Pirater og terrorister: Hvad er EU’s militære aktioner?

Soldater fra Rumænien fra EU's militære aktion i Bosnien-Hercegovina.

Foto: Julius Tromholt-Richter

Julius Christiansen Tromholt


11 december, 2023



EU er til stede militært i flere lande udenfor EU. Hvad laver EU der og er missionerne en god idé? Det har vi spurgt en EU-ekspert og to danske EU-politikere om.

I 1951 gik seks europæiske lande sammen og startede det, som hedder Det Europæiske Kul- og Stålfællesskabet. Det er i dag blevet til det, som vi kender som EU.

Dengang var tanken, at lave et økonomisk samarbejde mellem de seks lande. På den måde gjorde man det lettere for landene at handle med hinanden.

Siden er der sket meget med EU. I dag er der 27 medlemmer og EU arbejder sammen om mange områder som for eksempel klima, flygtninge og sundhed.

I EU arbejder man også sammen på områderne forsvar og sikkerhed. EU har blandt andet noget, som hedder militære aktioner.

Danmark var indtil 2022 ikke en del af EU’s fælles forsvar. Men det er vi nu, da vi afskaffede forsvarsforbeholdet i juni 2022. Det kan du læse mere om her. Nu kan Danmark derfor deltage i EU’s militære aktioner.

Men hvad laver EU på de militære aktioner? Og hvorfor er EU til stede i lande udenfor EU?

Det har vi spurgt en EU-ekspert og to danske EU-politikere om.

Hvad er EU’s militære aktioner?

EU kan ikke blande sig militært i andre EU-lande. Men EU kan godt gå ind militært i lande udenfor EU. Lige nu har EU 9 militære aktioner rundt omkring i verden. Det forklarer Anders Vistisen, som sidder i EU-Parlamentet for partiet Dansk Folkeparti.

EU’s militære aktioner er for eksempel det, man kalder fredsbevarende aktioner. Det kan være et sted, hvor der har været en konflikt, hvor EU så sætter soldater ind, som skal garantere freden. Her er målet, at soldaterne helst ikke skal affyre deres våben. De skal bare være der for at garantere, at de stridende parter kan lade være med at skyde på hinanden,” forklarer Anders Vistisen.

”Og så er der nogle lidt mere hårde militære missioner, som dem, man har været på i Afrika. Her har det handlet om at hjælpe nogle regeringshære med at bekrige nogle oprør, typisk nogle islamiske grupper, der har forsøgt at overtage magten,” siger Anders Vistisen.

Første gang EU sendte soldater afsted i fællesskab på en militær aktion, var i 2004 i landet Bosnien-Hercegovina. Der er EU stadig til stede med soldater. Og så har EU en del militære operationer i Afrika. Det forklarer Rasmus Nørlem Sørensen, som er EU-ekspert og chefanalytiker hos Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO).

”Man har flådeoperationer i Middelhavet. Og så prøver man at kontrollere, at Libyen ikke bryder deres forbud mod at importere våben. Så prøver man at fange pirater ud fra Somalias kyst for at beskytte EU’s handelsskibe, som sejler forbi der. Og så har EU, med Frankrig i spidsen, missioner i Mali, Mozambique, Den Centralafrikanske Republik og Congo. Så mange af missionerne er i Afrika,” siger Rasmus Nørlem Sørensen.

Hvem bestemmer, hvor man laver en militær aktion?

Hvis EU skal oprette en militær aktion, så skal ét af de 27 lande i EU foreslå aktionen. Hvis bare ét af de andre lande er imod missionen, kan den ikke blive til noget.

Hvis ingen lande har noget imod den, så bliver den til noget. Så bestemmer hvert land, om det vil bidrage med noget og hvad det vil bidrage med. Man behøver altså ikke bidrage til missionen, hvis man ikke har lyst – selvom den er blevet til noget.

Det er Folketinget, der bestemmer, om Danmark skal bidrage fra mission til mission.

Lige nu har Danmark bidraget til missionen i Bosnien-Hercegovina, hvor Danmark har bidraget med to helikopter-læger. Men måske kommer Danmark til at bidrage med mere til andre missioner i fremtiden?

Hvorfor har EU militære interesser i lande udenfor EU?

EU har lige nu ni militære aktioner rundt omkring i verden. Men er det en god idé, at EU blandet sig militært i lande udenfor EU?

Det har vi spurgt Niels Fuglsang om. Han sidder i EU-Parlamentet for Socialdemokratiet.

”Jeg synes, at der er nogle af de her missioner, der er fornuftige. For eksempel det med Somalia og piraterne. Og at EU er til stede i Bosnien for at sørge for, at det ikke udvikler sig og bliver en trussel mod vores sikkerhed, det synes jeg også, er godt og i vores interesse,” siger Niels Fuglsang.

– Hvorfor har EU så mange militære i aktioner i lige netop Afrika?

EU har flere interesser i Afrika. Blandt andet i forhold til migration. Hvis der er konflikter i afrikanske lande, så vil der være folk, der flygter og søger væk fra de konflikter. Og nogle af de mennesker vil jo komme til EU. Vi vil gerne hjælpe, men samtidig er det jo også noget, der kræver en stor indsats, når vi skal modtage mange flygtninge. Så hvis vi kan sørge for, at der er færre konflikter og færre flygtninge, så er det i EU’s interesse,” forklarer Niels Fuglsang og fortsætter:

”Derudover, så kan der desværre opstå terroristbevægelser i flere afrikanske lande, ekstremt islam for eksempel. Der har EU en interesse i, at det bliver nedkæmpet. Hvis nogle ekstremister får magt i afrikanske lande, og begynder at træne flere terrorister, så er det jo noget, der kan true Europa,” forklarer Niels Fuglsang.

Frankrig og de militære aktioner

Frankrig har en historie, hvor Frankrig har haft flere kolonier i særligt Vestafrikanske lande. Det betyder, at Frankrig har haft kontrollen med landet. Landene har fået deres selvstændighed, men har stadig stærke bånd til Frankrig.

Flere af EU‘s militære aktioner i Afrika er startet efter ønske fra Frankrig. Det forklarer Rasmus Nørlem Sørensen.

“Man har det, som man i virkeligheden kunne sige, er franske missioner. Frankrig har en lang historie som kolonimagt i afrikanske lande. Og populært sagt, så har Frankrig kaldt på EU og sagt “kan vi ikke tage nogle EU-hjelme på, og måske få lidt tropper fra de andre lande her ned?” siger Rasmus Nørlem Sørensen.

Anders Vistisen sidder i EU-Parlamentet for Dansk Folkeparti. Han mener ligesom Niels Fuglsang, at det er vigtigt for EU og Europa, at vi har en nabo i Afrika, som er stabil og ikke præget af uro og borgerkrig. Han mener ikke, at det altid er en succes, når EU er militært til stede i Afrika.

”Der sker tit det, når Europa prøver at blande sig i afrikanske forhold, at det får lidt sådan en følelse af, at vi ved bedre i Europa og nu skal vi komme og hjælpe dem. Det kan let sætte gang i nogle følelser hos afrikanerne på grund af historien med kolonierne. De kan tænke, at nu kommer franskmændene igen. Dem var vi lige sluppet af med og har fået vores selvstændighed. Så man har været lidt uheldig med, hvordan man er kommet ind i de her operationer. Man har været officielt inviteret af regeringen i landene. Men den bliver jo skiftet ud hyppigt i nogle afrikanske lande,” forklarer Anders Vistisen.

Projektet er finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.