Warning: Undefined array key "betaling" in /customers/b/f/e/seismo.dk/httpd.www/wp-content/themes/enfold/single.php on line 37 Warning: Trying to access array offset on value of type null in /customers/b/f/e/seismo.dk/httpd.www/wp-content/themes/enfold/single.php on line 37 Warning: Undefined array key "lyd" in /customers/b/f/e/seismo.dk/httpd.www/wp-content/themes/enfold/single.php on line 38 Warning: Trying to access array offset on value of type null in /customers/b/f/e/seismo.dk/httpd.www/wp-content/themes/enfold/single.php on line 38

Politik

Årets ghetto-liste er klar: Her er alle de steder, som politikerne kalder en ghetto

Mjølnerparken i København er et af de områder, som står på ghetto-listen. Det har området gjort siden 2010, da listen blev lavet første gang.

Foto: Jeppe Bjørn Vejlø/Ritzau Scanpix

Freya Ea Bjørnlund


2 december, 2019



I år står 28 områder på den såkaldte ghetto-liste. Det er ét område mindre end sidste år.

Årets ghetto-liste er klar: Her er alle de steder, som politikerne kalder ghettoer

Et område hvor der bor mange arbejdsløse, mange kriminelle, mange med lav løn eller lav uddannelse – og mange indvandrere, for eksempel fra Mellemøsten.

Sådan ser en ghetto ud, hvis man spørger de danske politikere. Hvert år laver den danske regering, der lige nu består af politikere fra Socialdemokratiet, en liste over områder i Danmark, som kaldes ghettoer.

Nu er regeringen klar med årets ghetto-liste. Der står 28 områder på listen – sidste år stod der 29.

Tre områder er taget af listen: Charlotteager i Høje Taastrup, Ellekonebakken i Viborg og Gadelandet/Husumgård i København.

Til gengæld er to nye områder kommet på listen: Korskærparken i Fredericia er vendt tilbage på listen. Og Karlemoseparken i Køge er kommet med for første gang.

Hvad er en ghetto?

En ghetto lyder som et barskt sted. Men hvad betyder det helt præcist?

Ordet stammer helt tilbage fra 1500-tallet. Dengang blev det brugt om en by-del i den italienske by Venedig, hvor jøder blev tvunget til at bo. En mur adskilte området fra resten af byen. Siden blev jødiske bydele i mange kristne lande kaldt ghettoer.

Senere kom ordet til at betyde mere. Det bruges tit om fattige bydele, hvor der bor mange mennesker fra en bestemt befolknings-gruppe. For eksempel kaldes den amerikanske bydel Harlem i New York for en ghetto – der bor mange sorte.

Cirka siden år 2000 har ghetto-ordet også sneget sig ind i Danmark. Men her taler politikerne om områder, hvor der bor mange personer med ikke-vestlig baggrund – det betyder folk, som ikke stammer fra for eksempel Europa eller USA, men i stedet fra for eksempel Mellemøsten eller Afrika.

I 2010 indførte regeringen den såkaldte ghettoliste for at holde styr på områderne med mange indvandrere. Og for at bryde ghettoerne op ved at skifte beboere ud.

Hvad skal der til for at komme på ghettolisten?

Ghettolisten indeholder kun områder, hvor der er almene boliger – det vil sige boliger, som er betalt af den danske stat for at hjælpe borgere, der for eksempel ikke har så mange penge.

Der er flere ting, som kan sende et område på ghettolisten. Det vigtigste er, at der bor mindst 1.000 personer, og at halvdelen har en ikke-vestlig baggrund.

Andre grunde til at komme på ghettolisten er beboere, som er arbejdsløse, kriminelle eller har en lav løn eller en lav uddannelse. Læs mere om, hvordan et område kommer på ghettolisten her.

15 af områderne på den nye liste kaldes “hårde ghettoer”. Det betyder, at de har stået på listen i fem år.

Ham med ansvaret for ghettolisten er bolig-minister Kaare Dybvad fra Socialdemokratiet. Han mener, at listen er vigtig, for hvis alle personer med problemer bor i samme bydel, så er det med til at “forværre problemerne og gøre dem større, end de var i forvejen,” siger han til DR.

Men ghettolisten har også fået meget kritik. For eksempel fra professor Hans Skifter Hansen, som har forsket i områder med mange af de problemer, som ghettolisten beskriver. Han mener, at selve ordet “ghetto” er et problem:

“De bolig-områder, som bliver hængt ud som ghettoer på listen, får et dårligere image og dermed sværere ved at tiltrække nye beboere udefra.”

Hvad kan man gøre for ikke at komme på ghettolisten? I Odense fik de kriminelle et vildt tilbud for at undgå, at deres boligområder blev til “hårde ghettoer” – læs mere om det her.

Se hele ghettolisten her:

  • Lundtoftegade, København.
  • Aldersrogade, København.
  • Mjølnerparken, København.
  • Tingbjerg/Utterslevhuse, København.
  • Bispeparken, København.
  • Hørgården, København.
  • Tåstrupgård, Høje-Taastrup.
  • Gadehavegård, Høje-Taastrup.
  • Nøjsomhed/Sydvej, Helsingør.
  • Karlemoseparken, Køge. – Ny
  • Agervang, Holbæk.
  • Ringparken, Slagelse.
  • Motalavej, Korsør.
  • Lindholm, Guldborgsund.
  • Solbakken mv, Odense.
  • Korsløkkeparken Øst, Odense.
  • Vollsmose, Odense.
  • Nørager/Søstjernevej m.fl, Sønderborg.
  • Stengårdsvej, Esbjerg.
  • Korskærparken, Fredericia. – Ny
  • Sundparken, Horsens.
  • Munkebo, Kolding.
  • Skovvejen/Skovparken, Kolding.
  • Finlandsparken, Vejle.
  • Resedavej/Nørrevang II, Silkeborg.
  • Bispehaven, Aarhus.
  • Skovgårdsparken, Aarhus.
  • Gellerupparken/Toveshøj Aarhus.
    Kilder: Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen