Politik

Hvem bestemmer egentlig i EU? Sådan bliver en EU-lov til

Danske Margrethe Vestager har et af de mest magtfulde jobs i EU. Hun er ledende næstformand i EU-Kommissionen.

Foto: Johanna Geron/Reuters/Ritzau Scanpix

Freya Ea Bjørnlund


9 december, 2020



EU er en stor organisation, som kan være svær at finde rundt i. Her er overblikket over de institutioner, som har magten i EU.

EU’s Green Deal

I temaet EU’s Green Deal sætter Seismo spot på, hvad EU kan gøre for at redde klimaet. Vi forklarer EU’s klimaplan, som skal gøre de 27 EU-lande klimaneutrale om 30 år. Vi taler med eksperter, unge klimaaktivister og politikere om, hvordan EU bedst kan hjælpe klimaet. Og vi rejser til Rotterdam for at undersøge, hvad der skal til for at forberede os på stigende have og de andre klimaforandringer, der allerede er på vej. Temaet EU’s Green Deal er støttet af Europa-Nævnet.

Vi hører om EU hele tiden. Og EU laver mange love, som påvirker din og min hverdag.

EU har sørget for, at du ikke skal betale flere penge, når du bruger din mobil i et andet EU-land.

EU’s Erasmus-ordning giver dig mulighed for at studere i et andet EU-land.

Og faktisk er det også EU, som bestemmer, præcis hvornår sommertid begynder og slutter.

Men EU er også et stort maskineri, som kan være svært at finde rundt i.

Og det er ikke altid til at gennemskue, hvordan de forskellige dele samarbejder om at lave nye love.

Vi giver dig et overblik over, hvem der tager de store beslutninger EU.

Hvad er EU helt præcist?

EU er et samarbejde mellem 27 lande, der ligger i Europa. Samarbejdet kaldes også en union, og EU står for Den Europæiske Union.

Landene samarbejder om flere områder, for eksempel handel, regler for landbrug og fiskeri, transport, miljø og meget mere.

Idéen om at lave et samarbejde mellem de europæiske lande voksede frem efter 2. Verdenskrig. I 1952 begyndte det første samarbejde, som handlede om produktion og handel med kul og stål – det hed Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab.

Senere udviklede samarbejdet sig til at omfatte flere politiske områder – og flere lande.

Danmark kom med i det, der nu hedder EU, i 1973.

EU består i dag af mange dele. Byen Bruxelles i Belgien kaldes ofte EU’s hovedstad. Men nogle af de vigtige møder foregår også i byen Strasbourg i Frankrig.  

Hvem bestemmer i EU?

Der er tre vigtige dele af EU, som tilsammen tager de vigtigste beslutninger – og så en fjerde, som lægger retningen for EU’s politik.

Det Europæiske Råd bestemmer den overordnede politik, som EU-landene skal følge.

Europa-Kommissionen sørger for at føre politikken ud i livet ved blandt andet at foreslå nye love.

Europa-Parlamentet og Minister-rådet skal diskutere forslagene til nye love og stemme ja eller nej til dem.

Hvad er Det Europæiske Råd?

Det Europæiske Råd består af landenes politiske ledere. Landene har forskellige navne for deres ledere, for eksempel statsministre, premier-ministre og præsidenter. Statsminister Mette Frederiksen sidder lige nu i Det Europæiske Råd for Danmark.

Der sidder to andre vigtige personer med ved bordet hos rådet. Det er rådets formand, som lige nu er belgiske Charles Michel. Og så er der formanden for Europa-Kommissionen, som lige nu er Ursula von der Leyen.

Det Europæiske Råd har ikke nogen direkte magt til at lave love i EU – heller ikke til at foreslå nye love. Landenes ledere kan kun fastsætte den politiske retning, som de gerne vil se EU følge.

Det er altså de helt overordnede spørgsmål, der bliver diskuteret i Det Europæiske Råd. Men der bliver ikke taget nogen konkrete beslutninger. De kan for eksempel aftale, at EU skal gøre mere i kampen mod klima-forandringerne.

Det Europæiske Råd mødes fire gange om året. Møderne kaldes topmøder. Det vil sige, at det netop er topfolkene i EU’s 27 lande, som holder møde.  

Hvad er Europa-Kommissionen?

Når Det Europæiske Råd er blevet enig om en politisk retning, er det Europa-Kommissionens opgave at føre den ud i livet.

Europa-Kommissionen kaldes ofte EU-Kommissionen – eller simpelthen bare Kommissionen.

EU-Kommissionen kan sammenlignes lidt med regeringen i Danmark. Den har til opgave at komme med forslag til nye love.

Men den skal også holde øje med, om landene overholder de love og regler, som allerede findes i EU. Hvis ikke, kan den straffe landene med bøder.

Der er 27 medlemmer af EU-Kommissionen – én person fra hvert land. Medlemmerne hedder kommissærer, og de svarer lidt til ministrene i det danske Folketing. Hver kommissær har ansvaret for et bestemt politisk område, for eksempel klima, økonomi eller landbrug.

EU-Kommissionen har en formand, som lige nu er den tyske politiker Ursula von der Leyen. Det er formanden, som bestemmer, hvem der har ansvaret for de forskellige politiske områder.

Lige nu er Danmarks kommissær Margrethe Vestager. Hun har tidligere været leder af partiet Radikale Venstre. Nu er hun kommissær for konkurrence og det digitale område. Det er Danmarks regering, som vælger, hvem der skal være vores EU-kommissær. Hun har også fået en særligt magtfuld rolle i EU-Kommissionen, da hun sammen med to andre politikere er ”ledende næstformand”.

Hvad er Europa-Parlamentet?

Europa-Parlamentet er den del af EU, der mest direkte fungerer som folkets stemme. Når du er 18 år, kan du nemlig stemme politikere direkte ind i Europa-Parlamentet.

Europa-Parlamentet kaldes også EU-Parlamentet – eller bare Parlamentet.

Danske medlemmer af EU-Parlamentet

  • Venstre: 4 medlemmer
  • Socialdemokratiet: 3 medlemmer
  • Socialistisk Folkeparti (SF): 2 medlemmer
  • Radikale Venstre: 2 medlemmer
  • Konservative: 1 medlem
  • Dansk Folkeparti: 1 medlem
  • Enhedslisten: 1 medlem

EU-Parlamentets vigtigste opgave er at stemme ja eller nej til nye forslag til love. Hvis et lovforslag skal blive til virkelighed, skal både EU-Parlamentet og Ministerrådet stemme for. Det er også EU-Parlamentet og Ministerrådet, som sammen stemmer for EU’s budget.

Der sidder 705 politikere i EU-Parlamentet. Og de er alle valgt af folket i EU-landene.

Der er valg til EU-Parlamentet hvert femte år. Det seneste valg var i maj 2019.

Det er forskelligt, hvor mange pladser hvert EU-land har i EU-Parlamentet. Jo flere der bor i et land, jo flere pladser har man i EU-Parlamentet.

Med 96 pladser har Tyskland mest magt i EU-Parlamentet. Cypern, Luxembourg og Malta har færrest pladser med 6 hver.

Danmark har 14 pladser. De danske politikere i EU-Parlamentet hører til de danske partier, vi har herhjemme. Men i EU sidder de også som en del af større politiske grupper, der går på tværs af landene. Medlemmerne samler sig i grupper alt efter, hvilken politik de tror på. Grupperne i EU-Parlamentet svarer altså lidt til partierne i Folketinget.

EU-Parlamentet har også en formand, som lige nu er italienske David-Maria Sassoli.

EU-Parlamentet holder til i den belgiske by Bruxelles. Men 11 gange om året rejser alle medlemmerne til Strasbourg i Frankrig for at holde møde der.

Hvad er Ministerrådet?

Ministerrådet hedder egentlig Rådet for den Europæiske Union – det lyder nærmest som Det Europæiske Råd, men er altså noget andet.

Derfor kalder man det ofte Ministerrådet – eller bare Rådet.

Som navnet antyder, består rådet af ministre. De kommer fra de 27 EU-lande.

Men modsat hvad navnet antyder, er Ministerrådet ikke kun ét råd – det består af 10 forskellige råd. Her arbejder ministre med hver det politiske område, de også har ansvar for i deres eget land. Det kan for eksempel være uddannelse, miljø eller økonomi. Så den danske klimaminister Dan Jørgensen er medlem af den del af Ministerrådet, som beskæftiger sig med klimaet.

Ministerrådets vigtigste opgave er at stemme ja og nej til forslag til nye love. Hvis en ny lov skal gå igennem, skal både EU-Parlamentet og Ministerrådet stemme ja. Det er også EU-Parlamentet og Ministerrådet, som sammen stemmer for EU’s budgetaltså planen for, hvad EU skal bruge penge på.

De 27 EU-lande skiftes til at være formand for Ministerrådet. Der skiftes formand hvert halve år.

Hvad er EU-Domstolen?

Hvis landene i EU ikke overholder de love og regler, som bliver lavet i EU, kan de blive dømt ved Den Europæiske Unions Domstol – også kaldet EU-Domstolen.

Hvad er Centralbanken?

De fleste lande i EU er blevet enige om at betale med euros. Det er en særlig valuta, som er opfundet af EU. Den Europæiske Centralbank, og bare kaldet Centralbanken, står for at sikre, at økonomien går godt i de lande, som bruger euros. I Danmark har vi valgt ikke at bruge euros. Men den danske krone er bundet op på euroen. Det betyder, at når euroen stiger eller falder i værdi, så gør kronen det samme.

Hvordan bliver en ny lov til i EU?

Det kræver flere trin at lave en ny lov i EU.

Før der overhovedet kommer et forslag til en ny lov, mødes lederne fra de 27 lande i Det Europæiske Råd. Her diskuterer de, hvilke politiske idéer, de gerne vil se i EU. Som et eksempel kunne de blive enige om, at EU skal blive bedre til at hjælpe klimaet.

Og så kan EU gå i gang med at lave nye love.

1) EU-Kommissionen lytter til den politiske retning fra Det Europæiske Råd. Så laver den et forslag til en lov, som kan føre idéerne ud i livet. Som eksempel kunne EU-Kommissionen foreslå en lov om, hvor meget landene skal skære ned på deres CO2-udledning.

2) Lovforslaget bliver præsenteret for EU-Parlamentet. Medlemmerne af EU-Parlamentet diskuterer og forhandler med hinanden. Hvis et flertal kan lide forslaget, kan de stemme for. Hvis de ikke vil vedtage det, kan de foreslå ændringer i forslaget. De kan for eksempel foreslå, at landenes CO2-udledning skal skæres mere eller mindre, end der står i forslaget.

3) Lovforslaget bliver præsenteret for Ministerrådet. Her diskuterer og forhandler ministre fra de 27 lande med hinanden. Hvis Ministerrådet kan lide lovforslaget, kan de stemme for. Hvis både Parlamentet og Ministerrådet har stemt for et lovforslag, så er det vedtaget. Langt de fleste love i EU bliver vedtaget på det trin. Men hvis de ikke kan lide lovforslaget, kan de foreslå ændringer. For eksempel kan de foreslå et andet mål for, hvor meget der skal skæres ned på CO2.

4) EU-Parlamentet skal kigge på lovforslaget og forslagene til ændringer igen. Det kaldes, at lovforslaget kommer til andenbehandling i EU-Parlamentet. Hvis Parlamentet godkender Ministerrådets forslag til ændringer, bliver loven vedtaget. Hvis ikke, kan Parlamentet igen foreslå ændringer.

5) Ministerrådet skal også have lovforslaget til andenbehandling. Hvis Ministerrådet godkender EU-Parlamentets forslag til ændringer, bliver loven vedtaget. Hvis ikke, går en ny proces i gang.

6) Lovforslaget tages op i en mindre gruppe, der består af lige mange medlemmer af Parlamentet og Ministerrådet. Det kaldes et forligsudvalg. Her prøver de at blive enige om lovforslaget.

7) Hvis forligsudvalget bliver enig om lovforslaget, skal både EU-Parlamentet og Ministerrådet stemme om det igen. Forslaget kommer i tredjebehandling begge steder. Denne gang kan man ikke foreslå flere ændringer. Hvis både Parlamentet og Ministerrådet stemmer for, er loven vedtaget. Hvis ikke, bliver loven helt droppet.

LÆS OGSÅ: Hvordan vil EU redde klimaet? Her er EU’s store klima-plan – Green Deal




© Copyright - seismo 2019