Identitet

Når man ønsker, det skal gøre ondt: Hvordan opstår selvskade?

Der findes ikke kun én grund til, at man begynder at skade sig selv. Men selvskaden har altid en funktion for den, der gør det.

Foto: Liza Summer/Pexels

Freya Ea Bjørnlund

Aida Riberholt-Rischel


18 maj, 2021



Hvis man skader sig selv, gør man det altid af en grund. Og for nogle ligger der alvorlige oplevelser og følelser bag som lavt selvværd, mobning eller et utrygt hjem.

Selvskade – når livet gør ondt

Selvskade er meget udbredt blandt børn og unge. I en helt almindelig klasse sidder der mere end én, som har prøvet det. Og stort set alle i klassen er venner med nogen, som har selvskadet – måske uden at vide det. Temaet Selvskade – når livet gør ondt dykker ned i, hvad selvskade er, hvordan det kan opstå, hvordan man kommer ud af det, og hvad kammeraterne kan gøre for at hjælpe. Projektet er støttet af Børne- og Undervisningsministeriets udlodningsmidler.  

Det kan måske være svært at forstå, hvorfor nogen skærer i sig selv. De fleste har ikke lyst til, at ens krop gør ondt.

Men når man selvskader, gør man det altid af en grund. Det har en funktion for dem, der gør det. Den funktion kan være forskellig fra person til person.

Mange gør det for at håndtere svære følelser. For nogen virker det ligesom at dreje på en ventil, der lukker noget af trykket i ens tanker eller følelser ud. Det kan føles, som om man får det bedre – men kun i kort tid. Det forklarer Stefan Lock Jensen, som er specialpsykolog og leder af Børne- og Ungdomspsykiatrisk klinik i Roskilde. Han har arbejdet med at behandle selvskade i 20 år.

”Hvis man vil forstå og behandle selvskade, skal man også kunne se det indefra. Man er nødt til at undersøge den enkelte person for at forstå, hvorfor netop hun eller han gør det. Det kan der nemlig være mange grunde til. Og for mange føles det ikke som selvskade, men mere som en selvhjælp.”

Hvad er de mest almindelige grunde? 

Når man spørger selvskadende, hvorfor de gør det, får man forskellige svar. Nogle har også mere end én grund.

I 2016 sammenlignede forskere flere forskellige undersøgelser af selvskade. Og de lavede en liste over de mest udbredte grunde til, at unge selvskader.

Nummer 1 på deres liste er den mest udbredte grund, mens nummer 8 er den mindst udbredte:

Se smerten i mig

Mange tror, at man selvskader for at få opmærksomhed. Jeg vil sige, at jeg havde brug for omsorg. I sundhedsvæsenet blev de nødt til at tage mig alvorligt, når jeg havde skåret mig dybt. Det var min måde at sige: ”Please se den smerte inde i mig, som gør rigtig ondt.”

– Dedjen, 22 år

– 1: At regulere sine følelser. Man selvskader for at håndtere og ændre sine følelser. Nogle gør det for at få stærke, svære følelser til at dæmpe sig. Andre føler sig ”døde indeni” og bruger selvskade til at føle noget igen. Nogle siger, at det hjælper dem til at holde ud at være i deres egen krop.

– 2: At påvirke andre. Nogle siger, at de selvskader for at få omsorg og hjælp af en anden person.

– 3: Selvstraf. Nogle siger, at de skærer sig, fordi de føler, at de har gjort noget galt eller skamfuldt.

– 4: At skabe eller komme ud af en dissociativ tilstand. Det er en særlig tilstand, som er ufrivillig og en usund flugt fra virkeligheden. Det kan være tilstande, hvor man ikke er bevidst om sin identitet, hukommelse, sanser eller vilje.

– 5: At få et kick eller et sus. Nogle fortæller, at de får et sus af en positiv følelse, når de selvskader.

– 6: At undgå selvmord. Nogle fortæller, at de skader sig selv for at slippe af med selvmordstanker. Selvom selvskade kan ligne et selvmordsforsøg, gør nogen det netop for at undgå at begå selvmord.

– 7: At mærke grænser og kontrol. Nogle bruger selvskade til at mærke grænser i forhold til andre. Følelsen af kontrol og ens egen styrke kan være en grund til selvskade. 

– 8: At håndtere svære seksuelle følelser. En lille gruppe af undersøgelser nævner dette som en grund til selvskade.

Hvilke problemer kan selvskadende gå rundt med?

Når man selvskader, er det tit et tegn på, at der ligger nogle følelsesmæssige problemer bag. Der kan være mange forskellige oplevelser og følelser i livet, som kan føre til, at man begynder at skade sig selv.

Ikke plads til følelserne derhjemme

Jeg skadede mig selv, da jeg var 15 til 17 år. Jeg havde ikke lært at håndtere negative følelser fra mine forældre. Jeg har heller aldrig været tæt med dem. Min far kommer fra et hjem med vold, og min mor fra et hjem med alkoholisme. De har ikke magtet forældrerollen. Jeg kunne få at vide: ”Du må ikke græde – ellers får du én på hovedet”. Siden har jeg fået hjælp af en psykolog til at lære, hvordan jeg kan håndtere mine negative følelser. I dag studerer jeg selv psykologi.

– Anna, 24 år

Nogle, der selvskader, har svære og alvorlige oplevelser med sig. Andre kommer fra familier med masser af omsorg, har gode venner og er en del af fællesskabet i klassen – men alligevel kan de have det svært, og så bruger de selvskade til at håndtere deres følelser.

Både den indelukkede og den populære pige eller dreng i klassen kan altså skade sig selv.

”Der er stor sammenhæng mellem mobning og selvskade,” siger Lotte Rubæk. Hun er psykolog og leder af Team for selvskade i Region Hovedstaden.

”Det gælder både online mobning og den klassiske mobning i klasseværelset. Selvskade er et tegn på, at man har det skidt. Og man har det skidt, hvis man er blevet mobbet, men også hvis man mobber andre. Derfor ser man også en sammenhæng mellem mobberne selv og selvskade.”

Undersøgelser viser, er der er nogle ting i livet, som kan tyde på, at man har større risiko for at begynde at skade sig selv. Det kalder man risikofaktorer.

Forskerne Bo Møhl og Lotte Rubæk har samlet en liste over risikofaktorer i bogen FAQ om selvskade. Hvis man har oplevet nogle af tingene på listen, betyder det ikke automatisk, at man selvskader, Det betyder bare, at man kan have større risiko for det.  

Risikofaktorer

Barndom

Hvis man har haft voldsomme oplevelser i barndommen, kan man have større risiko for at selvskade. For eksempel, hvis man er vokset op med forældre, der er alkoholikere eller stofmisbrugere, hvis der har været vold i hjemmet, eller hvis man er blevet seksuelt misbrugt.

Voldsomme følelser

Unge, som selvskader, har oftere stærke og mere intense følelser end andre. De har ofte problemer med at forstå følelserne, og de kan reagere voldsomt, når selv små ting går skævt.

Derhjemme

Hvis der er usikkert derhjemme, for eksempel hvis forældrene skændes, de er blevet skilt, eller hvis man mangler penge, kan det også være en risiko for selvskade.

Venner og klassen

Hvis man har det skidt i blandt andre unge, for eksempel hvis man bliver mobbet eller føler sig udenfor, er der større risiko for selvskade. Der er også større risiko, hvis man kender andre, der selvskader.

Have det skidt

Hvis man har det dårligt fysisk eller psykisk, er der risiko for, at det fører til selvskade. Det kan være at man indirekte skader sig selv, for eksempel ved at tage stoffer, drikke meget eller træne overdrevent.

Selvbillede

Hvis man har et lavt selvværd, er utilfreds med sin krop eller er perfektionistisk, kan der være større risiko for selvskade.

Psykisk lidelse

Det er slet ikke alle, som selvskader, der har en psykisk lidelse. Men nogle mennesker med psykiske lidelser skader også sig selv. Det kan være, hvis man har en depression, angst, personlighedsforstyrrelse eller andre diagnoser.

Køn og seksualitet

Hvis man er homoseksuel, biseksuel eller på anden måde LGBT+-person, kan man have større risiko for selvskade. Især, hvis man er usikker på sin kønsidentitet. Undersøgelser viser, at halvdelen af biseksuelle kvinder har prøvet at selvskade.
Læs mere om, hvad selvskade er, og hvor man kan få hjælp til at stoppe selvskade her.




© Copyright - seismo 2019