Politik
Reaktioner på EU’s nye klimamål: Fra ”historisk” til ”kun lille forbedring”
Der er 12 gyldne stjerner på EU's flag. Stjernerne har ikke noget med antallet af lande at gøre – der er 27 lande i EU. Men cirklen af stjerner er et symbol på enhed.
Foto: Markus Spiske/Unsplash.
Der er både ros og kritik til det klimamål, som EU-landenes ledere blev enige om i sidste uge.
I EU lægger politikerne op til at tage et nyt stort skridt for at redde klimaet. Fredag den 11. december blev lederne af de 27 EU-lande enige om et nyt mål for, hvor meget udledningen af CO2 skal mindskes i 2030.
EU’s Green Deal
I temaet EU’s Green Deal sætter Seismo spot på, hvad EU kan gøre for at redde klimaet. Vi forklarer EU’s klimaplan Green Deal, som skal gøre de 27 EU-lande klimaneutrale om 30 år. Vi taler med eksperter, unge klimaaktivister og politikere om, hvordan EU bedst kan hjælpe klimaet. Og vi rejser til Rotterdam for at undersøge, hvad der skal til for at forberede os på stigende have og de andre klimaforandringer, der allerede er på vej.
Temaet EU’s Green Deal er støttet af Europa-Nævnet.
Indtil nu har målet været, at CO2-udledningen skulle mindskes med 40 procent i 2030, når man sammenligner med 1990.
Men fredag blev EU-lederne enige om at skrue målet op til 55 procent.
Beslutningen blev taget i Det Europæiske Råd, hvor lederne af de 27 EU-lande lægger retningen for EU’s politik. Efter mødet, der varede hele natten, sagde Rådets formand, Charles Michel, på et pressemøde:
”Der var en fælles vilje til at tage højde for de forskellige udgangspunkter, som landene har.”
”Europa går forrest i kampen mod klimaforandringerne,” skrev han på Twitter.
Siden er der kommet masser af reaktioner på det nye 2030-mål. Nogle er begejstrede, andre er mere kritiske.
Danmark kæmpede for mere
Målet for 2030 er et skridt på vejen mod et endnu større mål. EU-landene er nemlig allerede blevet enige om, at EU skal være klimaneutralt i 2050. Det vil sige, at landene ikke længere skal udlede flere drivhusgasser, end de kan optage. På den måde er det slut med at skade klimaet.
Både målet for 2030 og 2050 skal skrives ind i EU’s første klimalov. Den skal sørge for, at landene holder, hvad de lover.
Loven er dog ikke blevet til virkelighed endnu. Lederne i Det Europæiske Råd kan ikke vedtage love, de kan kun lægge en retning for politikken. Loven skal først stemmes igennem i Ministerrådet og EU-Parlamentet – læs mere om det her.
Danmark har sit eget mål om, hvor meget der skal skrues ned på CO2-udledningen frem mod 2030. Det ligger på 70 procent.
Da statsminister Mette Frederiksen rejste til møde med de andre EU-ledere, ville hun argumentere for, at EU-målet skulle være højere. Hun gik efter 65 procent.
Men hun er alligevel glad for de 55 procent, som lederne endte på.
”Det er jo historisk. Vi har aldrig nogensinde været så højt oppe før,” siger hun ifølge DR.
Danmarks klimaminister Dan Jørgensen havde håbet på et højere mål:
”Jeg havde gerne set, at man var gået endnu højere i EU. Jeg har sådan set argumenteret for, at vi burde gå op til 65 procent. Når det så er sagt, så vil det for rigtig mange lande i Europa være meget svært at nå bare de 55 procent, vi er blevet enige om,” siger han til Ritzau ifølge Finans.
Stor mulighed for danske virksomheder
Det nye klimamål får ros fra organisationen European Climate Foundation, som arbejder for at få politik igennem, som skærer ned på CO2-udledningen i Europa.
Direktøren Laurence Tubiana siger ifølge Euractiv:
”Jeg er meget glad for at være europæer i de her dage. Europa har forpligtet sig til at blive klimaneutralt i 2050, og nu, lige så vigtigt, til at sætte klima og miljø i centrum i dets økonomi og samfund. Det er ikke længere et klimamål – det er et samfundsmål for EU.”
Hos den danske organisation Dansk Industri er der også glæde over det nye 2030-mål. Dansk Industri repræsenterer 11.700 danske virksomheder.
Målet kan blive en stor mulighed for danske firmaer, der sælger klimavenlig teknologi – for eksempel vindmøller.
”Fremover kan danske virksomheders grønne teknologier udrulles i større skala i Europa. Dermed kan vi levere et stort bidrag til den grønne omstilling og samtidig skabe vækst og arbejdspladser,” siger Lars Sandahl Sørensen, som er direktør i Dansk Industri, i en pressemeddelelse.
Ikke godt nok
Flere organisationer, der arbejder for at beskytte naturen og klimaet, mener dog ikke, at målet er ambitiøst nok.
Hvis verden skal leve op til Paris-aftalens mål om, at den gennemsnitlige temperatur på Jorden højst må stige 1,5 grader, så kræver det, at verdens CO2-udledning falder med 7,6 procent hvert år indtil 2030. Det viser FN’s Emissions Gap Report.
Hvad er Paris-aftalen?
I 2015 blev verdens lande enige om en stor aftale, som skal hjælpe klimaet. De blev enige om, at den gennemsnitlige temperatur på Jorden ikke må stige mere end 2 grader – og helst ikke mere end 1,5 grader.
Paris-aftalen er en aftale, ikke en lov. Det betyder blandt andet, at landene ikke bliver straffet, hvis de ikke lever op til deres løfte.
EU’s klimalov bliver altså mere bindende og forpligtende end Paris-aftalen.
Hvis EU skal levere sin del af arbejdet, skal vi mindske udledningen med 65 procent i 2030. Flere organisationer taler for, at det burde være EU’s mål.
En af dem er Greenpeace. Her mener EU-repræsentanten Sebastian Mang ikke, at EU har sat målet højt nok:
”Regeringer vil uden tvivl kalde det historisk, men beviserne siger, at den her aftale kun er er en lille forbedring af de nedskæringer i udledningen, som EU allerede forventede at opnå.”
Colin Roche fra Friends of the Earth Europe er heller ikke tilfreds med målet. Det er en organisation, der samler flere grupper, der kæmper for klimaet.
”EU-ledere klapper måske sig selv på ryggen for endelig at blive enige om et klimamål, men det er stadig langt fra den sejr, som klimaet har brug for. Vores ledere må gå længere for at levere Europas del af den globale CO2-nedskæring og leve op til den aftale, de lavede i Paris for fem år siden.”
LÆS OGSÅ: Hvem bestemmer egentlig i EU? Sådan bliver en EU-lov til
