Politik

Rusland er gået i krig mod Ukraine

Rusland har angrebet Ukraine. Derfor er flere mennesker på flugt.

Foto: Daniel Leal/AFP/Ritzau Scanpix

Mathilde Johannesen


25 februar, 2022



Russiske soldater er gået ind i Ukraine. Der meldes om eksplosioner i store dele af landet. Det betyder nu, at der er krig i Europa.

Der har længe været et anspændt forhold mellem de to naboer Rusland og Ukraine. Siden 2014 har de to lande været uvenner. Men de to landes historie går langt tilbage. Du kan få et overblik over konflikten mellem Rusland og Ukraine her.

Men i går torsdag morgen skete der noget nyt i forholdet mellem de to lande, som har været på alles læber i flere måneder. De første meldinger kom nemlig om, at russiske soldater var i gang med at invadere Ukraine.

Flere områder i Ukraine blev ramt af eksplosioner. Blandt andet var der eksplosioner i Ukraines hovedstad, Kiev. Eksplosionerne skyldes blandt andet, at russerne har sendt missiler afsted, som har ramt flere byer. Det skriver DR.

Det betyder altså, at der nu er krig i Europa.

Hvad er der sket?

I går torsdag morgen skrev den ukrainske udenrigsminister på Twitter, at Rusland var i gang med at angribe Ukraine.

I tweetet skrev han: ”Fredelige ukrainske byer er under angreb. Det her er en angrebskrig. Ukraine vil forsvare sig selv, og vil vinde”.  

Cirka klokken fem om morgenen lød de første angreb nemlig. Flere ukrainere vågnede altså op tidlig torsdag morgen til lyden af eksplosioner, da russiske missiler fløj gennem luften. Derfor er Ukraine nu i det, som kaldes undtagelsestilstand.

Når et land er i undtagelsestilstand, betyder det, at landet er i en situation, hvor dets normale love og rettigheder er sat ud af kraft. Det gør man, fordi situationen er alvorlig, og fordi landet er truet.

Og Ukraine er i høj grad truet af Rusland. Ruslands præsident hedder Vladimir Putin, og han valgte at give sine soldater tilladelse til at angribe Ukraine. Det gjorde han på russisk TV.

Her sagde han blandt andet, at hvis nogen forsøger at stoppe Rusland, vil de blive mødt af alvorlige konsekvenser, som de aldrig har set før.

Hvad Vladimir Putin mener med alvorlige konsekvenser, ved man ikke præcist. Men det er sikkert, at han truer alle, som vil hjælpe Ukraine.

Du kan se noget af Vladimir Putins tale her:

Vladimir Putin siger selv, at angrebet er selvforsvar, da han mener, at Ukraine har været aggressiv over for Rusland. Mange vestlige ledere har dog sagt, at dette er russisk propaganda.

Propaganda er, når man kommer med usande informationer. Disse spreder man for at påvirke andre, så de tænker, mener, føler eller gør noget bestemt, som man gerne vil have.

Hvordan har politikerne reageret?

Efter Vladimir Putins tale og eksplosionerne i Ukraine valgte USA’s præsident at udtale sig. Præsidenten hedder Joe Biden, og han slog fast, at Rusland er “ansvarlig for død og ødelæggelse.”

”Præsident Putin har valgt en overlagt krig, som vil medføre katastrofale tab af liv og menneskelige lidelser. Rusland er ene og alene ansvarlig for den død og ødelæggelse, som angrebet vil medføre”. Det skrev Det Hvide Hus i en udtalelse på deres hjemmeside.

Samtidig understreger Joe Biden, at verden vil stille Rusland til ansvar for den krig, som landet nu har startet.

NATO’s øverste chef har også reageret på den krig, som er opstået i Europa. Han hedder Jens Stoltenberg. Han fortalte, at NATO støtter Ukraines befolkning.

”Jeg fordømmer på det kraftigste Ruslands hensynsløse angreb på Ukraine, der sætter utallige civile liv i fare. Vi står sammen med Ukraines befolkning i denne forfærdelige tid. NATO vil gøre alt for at beskytte og forsvare alle allierede”. Sådan sagde Jens Stoltenberg ifølge TV2.

På billedet nedenunder kan du se Jens Stoltenberg, da han holdte sit pressemøde.

Foto: John Thys/AFP/Ritzau Scanpix

Også Danmarks statsminister, Mette Frederiksen, har udtalt sig. Det gjorde hun i går torsdag på et pressemøde. Blandt andet kaldte hun Ruslands handlinger for et angreb på fred og stabilitet.

Samtidig slog hun fast, at det ikke har nogen plads i Europa.

”Det, vi ser, er et militært angreb på en fredelig, på en fri og suveræn nation. Det har ikke nogen plads i Europa, og det har ikke nogen plads i vores tid”. Det sagde Mette Frederiksen blandt andet på pressemødet.

Også premierministeren i Storbritannien har fordømt angrebet. At være premierminister i Storbritannien svarer til at være statsminister i Danmark.

Storbritanniens premierminister hedder Boris Johnson, og han holdte en tale i det britiske parlament i går torsdag. Her fortalte han, at Putins angreb har alvorlige konsekvenser.

”Vladimir Putin vil aldrig kunne vaske blodet af sine hænder. Og han vil blive fordømt i verdens og historiens øjne”. Det sagde Boris Johnson ifølge TV2.

Mange andre ledere over hele verden har også været ude for at tage afstand fra Ruslands handlinger.

Hvad skal der ske nu?

Verden er anderledes nu, end da vi gik i seng onsdag aften. Derfor er det naturligt, at mange spørgsmål kan dukke op i ens hoved.

Et af de store spørgsmål er måske: Hvad der skal ske nu?

Det er ikke helt nemt at svare på, men ifølge Danmarks statsminister, Mette Frederiksen, så skal vi ikke være bange for, at der er en militær trussel mod Danmark. Det sagde hun i går på pressemødet.

På billedet nedenunder kan du se Mette Frederiksen, da hun holdte pressemøde om situationen i Ukraine.

Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Vi skal altså ikke være urolige for, at russiske soldater pludselig står ved den danske grænse.

Samtidig mener eksperter, at danske soldater ikke skal i krig i Ukraine.

“Danske soldater skal ikke kæmpe og slås ihjel i Ukraine. Det kommer stensikkert ikke til at ske”. Det siger Mads Korsager til DR. Han er DR Nyheders forsvarsanalytiker.

Det skyldes, at Ukraine ikke er en del af NATO. Derfor står Ukraine i bund og grund alene. Danmark vil dog komme til at sende våben, skudsikre veste, missiler og penge til Ukraine via NATO. Samtidig sagde Danmarks statsminister på pressemødet, at Danmark gerne vil tage imod ukrainske flygtninge.

Vi kommer dog ikke uden om, at der er krig i Europa, og at det ikke kan undgå at have nogle konsekvenser for vores dagligdag.

Blandt andet vil vores økonomi blive påvirket af situationen i Ukraine. Danmark vil nemlig stå sammen med mange andre lande fra EU for at lave sanktioner mod Rusland.

Sanktionerne gør blandt andet, at vi ikke kan sælge bestemte varer til Rusland – og det har betydning for den danske økonomi, da vi så ikke kan få penge af russerne for de varer, som vi normalt ville sælge til dem.

Med sanktioner kan man forsøge at presse et land til at ændre sin opførsel – og det er altså netop det, som både EU, USA og Storbritannien forsøger at gøre.

Danmark er medlem af EU, og i løbet af fredag morgen stod det klart, hvordan EU vil straffe Rusland med sanktioner.

Blandt andet vil EU-landene stoppe med at sælge reservedele til fly og mikrochips til Rusland. Når EU ikke sælger reservedele til fly, vil det svække mulighederne for transport i landet. Det skyldes, at en stor del af Ruslands fly er bygget i Europa, USA og Canada. Det skriver Ritzau.

Og ved ikke at sælge mikrochips til Rusland, vil landet også mangle adgang til vigtig teknologi.

Samtidig vil EU afskære Rusland fra nogle af de vigtigste finansielle markeder. Det er altså her, hvor man for eksempel handler med aktier.

Det vil betyde, at 70 procent af Ruslands bankmarked vil blive ramt hårdt – og det vil få store konsekvenser for Ruslands økonomi.

LÆS OGSÅ: Forsvaret er klar til at sende 700 danske soldater til Østeuropa




© Copyright - seismo 2019