Patrick Østergaard er læge på EU’s militære aktion i Bosnien-Hercegovina: ”Jeg er med til at vise, at Danmark godt kan finde ud af det her”

EU har ni militære aktioner rundt omkring i verden. En af dem er i landet Bosnien-Hercegovina, som ligger i Sydøsteuropa.

Danmark havde tidligere ikke mulighed for at deltage i den type missioner. Vi havde nemlig selv valgt, at vi ikke ville være en del af EU’s fælles forsvar. Vi havde noget, som hed forsvarsforbeholdet.

Men det ændrede sig 1. juni 2022. Her valgte danskerne at afskaffe forsvarsforbeholdet ved en afstemning. Nu er Danmark en del af EU’s fælles forsvar. Det betyder blandt andet, at Danmark nu kan deltage i EU’s militære aktioner. Her kan du læse meget mere om EU’s militære aktioner.

Danmarks første bidrag nogensinde var at sende læger til missionen i Bosnien-Hercegovina.

Seismo har mødt Patrick Østergaard, som er helikopterlæge på EU’s base, Camp Butmir, i landet.

Hvorfor er EU til stede i Bosnien-Hercegovina?

Det tidligere land Jugoslavien bestod af de seks republikker Bosnien, Serbien, Montenegro, Kroatien, Slovenien og Makedonien.

I Jugoslavien levede folk med forskellige religioner, etniciteter og sprog tæt sammen. Det betød uro og spændinger mellem de forskellige grupper i befolkningen.

I 1991 brød der flere borgerkrige ud i Jugoslavien, da både Slovenien og Kroatien meddelte, at de ikke længere ville være en del af Jugoslavien. Det passede ikke serberne, som var den største gruppe i Jugoslavien. Og så brød krigene ud.

I 1992 ville Bosnien også løsrives fra Jugoslavien. Det blev starten på den blodige borgerkrig i Bosnien. I Bosnien bor der tre store grupper, som har hver sin religion. De katolske bosniske-kroatere, muslimske bosniakker og ortodokse bosniske-serbere. Alle tre grupper kæmpede mod hinanden i den grusomme krig.

Krigen i Bosnien sluttede i 1995 med Dayton-aftalen. Bosnien var nu blevet et selvstændigt land. Efter krigen sendte Nato sammen med flere andre lande soldater til området, som skulle sørge for, at krigen ikke blussede op igen.

Den mission blev overtaget af EU i 2004. Det er den mission, som den danske læge Patrick Østergaard er en del af.

En stor del af missionen i Bosnien-Hercegovina handler om at bevare sikkerheden og freden i landet ved at være synlige og til stede. På den måde håber man, at de forskellige grupper i landet ikke vil angribe hinanden.

EU’s soldater hjælper den lokale regering og sørger for ro og stabilitet. EU’s soldater holder øje med våben, der kommer ind og ud af landet. Og så hjælper man med at fjerne miner og andre sprængstoffer fra krigen.

Hvad laver Patrick Østergaard på basen?

I 2022 søgte Patrick Østergaard ind som militærlæge. Han blev optaget og fik en kontrakt på to år.

”Først har man seks måneders uddannelse, og så indgår man i noget, som hedder gavntjeneste. Det betyder, at man hjælper der, hvor Forsvaret har gavn af det. Og det kan for eksempel være, at man bliver udsendt. Jeg har været i Grønland, Letland og nu i Bosnien-Hercegovina,” forklarer Patrick.

Han skal være i lejren i sammenlagt seks uger. Han har en lille uge tilbage og så kan han vende hjem til familien. På EU’s mission i Bosnien-Hercegovina er Patrick blandt andet helikopterlæge.

”Min rolle er som akutlæge. Det er mig og en tysk læge, som har den rolle. Jeg er ikke nogen speciallæge. Jeg er både helikopterlæge og ved ambulancevagten. Det betyder, at jeg sørger for at køre folk ind på sygehuset, hvis der er behov for, at noget skal tjekkes. Det kan være, at nogle har brystsmerter, har brækket armen, benet eller andet. Så tager jeg med ind på sygehuset og sørger for, at tingene forløbet på en ordentlig måde,” siger Patrick Østergaard.

De danske helikopterlæger skal hele tiden være klar, hvis der er brug for dem.

”Når jeg er på vagt, så skal jeg være til rådighed hele tiden. Hvis nogen er kommet til skade et særligt ufremkommeligt sted, så skal vi flyve ud med helikopteren. Hvis nogen skal køres på hospitalet, tager jeg med der. Vi har en græsk læge, som tager sig af de primære konsultationer. Men hvis de kommer uden for åbningstid med noget akut, så ringer de til mig. Så skal jeg vurdere, om det kan klares her i lejren eller om vi skal på sygehuset. Og ellers går dagene med møder, øvelser og at rapportere hjem til Danmark med en status,” forklarer Patrick Østergaard.

Patrick fortæller, at sammenholdet mellem de 22 forskellige lande på basen er godt. Den danske læge, som Patrick afløste, havde indført, at den danske læge hver onsdag skulle fortælle lidt om Danmark og dansk historie til møderne i den østrigske lejr hver morgen.

“Sidste gang fortalte jeg historien om vores flag, Danneborg, som faldt ned fra himlen. Og så prøver jeg at lære dem lidt dansk og om hygge og sådan noget,” siger Patrick Østergaard.

Hvordan er det at være en del af Danmarks første bidrag til en af EU’s militære aktioner?

Det er historisk, at Danmark har sendt læger afsted til Camp Butmir. Det er nemlig Danmarks første bidrag nogensinde til en af EU‘s militære aktioner.

”Når man siger det på den måde, så lyder det rigtig stort. Men når man går hernede i hverdagen, så er det ikke noget, som jeg tænker så meget over. Men det er stadigvæk noget, som man har i baghovedet. Når det er første gang, at Danmark bidrager, så skal vi vise, at det kan danskerne godt finde ud af. Det handler om det omdømme, som kommer efterfølgende,” siger Patrick Østergaard.

Patrick Østergaard er i Camp Butmir som en del af den østrigske lejr.

”Østrig manglede nogle læger og havde svært ved at få dækket vagterne hen over sommeren og resten af året. Så de har spurgt danskerne, om vi ikke ville hjælpe, og det har vi så sagt ja til. Det er derfor, at vi har danske læger med i den her mission,” forklarer Patrick Østergaard.

Når Patrick Østergaard vender hjem til familien, så kommer der en anden dansk læge og erstatter ham. Indtil videre har Danmark lovet at hjælpe med læger i hele 2023.

Projektet er finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.

LÆS OGSÅ: Dokumentar: Militær, Balkan og en dansk læge – hvad er EU’s militære aktioner?