Politik
Skoler tester kortere skoledage
Hvad synes du om kortere skoledage? På de fleste skoler i de kommuner, som tester de korte dage, synes de, at det lyder som en god idé.
Imens Danmark har været ramt af corona, har meget af undervisningen i blandt andet folkeskolen været lidt anderledes end normalt. Det har blandt andet betydet, at en del af undervisningen har været online eller i opdelte klasser.
Nu er vi sandsynligvis færdig med corona-nedlukninger, men det kan være, at undervisningen på de danske folkeskoler bliver ved med at være lidt anderledes sammenlignet med tiden før corona.
Det er i hvert fald tilfældet i to danske kommuner, hvor en række skoler har fået frie rammer til at lægge og lave undervisningen, som de vil. Og det betyder først og fremmest kortere skoledage. Sådan skriver DR.
Kortere skoledage
Frihedsforsøget
- Frihedsforsøget er et forsøg lavet af Folketinget. Forsøget giver forskellige kommuner frihed på forskellige områder. Det betyder, at kommunerne har næsten helt frie rammer til at gøre tingene på nye måder. Så kan de se, om det forbedrer for eksempel undervisningen.
- Nogle kommuner har fået frie rammer, når det kommer til ældre. Andre kommuner har fået frie rammer, når det kommer til skolerne.
- Esbjerg og Holbæk kommune er de eneste to kommuner, som er en del af frihedsforsøget for skoler.
- Forsøget skulle oprindeligt have kørt i tre år fra sommeren 2021.
Kilde: Børnenesskole.dk
De to kommuner er Esbjerg kommune og Holbæk kommune. Kommunerne er med i det, som kaldes frihedsforsøget. Det betyder, at skolerne i kommunerne næsten helt selv må bestemme, hvordan dagene på skolerne skal foregå.
Det betyder også, at langt de fleste af skolerne, som er en del af frihedsforsøget, har kortere skoledage. På nogle af skolerne er der for eksempel kun undervisning i fire hele timer om dagen.
På de skoler, hvor skoledagene er blevet kortere, er der også to lærere med i flere af timerne.
Men det er ikke kun længden på skoledagene, der kan ændres ved. Andre skoler, som også er en del af frihedsforsøget, har i stedet fjernet de nationale tests eller delt eleverne op i årgange i stedet for i klasser.
I 2014 kom der en ny reform for skolerne. En reform er, når noget i samfundet bliver ændret. En reform for skolerne er altså, når der ændres på skolerne.
Reformen for skolerne i 2014 ændrede på måden, man underviste på i folkeskolen. Det betød blandt andet, at der kom flere timer til undervisning. De flere timer skulle blandt andet sikre, at eleverne ikke havde lige så mange lektier for. Men det betød også, at skoledagene blev længere.
Det er altså alt det med mængden af lektier og timer til undervisning, som flere af skolerne i frihedsforsøget tester i øjeblikket.
Mere frihed til alle skoler
I efteråret 2020 blev det offentliggjort, at kommunerne Esbjerg og Holbæk skulle været en del af frihedsforsøget. Selve forsøget startede dog først i sommeren 2021.
Planen var, at de to kommuner havde tre år til at teste deres frihed – og samtidig se, hvordan det ændrede undervisningen. Sådan skriver Folkeskolen.dk.
Men allerede nu er regeringen begyndt at tale om, at flere skoler skal have mere frihed. Det åbnede statsministeren for i hendes nytårstale den 1. januar 2022.
Det betyder først og fremmest, at regeringen og de andre partier i Folketinget skal til at forhandle. Hvis regeringen får flertal, kan de give langt de fleste af landets kommuner mere frie rammer, når det kommer til skolerne. Det betyder, at langt de fleste af landets skoler kan ændre på undervisningen, hvis de altså har lyst.
LÆS OGSÅ: Saudi-Arabien vil skabe verdens største gaming-platform