Politik

Her er de nye corona-regler: Store dele af Danmark lukker ned igen

Mette Frederiksen med mundbind på til presse-mødet.

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix.

Julius Christiansen Tromholt


7 december, 2020



Nu er der nye corona-regler. Det betyder blandt andet, at de ældste elever sendes hjem, og at alle restauranter og caféer lukker i 38 kommuner.

Alt for mange bliver smittet med corona-virusset i Danmark.

Bare det seneste døgn er 2.046 blevet testet positiv med corona-virus. Det er første gang, at flere end 2.000 er testet positiv på et døgn. Det skriver DR.

De høje tal har fået regeringen til at lave nye corona-regler. Det sagde Mette Frederiksen i dag mandag på et presse-møde.

”Smitten er for høj, og situationen er bekymrende. Derfor skal vi sætte ind, så vi får kontrol over smitten og dermed epidemien,” siger hun.

De nye regler betyder, at flere steder i Danmark lukker ned igen.

Nogle regler gælder i hele Danmark. Andre gælder i 38 kommuner.

Vi giver dig overblikket over de nye regler.

Hvilke regler gælder for hele Danmark?

De corona-regler, som vi har lige nu, bliver forlænget. Nu gælder de til den 28. februar.

Det betyder, at vi ikke må samles flere end 10 personer. I dit eget hjem anbefales det også, at man ikke er flere end 10. Vi skal stadig gå med mundbind i supermarkeder, på caféer, restauranter og så videre. Og alle anbefales at arbejde hjemme – hvis det er muligt.

”I 2021 håber vi at vende tilbage til en normal hverdag. Men vi bevæger os ind i nogle hårde måneder. Januar og februar bliver nogle svære måneder,” siger Mette Frederiksen.

Læs alle de corona-regler, som er blevet forlænget, her.

Hvilke regler gælder i 38 kommuner?

I 38 kommuner i Danmark er særligt mange smittet med corona-virus. Det gælder i Odense, Aarhus, kommunerne omkring København og flere andre kommuner på Sjælland.

I de 38 kommuner lukker store dele af samfundet ned. Reglerne gælder fra onsdag den 9. december til den 3. januar.

Alle skole-elever fra 5. klasse og opefter skal sendes hjem. Det gælder også elever på gymnasier, ungdomsuddannelser, universiteter og kurser. De skal have digital undervisning i stedet.

Alle barer, restauranter, fitness-centre, spille-haller, svømme-haller og sports-haller lukkes. Det vil stadig være muligt at få take away på restauranter. Professionel idræt bliver ikke lukket ned.

Alle museer, biblioteker, teatre og biografer skal lukke alle de aktiviteter, som foregår indendørs.

Alle zoologiske haver, akvarier og andre forlystelses-parker lukker.

Det gælder i disse kommuner:

Albertslund

Allerød

Ballerup

Brøndby

Dragør

Egedal

Faxe

Fredensborg

Frederiksberg

Frederikssund

Furesø

Gentofte

Gladsaxe

Glostrup

Greve

Gribskov

Halsnæs

Helsingør

Herlev

Hillerød

Hvidovre

Høje-Taastrup

Hørsholm

Ishøj

København

Køge

Lejre

Lyngby-Tårbæk

Odense

Roskilde

Rudersdal

Rødovre

Slagelse

Solrød

Tårnby

Vallensbæk

Vordingborg

Aarhus

Hvad med julen?

Der bliver også givet flere anbefalinger til, hvordan vi bør holde en corona-jul.

”Julen er en højtid, der har kæmpe betydning for os danskere. Hvis smitten er for høj, når vi går ind i jule-ferien, risikerer vi at miste kontrollen over smitten,” siger Mette Frederiksen.

Det anbefales, at man ikke er samlet flere end 10 personer juleaften. Man må gerne se den nærmeste familie – også selvom, man ikke ser dem til dagligt.

Man kan godt danse om juletræet og synge, hvis man er sammen med dem, som man normalt bor med. Det skriver Statens Serum Institut (SSI). Men man bør overveje, om det er noget, man aboslut skal.

Hvis man vil danse om juletræet, så hold to meters afstand til hinanden. Hvis der kommer folk på besøg, så overvej at danse rundt om juletræet i hold.

Hvis man skal synge, så kan man eventuelt skiftes til at synge eller bare nynne.

Undgå skåle med snacks og jule-slik, som alle stikker hænderne ned i. Stil håndsprit frem, og brug ikke det samme håndklæde.

LÆS OGSÅ: Her er de nye corona-regler: 200.000 unge bør testes.