Økonomi

Her er uddannelserne, som fører til den højeste løn

Hvert år laver tænketanken Cepos en liste over, hvor meget man gennemsnitligt får i løn på en lang række af uddannelser.

Foto: Unsplash

Freya Ea Bjørnlund


9 marts, 2021



Hvilken uddannelse fører til den højeste løn om året?

Det kan være svært at vælge en uddannelse. Måske vil du vælge en, hvor der er gode muligheder for at få et job. Måske en, hvor du føler, at du gør en forskel for andre. Måske kan din hobby føre til en uddannelse, du virkelig brænder for. Eller måske vil du gerne have en høj løn.

Nu kan du på en ny liste se, hvilke uddannelser der giver den højeste løn i gennemsnit. Det skriver Berlingske.

Listen er lavet af tænketanken Cepos. Sådan en liste laver Cepos hvert år. Listen viser, hvor meget en person med en bestemt uddannelse i gennemsnit får i løn på et år.

Der er 275 uddannelser med på listen.

På førstepladsen finder vi en uddannelse i forsikringsmatematik – det kalder man også uddannelsen til aktuar. Når man er aktuar, udregner man tal, som skal bruges af forsikringsselskaber. Det kan for eksempel være tal om, hvor mange kunder der kommer ud for uheld eller bliver syge.

En aktuar tjener i gennemsnit 1.299.400 kroner om året.

Uddannelserne medicin, hvor du bliver læge, og jura, hvor du bliver advokat, ligger også højt på listen. Medicin ligger nummer 6 på listen, hvor den gennemsnitlige løn om året er 1.053.700. Jura ligger nummer 9 med en løn på 1.000.500.

De 20 uddannelser, der ligger højest på listen, bygger alle på matematik eller naturvidenskab – bortset fra jura.

Når man kigger på de 20 uddannelser, der ligger i bunden, har de fokus på musik, kunst og kultur. Se hele listen her.

Her er de 20 uddannelser med den højeste løn

UddannelseGns., alleMedian
1. Forsikringsmatematik, cand.act.1.299.4001.010.900
2. Virksomhedssystemer, cand.polyt.1.131.100818.000
3. Revisorkandidat, cand.merc.aud.1.121.900786.600
4. Statsvidenskab, cand.polit.1.105.300780.200
5. Økonomi, cand.oecon.1.092.900742.400
6. Medicin, c.med.1.053.700904.300
7. Erhvervsøkonomi og matematik, cand.merc.(mat.)1.031.000796.500
8. Matematik-økonomi, cand.scient.oecon.1.017.000738.100
9. Jura, cand.jur.1.000.500697.400
10. Mejeribrugsvidenskab, c.lact.989.700825.800
11. Kemi, cand.polyt.968.400821.600
12. Civilingeniør uden nærmere angivelse937.000794.000
13. Tandlæge, cand.odont.930.100799.700
14. Farmaci, c.pharm.899.800730.000
15. Erhvervsøkonomi, cand.merc.896.800666.400
16. Datalogi, cand.scient.856.500715.500
17. Klinisk biomekanik, cand.manu.826.900679.100
18. Erhvervsøkonomi og informationsteknologi, cand.merc.(it)820.900711.400
19. Erhvervsøkonomi og jura, cand.merc.(jur.)814.500643.100
20. Energiteknik, cand.polyt.812.500729.400

Her er de nederste 20 uddannelser på listen

256. Kultur, kommunikation og globalisering, c.mag.367.900378.800
257. Kriminologi, cand.soc.367.300415.200
258. Teknoantropologi, c.scient.364.600379.800
259. Tværkulturelle studier, c.mag.363.800380.300
260. IT-produktdesign, cand.it.362.800398.900
261. Integrerede fødevarestudier, cand.scient.tech.362.400361.200
262. Rytmisk instrument-sang-ensemble, kand.359.300348.000
263. Kultursociologi, c.soc.358.800389.600
264. Socialt entreprenørskab og management, cand.soc.351.900369.300
265. Visuel kultur, c.mag.345.900357.200
266. Global udvikling, cand.soc.338.700412.900
267. Int.forhold. europæiske studier, cand.soc338.200349.800
268. Interaktive digitale medier, cand.it.337.000342.000
269. Oplevelsesdesign, cand.it.336.900360.700
270. Int.forhold. udviklingsstudier, cand.soc331.500350.500
271. Moderne kultur og kulturformidling, cand.mag.331.400334.100
272. Anvendt filosofi, c.mag.318.000316.600
273. Human security, c.soc.316.900330.400
274. Billedkunst, cand.art.perit.300.200232.000
275. Musik, cand.musicae288.800259.300

LÆS OGSÅ: Se listen: Her er cheferne, der fik den højeste løn sidste år




© Copyright - seismo 2019