbejdsløse i lang tid, er mere end fordoblet under coronakrisen.

Foto: Matese Fields/Unsplash

Freya Ea Bjørnlund


16 marts, 2021



Flere og flere unge leder efter et arbejde i lang tid. Det skyldes især coronakrisen.

Det kan være svært at finde et arbejde under coronakrisen. Det gælder især for unge.

Flere unge, som har taget en uddannelse, leder efter arbejde i lang tid uden at finde noget. Det kalder man at være langtidsledig.

Hvornår er man langtidsledig?

Man er langtidsledig, hvis man har været ledig i 80 procent af tiden de seneste 52 uger.

Kilde: Jobindsats.dk

Der er kommet langt flere langtidsledige. Det viser tal som fagforeningen 3F har samlet ind for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Det skriver TV 2.

Faktisk er antallet af langtidsledige steget med hele 60 procent under coronakrisen.

Allerede i november pegede tal fra Jobindsats på det samme, skriver DR. På det tidspunkt var 10.140 unge langtidsledige. I november 2019 før krisen var tallet kun 5.678 personer.

Når de unge søger job, får de ofte at vide, at de mangler mere erfaring. Men det er svært at få, når man ikke kan få et job.

Og når man har været uden arbejde i noget tid, kan det blive sværere og sværere at lande jobbet. Så begynder der at komme nye unge ud fra uddannelserne, som har mere opdateret viden.  

Hvorfor rammer det særligt de unge?

Mange arbejdspladser har holdt lukket og haft store problemer med at få pengene til at række. Så man kan undre sig over, hvorfor det særligt er de unge, som står uden arbejde i lang tid.

Hvor meget er arbejdsløsheden steget?

DR har fulgt tallet for ledige i Danmark fra den første nedlukning til nu. Når man sammenligner tallet for ledige den 9. marts 2020 til den 15. marts 2021 er der en stigning på:

35.257 ledige personer

Personer, der har fået et arbejde i mellemtiden, er trukket fra.

Kilde: DR

Det hænger sammen med, hvilke typer af job de unge ofte har, forklarer Jesper Grunnet-Lauridsen til TV 2. Han er arbejdsmarkedsøkonom hos 3F – det vil sige, at han undersøger økonomien på arbejdsmarkedet.

”Mange unge er jo ansat i deltidsjob, er timelønnede og har korte opsigelsesperioder. Så de er både billigere og lettere at skille sig af med end dem, der har været ansat i mange år,” siger han.

Når man er har et deltidsjob, arbejder man mindre end 37 timer om ugen, for eksempel i et supermarked. Derfor er man måske lettere at tage ud af vagtplanen end en person, der arbejder på fuld tid.

Når man er timelønnet, betyder det, at man får løn for, præcis hvor mange timer man arbejder – for eksempel som tjener. I de fleste job får man derimod en fast månedsløn, som ikke ændrer sig fra måned til måned.

Når man får et job, laver man en aftale med sin arbejdsplads om, hvornår man kan sige op eller blive fyret. Den aftale står typisk i en kontrakt. I nogle job kan man sige op eller blive fyret fra én dag til den næste. I andre job har man aftalt at arbejde en måned efter, at man har sagt op eller er blevet fyret – eller tre måneder. På den måde har man sikret sig, at man får lidt løn, mens man leder efter et nyt arbejde. Og arbejdspladsen har sikret sig, at man har tid til at finde en ny ansat.

LÆS OGSÅ: Her er uddannelserne, som fører til den højeste løn