Politik

Politikere: Unge skal ikke længere bedømmes “ikke-uddannelsesparate”

Elever skal fremover have bedre vejledning i, hvad de skal efter folkeskolen, mener politikerne.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Sesilie Christophersen


20 april, 2021



Politikere fra flere partier vil ændre måden, man vurderer, om unge er klar til at starte på en ungdomsuddannelse.

“Du er ikke parat til at tage en ungdomsuddannelse.” Sådan lyder beskeden til hver tredje elev i 8. klasse. Men den besked er alt for hård, mener politikerne i Folketinget. Det skriver Politiken.

Lige nu bliver elever i både 8. og 9. klasse bedømt på, om de er parate til at gå i gang med en ungdomsuddannelse efter 9. klasse. Eleverne kan blive bedømt til at være ikke-uddannelsesparat, og det mener politikerne er for hård en dom.

I Venstre vil man i stedet give eleverne en mere positiv vurdering, som skal sætte fokus på, hvad de er parate til, frem for at sætte fokus på, hvad de ikke er parate til.

Derfor har Venstre lavet et forslag, som skal behandles i Folketinget i slutningen af april, fortæller Ellen Trane Nørby. Hun er undervisningsordfører for partiet Venstre. Hun mener, at man skal væk fra den meget negative vurdering af unge mennesker, og så vende den om til at blive en positiv vurdering af elevens evner.

Hvad siger andre partier?

Hos rød blok er man enig i, at vurderingen ikke-uddannelsesparat er for hård. Men her er man parat til at gå endnu længere. Rød blok vil afskaffe vurderingen helt.

Partierne mener i stedet, at læreren og eleven skal have en snak, så de sammen kan blive enige om, hvad der er bedst for eleven. I den samtale kan man diskutere, om eleven skal i 10. klasse, i gang med en ungdomsuddannelse, erhvervsuddannelse eller en forberedende grunduddannelse,” fortæller Jacob Mark, som er uddannelsesordfører i SF.

“At blive erklæret ikke-parat kan føles som en stor, fed hammer. I SF forestiller vi os, at man i stedet skal sætte sig ned sammen med sin lærer og vejleder og have en ærlig snak om, hvad man vil i fremtiden, om man har de faglige forudsætninger til det, og få lagt en plan for, hvordan man kommer derhen,” siger Jacob Mark.

Hvad mener eleverne selv?

Esther Vyff Petersen er formand for Danske Skoleelever, og hun er på trods af politikernes holdning glad for ordningen. Hun mener, at det kommer eleverne til gode, at de bliver vurderet både i 8. og 9. klasse. Hun vil derfor gerne beholde ordningen.

Men hun mener dog, at der skal mere vejledning til, så de elever, som bliver erklæret ikke-uddannelsesparate, får mere hjælp til, hvad de så skal.

Men en undersøgelse viser, at mange elever ikke er enige med hende. Undersøgelsen er lavet af Danmarks Evalueringsinstitut. Den viser, at halvdelen af eleverne ikke mener, at vurderingen var nogen hjælp.

I undersøgelsen står der, at over halvdelen af de ikke-parate elever oplever, at vurderingen var med til at stresse dem. De siger også, at ikke-parathedsvurderingen bliver et stempel, der er svært at ændre på. Cirka en tredjedel af de ikke-parate elever sagde, at vurderingen ødelagde deres motivation.

Modsat er der også en stor del af eleverne, der oplever vurderingen som en motivation til at klare sig bedre i skolen.

“Vores undersøgelse viser, at både lærere, vejledere, elever og forældre er meget delte i deres vurdering af, om UPV’en fungerer som et godt redskab. Der er både positive og negative elementer i UPV’en, som den ser ud i dag, og det skyldes ikke mindst, at UPV’en har mange funktioner,” fortæller Sita Michael Bormann, der er projektleder på undersøgelsen fra Danmarks Evalueringsinstitut.

LÆS OGSÅ: Danske Skoleelever kritiserer plan for genåbning: Aflys eksamener




© Copyright - seismo 2019