Politik

Danmark får penge af EU: Hvad kan vi få for 11,6 milliarder kroner?

Snart ruller der en masse penge ind på den danske konto.

Foto: Ibrahim Boran/Unsplash.

Julius Christiansen Tromholt


23 juni, 2021



Danmark får 11,6 milliarder kroner af EU. Vi vil blandt andet bruge pengene på flere grønne og digitale projekter.

Hvad kan man egentlig få for 11,6 milliarder kroner?

Du kender det selv. Du har lige fået 11,6 milliarder kroner, men du ved ikke, hvad du skal bruge pengene på.

Okay, du har nok ikke været i den situation før. Men det har Danmark. Vi modtager nemlig cirka 11,6 milliarder kroner af EU.

Pengene skal bruges på at få gang i økonomien igen efter coronakrisen. Faktisk har vi selv været med til at låne pengene. Det kan du læse mere om her.

Danmark har lavet en plan for, hvordan vi vil bruge pengene, som er blevet sendt ind til EU. Og nu har EU altså godkendt Danmarks plan.

Vi giver dig overblikket over planen.

Hvorfor får Danmark 11,6 milliarder?

Det har ikke været sjovt det seneste år. Hele verden har været ramt af coronakrisen. Det er gået hårdt ud over landenes økonomi.

Nu er det tid til, at landenes økonomier skal bygges op igen. Og det skal EU hjælpe med. Den 21. juli 2020 blev landene i EU enige om en historisk stor aftale.

I aftalen står der, at EU sammen skal låne hele 5.600 milliarder kroner. De mange penge skal bruges på at få gang i økonomien igen efter coronakrisen.

Pengene bliver fordelt ud mellem de 27 lande, som er medlem af EU. De lande som er fattigst og hårdest ramt af krisen, får flest penge.

Italien får flest penge, nemlig 1.424 milliarder kroner. I Danmark har vi klaret det godt under krisen. Derfor får vi ikke lige så mange penge. Vi får derfor cirka 11,6 milliarder kroner.

Hvad skal pengene bruges på?

De forskellige lande kan ikke bare bruge pengene, som de har lyst.

EU har nemlig forskellige krav til, hvad pengene skal bruges på. Blandt andet skal mindst 37 procent af pengene bruges på grønne projekter. Og minimum 20 procent af pengene skal bruge på digitale projekter.

Danmark har lavet en plan, hvor der står, hvad vi vil bruge pengene på. Hele planen fylder 626 sider. Så hvis du ikke kan falde i søvn i aften, så kan du læse hele planen her.

I Danmarks plan står der, at vi vil bruge 60 procent af pengene på grønne projekter. Altså en del mere end de 37 procent, som man skal.

Vi vil blandt andet bruge nogle af pengene på at gøre landbruget mere grønt. På at forske i nye grønne løsninger. Og på at sørge for, at flere kører i elbiler. Det forklarer Nicolai Wammen fra Socialdemokratiet. Han er finansminister i Danmark.

Regeringen har sammen med Folketinget vedtaget en omfattende grøn genstart af dansk økonomi, som svar på coronakrisen,” siger han.

Danmark vil også bruge 25 procent af pengene på digitale projekter. Igen er det lidt flere end de 20 procent, som EU kræver.

Danmark vil blandt andet bruge penge på at forske i digitale løsninger, som skal gøre den grønne omstilling lettere. Vi vil også uddanne flere til at blive bedre til IT. Og så skal vi blive bedre til at beskytte os mod mulige cyberangreb.

Hvem godkender planerne?

Den 30. april 2021 sendte vi planen ned til EU-Kommissionen. Her sidder der 27 EU-Kommissærer – én fra hvert medlemsland. Det er blandt andet EU-Kommissionens opgave at foreslå nye love i EU. Og så holder den øje med, om de forskellige lande i EU overholder EU’s regler og love.

Alle de 27 landes planer skal kigges igennem af EU-Kommissionen. Lever de op til kravene? Er der noget, som skal ændres? Ligesom når en skolelærer retter en opgave.

Hvis planen bliver godkendt, så kan de forskellige lande begynde at modtage pengene. Og så vil EU holde øje med, om pengene bliver brugt på det, som man har lovet.

Hvad med den danske plan?

Vores plan blev godkendt den 17. juni. Men den fik også lidt kritik. Så den bestod ikke med et 12-tal. Det forklarer Karen Melchior. Hun sidder i EU-Parlamentet for partiet Radikale Venstre.

Hun fortæller, at den danske plan har fået kritik for, at politikerne ikke har talt nok med civilsamfundet, da man lavede planen. Det er den del af samfundet, som ikke er styret af staten.

”Den danske plan er blevet kritiseret for ikke at have inddraget civilsamfundet mere. Regeringen har lavet planen sammen med partierne i Folketinget.

”Man har ikke talt så meget med for eksempel fagforeninger, Kvinderådet, Danmarks Naturfredningsforening, IT-Branchen, universiteterne og så videre. Dem kunne man godt have talt med for at høre, hvor de ser muligheder for at lave nogle projekter,” siger hun.

Danmark vil modtage pengene fra 2021-2026.

Karen Melchior. Foto: Andreas Hansen.