Politik

Overblik: Danmark skal hjælpe EU’s fattigste lande efter corona – men får vi selv noget ud af det?

Landene i EU kan handle med hinanden via det indre marked.

Foto: Unsplash.

Julius Tromholt-Richter

Andreas Hansen


22 juni, 2021



Rige lande som Danmark er med til at låne en masse penge, som sendes til de fattigste lande i Europa. De penge skal bruges på at hjælpe landene efter coronakrisen. Men hvad får Danmark ud af det?

Hvad får landene?

  • Pengene bliver fordelt efter en fordelingsnøgle. Det kommer blandt andet an på, hvor mange der bor i landet, hvor mange penge landet tjener, hvor godt uddannede folk i landet er og så videre. Landene med den største nøgle får flest penge.
  • Ud af de 5.600 milliarder kroner får Danmark kun 11,6 milliarder. Det lyder som mange penge. Men i forhold til de andre lande i EU er det ikke meget.
  • Italien får flest penge. De får 1.424 milliarder kroner.

Det er sidst på måneden. Du har næsten ikke flere penge på kontoen. Men det er værre for din ven. Han har slet ikke nogen penge. Hjælper du ham? Eller må han klare sig selv?

I EU arbejder 27 lande i Europa sammen, blandt andre Danmark. EU har – ligesom resten af verden – været hårdt ramt af coronakrisen.

EU’s økonomi er i krise. Mange lande har nemlig brugt flere penge, end de har tjent. Nogle lande har været ramt særligt hårdt. Blandt andre landene i Syd- og Østeuropa – som heller ikke havde en god økonomi før krisen.

Derfor har EU lånt 5.600 milliarder kroner. Pengene skal fordeles mellem de 27 lande i EU. Men alle lande får ikke lige mange penge. De lande, som er hårdest ramt efter corona, får flest penge.

Danmark er et af de rige lande i EU. Derfor giver vi flere penge væk, end vi modtager. Det lyder måske ikke helt fair. Men det kan faktisk blive en fordel for Danmark. Landene i EU hænger nemlig økonomisk sammen via noget, som hedder det indre marked.

Hvad er det indre marked?

Det vigtigste samarbejde i EU handler om penge, helt præcist handel.

EU har nemlig besluttet, at varer og mennesker frit må bevæge sig inden for EU-landendes grænser. Det kalder man for det indre marked.

Det betyder, at mennesker må leve, rejse og bo, hvor de vil inden for EU.

Varer kan også frit handles mellem alle EU-landende. På den måde konkurrerer virksomhederne mod hinanden inden for EU, og man sørger derfor for, at vi bruger penge hos hinanden. Det indre marked sørger også for, at der er en fælles standard for produkter i hele Europa. For eksempel, hvad der må være i en energidrik.

Hvis du starter et firma, der sælger hatte, så skal du konkurrere mod alle de andre firmaer, som sælger hatte i Europa. Det kan lyde hårdt, men hvis du kan lave de flotteste eller billigste hatte, så har du adgang til et marked med alle de 450 millioner mennesker, som bor i EU.

Det indre marked var den vigtigste grund til, at Danmark kom med i EU i 1973.

Du kan selvfølgelig også købe varer i Europa, som er lavet uden for EU – for eksempel i USA eller Kina. Men de varer er der told på. Det er nogle ekstra penge, som man skal betale for at hente en vare ind i EU. Derfor er et par sko fra Nike for eksempel dyrere i EU, end de er i USA.

Hvad siger de danske politikere?

Er det fair, at vi skal sende så mange penge ned til landene i Sydeuropa? Det mener Peter Kofod ikke. Han sidder i EU-Parlamentet for partiet Dansk Folkeparti. Partiet ønsker, at Danmark skal melde sig ud af EU.

”Her taler vi altså om en pakke til flere hundrede milliarder euro, hvor op mod halvdelen er direkte pengegaver til Syd- og Østeuropa. Det er jo et astronomisk beløb. Lande med orden i tingene kommer til at betale for dem med uorden i sagerne,” sagde han fra talerstolen i EU.

Andre mener, at det er godt for Danmark, at de andre lande i EU har en god økonomi, da vi hænger sammen via det indre marked. Det mener Pernille Weiss. Hun sidder i EU-Parlamentet for partiet Konservative.

”Det er også i Danmarks interesse, at vi kigger på, hvad vores syd- og østeuropæiske kollegaer har brug for, så vi alle sammen får noget ud af det.”

”Når vi kigger på, hvad Danmark har godt af, så har vi især godt af, at det indre marked er præget at sundhed og lyst til at handle med Danmark, så Danmark kan komme af med vores produkter,” siger hun.

Det er Karen Melchior enig i. Hun sidder i EU-Parlamentet for partiet Radikale Venstre.

”Det er til gavn for Danmark, at økonomien er god i hele Europa. Hvis landene i Sydeuropa ikke har nogen penge, som de kan bruge, så kan vi ikke sælge vores varer. Derfor er det faktisk rent egoistisk en god idé at hjælpe dem,” forklarer hun.

Karen Melchior mener, at det er fornuftigt at hjælpe de fattigste i EU. Foto: Andreas Hansen.

Hvad siger de spanske politikere?

Spanien er et af de lande, som modtager rigtig mange penge fra EU. Ud af de 5.600 milliarder kroner får Spanien cirka 1.000 milliarder kroner.

Men hvad siger de spanske politikere til, at de rige lande som Danmark skal betale for dem? Christina Maestre er et af de spanske medlemmer af EU-Parlamantet. Hun mener, at landene burde hjælpe hinanden.

EU er en union og et fællesskab, som bygger på tanken om at hjælpe hinanden. Når det går godt for ét land økonomisk, smitter det af på andre lande. Vi har et indre marked, hvor efterspørgsel i ét land gavner virksomheder i andre lande,” forklarer hun.

Christina Maestre. Foto: Andreas Hansen.



© Copyright - seismo 2019