Kultur
Supermans søn springer ud som biseksuel
Den 9. november udkommer en ny tegneserie, hvor Supermans søn springer ud som biseksuel.
Vidste du godt, at Superman har en søn, som hedder Jon Kent? Superman fik sønnen sammen med Lois Lane, og nu springer sønnen ud som biseksuel i en ny tegneserie, som hedder ‘Superman: Son of Kal-El #5‘. Det skriver DC Comics. Det er dem, der står bag tegneserien.
I den nye tegneserie, som udkommer den 9. november 2021, kysser Supermans søn med en mandlig journalist, som hedder Jay Nakamura.
Supermans søn har ellers rigeligt at se til, for hans far er taget ud i rummet, og man ved ikke, hvornår han kommer hjem igen. Derfor har Jon Kent overtaget sin fars opgaver som superhelt.
Og jobbet som vores alles Superman er hårdt. Heldigvis er journalisten Jay Nakamura den, som er der for Supermans søn, når han er træt efter en lang dag som superhelt.
”I kølvandet på en scene, hvor Superman er mentalt og fysisk udbrændt efter at have forsøgt at redde alle, han kan, er Jay der for at tage sig af manden af stål”. Sådan skriver DC Comics.
Et stærkt budskab
Indtil videre har Superman kysset med kvinder, men nu sker der altså noget nyt i universet, og det er vigtigt. Nu kan flere mennesker nemlig spejle sig i Superman-universet, da en figur altså både er tiltrukket af mænd og kvinder, da han er biseksuel.
Og DC Comics valgte netop at afsløre nyheden om, at Jon Kent er biseksuel på den dag, som i USA hedder National Coming Out-dag. Det er en dag i USA, hvor man støtter alle de LGBT+-personer, som springer ud ved at sige, at de for eksempel er transseksuelle, biseksuelle eller homoseksuelle. Det skriver DR.
Fansene er også vilde med, at DC Comics vælger at lade Supermans søn kysse en fyr. Det er nemlig et stærkt signal og budskab, som viser, at de støtter op om LGBT+-personer.
Twitter-brugeren Victor Alonso-Boshuizen er for eksempel virkelig glad for nyheden.
”Stolt over at være homoseksuel hver dag, og jeg omfavner mere af min identitet som non-binær. +20 år som offer for mobning, men nu får LGBTQIA mere og mere støtte. Bare se på DC Comics Jon Kent. Den nye biseksuelle Superman. Alt er fedt, når du er en del af holdet”.
LÆS OGSÅ: Batmans sidekick, Robin, springer ud som biseksuel