Politik

Corona-krisen: Efterskolerne får hjælp af politikerne – får 540 millioner kroner

De danske efterskoler får 540 millioner kroner i hjælpepakke.

Foto: Kobe Michael/Pexels

Nanna Hein


2 april, 2020



Efterskolerne har siden midten har marts stået tomme. Og når der ingen elever på skolerne er, så kommer der heller ikke nogle penge i kassen hos skolerne. Derfor har politikerne nu sørget for økonomisk hjælp til de danske efterskoler.

  • En efterskole er for elever, som starter i 8., 9. eller 10. klasse.
  • Elever på efterskoler er mellem 14-18 år.
  • På en efterskole bor du på skolen. Det vil sige, at du sover og spiser på skolen. Hvis man har lyst, kan man tage hjem i weekenden.

Ligesom alle andre danske skoler, så holder efter-skolerne også lukket på grund af corona-virusset. Men mens folke-skolerne får penge af staten, så lever efterskolerne af de penge, som elevernes forældre betaler, for at børnene kan gå på skolen.

Og når der ikke er nogen børn på skolen, så får skolen ikke nogen penge. Og endnu værre – der er ikke særlig mange, som skriver sig op til at starte på efterskole efter sommer-ferien. 

Men nu hjælper politikerne i Folketinget efterskolerne. Alle partierne er nemlig blevet enige om en aftale, som giver de danske efterskoler hele 540 millioner kroner. Det skriver DR.

Hvad skal pengene bruges til?

540 millioner kroner lyder som mange penge. Men der er også rigtig mange efterskoler i Danmark, som skal deles om pengene. Pengene skal bruges til at sørge for, at skolerne ikke går konkurs, og bliver nødt til at lukke. Pengene skal blandt andet bruges til at betale lærernes lønninger.

 At alle partierne i Folketinget har været enige om løsningen, er Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkratz-Theil glad for. 

”Efterskoler står for et helt særligt ungdomsfællesskab. Det er vigtigt, at vi får skabt noget ro omkring dem og de mange skoler med kost-tilbud,” siger hun i presse-meddelelse.

Men indtil videre er efterskolerne stadig lukkede. Hvor længe de bliver ved med det – det ved vi ikke endnu. 

De fleste efterskole-elever sidder hjemme hos familien i Danmark. Men der findes også en del grønlandske efterskoleelever på de danske skoler. Hvad de har gjort som følge af corona-krisen, kan du læse mere om her

LÆS OG: Grønlandsk politiker om corona-virusset: ”Tag det seriøst og bliv hjemme”.




© Copyright - seismo 2019