Identitet

Mere end én i klassen har nok prøvet det: Hvad er selvskade?

Hver fjerde pige i 9. klasse har skadet sig selv. Blandt drenge er det hver syvende. Billedet er et modelfoto.

Foto: Christian Erfurt/Unsplash

Freya Ea Bjørnlund

Aida Riberholt-Rischel


17 maj, 2021



Mange danske børn og unge har skadet sig selv. Der findes mange myter og fordomme om selvskade. Hvis man gerne vil hjælpe dem, som gør det, er det vigtigt at forstå, hvad selvskade er – og hvad det ikke er.

Selvskade i klassen

Selvskade er meget udbredt blandt børn og unge. I en helt almindelig klasse sidder der mere end én, som har prøvet det. Og stort set alle i klassen er venner med nogen, som har selvskadet – måske uden at vide det. Temaet Selvskade – når livet gør ondt dykker ned i, hvad selvskade er, hvordan det kan opstå, hvordan man kommer ud af det, og hvad kammeraterne kan gøre for at hjælpe. Projektet er støttet af Børne- og Undervisningsministeriets udlodningsmidler.  

Når man føler sig vred, ensom eller ulykkelig, kan man håndtere det på mange måder. Måske hjælper det at løbe en tur, slå i en pude eller tage en god lang snak med en ven.

Men for nogle kan følelserne blive så voldsomme, at man ikke ved, hvad man skal gøre af dem. Eller også blokerer man for alt det svære, så man i stedet føler sig helt lammet.

For nogle bliver selvskade en måde at tackle svære følelser. Der kan være mange grunde til, at man skader sin egen krop. Men for det meste er det et tegn på, at man har det skidt.

Det kan være svært at vide, hvordan man skal hjælpe nogen, som selvskader. Men hvis man vil prøve, er det vigtigt at forstå, hvad det er. Og hvorfor man gør det.

Hvad er selvskade helt præcist?

Der findes ikke en diagnose for selvskade. Det vil sige, at du ikke kan gå ned til lægen og få at vide, at du lider af selvskade. Det er nemlig ikke en sygdom i sig selv. Og man har ikke en psykisk lidelse, bare fordi man selvskader. I stedet kan det ses som et tegn på, at man har det skidt.

Selvskade er …

”En bevidst handling, som medfører direkte fysiske skader på den udøvende selv. Handlingen er uden intention om selvmord, men for at lindre negative følelser.”

Kilde: Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade

Selvskade er handlinger, hvor man skader sin egen krop med vilje. Men derudover er forskere stadig ikke helt enige om, hvordan det skal beskrives.

De fleste er dog blevet enige om, at selvskade er noget helt andet end et selvmordsforsøg.

Når man selvskader, gør man det ikke, fordi man har lyst til at dø, forklarer Lotte Rubæk. Hun er psykolog og leder af Team for selvskade i Region Hovedstaden. Hun har også skrevet flere bøger om selvskade.

”I lang tid har man misforstået dem, som skader sig selv. Man har troet, at de ikke havde lyst til at leve mere. Faktisk er det stik modsat. De bruger selvskade – som den bedste strategi de kender – til at holde ud at leve. Det kan være en slags overlevelsesstrategi, som man bruger til at håndtere svære følelser.”

Hvor mange gør det?

Slap væk fra ensomhed

Jeg skadede mig selv, fra jeg var 16 til 19 år. Nogle tror, at man gør det for opmærksomhed, eller fordi man vil begå selvmord. Folk har endda fortalt mig, at jeg ”skærer på den forkerte måde”, hvis jeg gerne ville dø. Men det var slet ikke derfor, jeg gjorde det. Jeg gjorde det for at slippe væk fra følelsen af ensomhed. Mens jeg gjorde det, kunne jeg mærke min krop, mens følelserne blev mindre tydelige. Det var en lettelse og en slags kontrol. Men når jeg var færdig, vendte følelserne tilbage. Og så skammede jeg mig over, hvad jeg havde gjort.

– Julie, 26 år

Det kan være svært at vide præcis hvor mange, der skader sig selv. En af grundene er, at forskere er uenige om, hvordan selvskade skal beskrives. En anden grund er, at mange prøver at skjule deres selvskade. Men der findes flere danske undersøgelser, der prøver at komme så tæt på svaret som muligt.

Hver femte elev i 9. klasse har skadet sig selv, viser en undersøgelse fra 2021 fra organisationen Børns Vilkår.

Her har 700 elever i 9. klasse svaret på et spørgeskema om selvskade. 21 procent af dem svarer, at de på et tidspunkt har gjort skade på sig selv.

I gymnasierne er der cirka lige så mange. I en undersøgelse fra 2012 svarer 21,5 procent af gymnasieeleverne, at de på et tidspunkt har skadet sig selv. Det svarer til hver femte.

Men det tyder på, at selvskade er blevet et større problem blandt unge gennem årene. I hvert fald, når man kigger mod udlandet.

”Der er en meget stor stigning, hvis man kigger på undersøgelser fra udlandet over en periode på 20 år. I Danmark er vi først begyndt at undersøge selvskade meget senere. Og de seneste fem år har tallene ligget nogenlunde det samme sted, ” siger Lotte Rubæk.

Hvilke typer af selvskade findes der?

Selvskade kan komme i mange former. Uanset om man skader sig selv på den ene eller den anden måde, er det tit de samme følelser og problemer, der ligger bag.

Hvad kan selvskade være?

  • Skære
  • Kradse
  • Brænde
  • Bide
  • Slå sig selv

Kilde: Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade

Den mest almindelige form for selvskade er cutting. Når man cutter, skærer man i sig selv. Omkring halvdelen af de elever i 9. klasse, som skader sig selv, gør det med cutting. Det viste en undersøgelse fra Børnerådet i 2016.

Mange, der skader sig selv, gør det på mere end én måde. Nogle planlægger og forbereder sig, før de skader sig selv. Andre gør det, når de pludselig føler behovet. Nogle gør det kun engang imellem, når de svære følelser overvælder dem. Andre gør det tit, og nogle føler sig afhængige af det.

Når man skader sin krop helt bevidst, kalder man det direkte selvskade. Det kan for eksempel være cutting.

Men der findes også indirekte selvskade. Det er handlinger, der tit sker over længere tid. For eksempel hvis man har et misbrug af alkohol, cigaretter eller stoffer. Eller hvis man træner helt overdrevent eller har en spiseforstyrrelse. Det er ikke noget, man normalt tænker er selvskade. Men det skader også ens krop.

Kan det sprede sig?

Det kan lyde mærkeligt, men selvskade kan sprede sig mellem unge. Hvis én i klassen begynder at selvskade, kan andre blive påvirket til at gøre det samme. Det forklarer Janne Walløe Vilmar, som er overlæge og leder af Børne- og Ungdomspsykiatrisk klinik i Roskilde. Hun er ekspert i mentaliseringsbaseret terapi, og hun hjælper unge, der har en psykisk lidelse. Nogle af hendes patienter skader også sig selv.

Bare for sjov

Omkring 7. klasse havde jeg det psykisk dårligt. I min klasse havde jeg en veninde, som selvskadede. Jeg så hende gøre det, og hun sagde: ”Det er bare for sjov.” Så begyndte jeg også at gøre det. Senere begyndte en af vores andre veninder fra klassen også. Det spredte sig.

– Freja, 22 år

”Hvis man går i 7. klasse, går der måske en pige, som bliver mobbet eller holdt udenfor. Hun vil rigtig gerne være en del af fællesskabet. Der er også den populære pige, som i hemmelighed har det skidt og skader sig selv. Hvis det bliver opdaget af den første pige, kan hun måske få en idé om, at selvskaden er en del af at være populær. Og så kan hun selv starte på det.”

Selvskade spreder sig ikke automatisk. Hvis den selvskadendes venner og klassekammerater har det godt, begynder de ikke at skade sig selv, bare fordi de ser en anden gøre det. Men hvis de selv er sårbare og har det svært, kan det påvirke dem til at prøve det selv.

Selvskade kan sprede sig mellem unge lidt på samme måde, som spiseforstyrrelser kan. To personer med anoreksi kan for eksempel komme til at give hinanden tips til at blive tyndere.

Sådan er det også med selvskade. På nettet findes der fællesskaber, hvor folk deler billeder og oplevelser med selvskade, siger Lotte Rubæk.

”På sociale medier kan der opstå en form for konkurrence, som de unge ikke er bevidste om. Man oplever, at når nogle ligger et billede af selvskade ud, så får de søde og støttende kommentarer. Hvis andre har behov for den slags positiv respons, så kan det hurtigt inspirere dem til at gøre det samme.”

Kan man skade sig selv online?

Meget af vores liv foregår online. Og forskere er begyndt at undersøge det, de kalder digital selvskade.

Nogle poster sårende eller nedgørende indhold om sig selv. Nogle stiller sig selv som skydeskive for andres grimme kommentarer. Derfor gør digital selvskade ikke skade på kroppen, men på psyken.

Forskere taler om flere typer af digital selvskade:

Konkurrerede om indlæggelser

I 2012 kom jeg på Instagram. Jeg kom hurtigt ind i de grupper, hvor piger delte billeder af anoreksi og selvskade. Det føltes først som en støtte, men der gik konkurrence i det. Folk skrev, hvor mange gange de havde været indlagt på hospitalet. Jeg følte faktisk, at det var pinligt, at jeg kun havde været indlagt én gang. ”Så skærer jeg jo ikke dybt nok”, tænkte jeg. Jeg mødtes også med nogle af pigerne i virkeligheden. Jeg havde veninder i de grupper, som endte med at begå selvmord.

– Freja, 22 år

– Dele billeder af selvskade
Nogle deler billeder af selvskade på deres krop online. Det sker typisk i hemmelige grupper, hvor folk, der selvskader, deler oplevelser med hinanden.

– Auto-trolling

Når en person opretter falske profiler på sociale medier, som hun eller han bruger til at sende nedgørende og sårende kommentarer til sin egen profil. Man mobber sig selv online. To amerikanske undersøgelser viser, at 6-10 procent af unge i USA har angrebet sig selv med falske profiler.

– Self-baiting

Når en person bruger sig selv som lokkemad for ondskabsfulde kommentarer. For eksempel kan man poste et provokerende opslag et sted, hvor man ved, at man får hadefulde kommentarer tilbage. Hvis man har det skidt med sig selv, kan self-baiting være en måde at få andre til at sige de ting, man tænker om sig selv.

Digital selvskade er en ny betegnelse, men Lotte Rubæk er allerede selv gået væk fra at bruge den:

”Jeg tænker, at ordene dækker over lidt for mange ting, som faktisk er ret forskellige. I stedet for at kalde det hele digital selvskade, vil jeg hellere tale om, hvordan nogle gør sig selv sårbare online på alle mulige måder – og hvordan de kan lære at håndtere deres følelser på bedre måder.”

Er der forskel på drenge og piger?

Mange tror, at selvskade kun sker blandt piger. Det er ikke rigtigt. Der er flere piger og kvinder, som selvskader. Men det rammer også drenge og mænd.

Gemte ensomhed bag druk og hærværk

Bare fordi man er omringet af mennesker, betyder det ikke, at man ikke er ensom. Og det var nok mange af de der ensomme og lidt forstyrrende følelser og tanker, der kom op, når jeg drak. Og det var grunden til, at jeg sad og ødelagde for eksempel mine hænder så meget, som jeg gjorde – ved enten at slå ned i flasker eller gå ud og begå hærværk eller gøre et eller andet, der kunne aflede mine tanker, måske. Meget af den der fysiske smerte var nok et forsøg på at mærke noget i en tid, hvor det hele var lidt køligt og ligegyldigt alt sammen.

– Asger, 27 år

Mere end hver fjerde pige i 9. klasse har skadet sig selv. Blandt drenge er det hver syvende. Det viser undersøgelsen fra Børns Vilkår.

Piger og drenge kan skade sig selv på de samme måder. Men ofte er der nogle forskelle på, hvordan kønnene gør det. 

Stefan Lock Jensen er specialpsykolog og leder af Børne- og Ungdomspsykiatrisk klinik i Roskilde. Han er ekspert i mentaliseringsbaseret terapi, som hjælper mange med selvskade. Nogle af hans patienter er drenge.

”Drenge vil typisk reagere mere udad, mens piger vender problemerne indad. Hvis drenge har det dårligt, kan de typisk være mere urolige, lave mere ”ballade” og lade det gå ud over andre, mens piger lader det gå ud over sig selv.”

Undersøgelsen fra Børns Vilkår viser også en forskel mellem kønnene. Her kan man se, at pigerne typisk skærer og kradser sig selv, mens drengene oftere slår sig selv.

”Drenge har det måske også med at skade sig selv mere indirekte end direkte. De kan være mere grænsesøgende med masser af druk, stoffer, hærværk eller vold. Men det kan også være ting som at gå voldsomt op i sport og træning. Det kan også kamme over, så man faktisk skader sin krop,” siger Stefan Lock Jensen.

Her kan du få hjælp

Hvis du skader dig selv, er det vigtigt at få hjælp. Det kan du gøre her:

– Du kan kontakte Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade. Her er det muligt at få samtaler som hjælp til at stoppe selvskade i Aarhus og København. Du kan ringe og få råd på 7010 1818 mandag fra klokken 09.00-19.00 og tirsdag til torsdag fra klokken 16.00 – 19.00. På foreningens hjemmeside www.lmsos.dk kan du også chatte.

– Du kan ringe til Børnetelefonen på 11 6 111. Du kan ringe mandag til fredag klokken 7-02. Lørdag, søndag og helligdage klokken 11-02. Du kan også skrive en sms til nummeret, og du kan chatte på Børnetelefonens hjemmeside.

– Du kan besøge hjemmesiden Headspace. Det er en organisation, som hjælper unge, der har det svært. Her kan du chatte med en rådgiver mandag til torsdag fra 12:00 – 18:00.

– Du kan ringe til Livslinien, hvis du har selvmordstanker. Du kan ringe på 70 201 201 alle årets dage fra kl. 11-05. Du kan skrive til Livsliniens netrådgivning skrivdet.dk. Du kan også kontakte Livsliniens chatrådgivning mandag og torsdag kl. 17-21 samt lørdag kl. 13-17.




© Copyright - seismo 2019