Videnskab

Havene stiger – men der findes en by, som allerede har lært at beskytte sig mod klimaforandringer

Den store flod Maas løber igennem Rotterdam.

Foto: Andreas Hansen

Freya Ea Bjørnlund


16 december, 2020



Hvad skal vi gøre, når klimaforandringerne kommer, isen ved polerne smelter, og havene stiger? Vi kan spørge Rotterdam til råds. Her har beboerne i årevis levet med vand overalt.

EU’s Green Deal

I temaet EU’s Green Deal sætter Seismo spot på, hvad EU kan gøre for at redde klimaet. Vi forklarer EU’s klimaplan Green Deal, som skal gøre de 27 EU-lande klimaneutrale om 30 år. Vi taler med eksperter, unge klimaaktivister og politikere om, hvordan EU bedst kan hjælpe klimaet. Og vi rejser til Rotterdam for at undersøge, hvad der skal til for at forberede os på stigende have og de andre klimaforandringer, der allerede er på vej.

Temaet EU’s Green Deal er støttet af Europa-Nævnet.

En voldsom storm ramte den hollandske by Rotterdams kyst i 1953. Vand fra Nordsøen væltede ind over landet og ødelagde huse og diger, der ikke magtede at holde vandet ude. Over 1.800 mennesker døde. Hollænderne kalder det stadig ”Katastrofen”.

I Rotterdam betyder havet og floden ikke bare en god udsigt, når du skal hænge i solen med vennerne. Og regn betyder ikke bare, at du skal huske at stikke en paraply i tasken.

Oversvømmelse er altid en trussel her. 80 procent af byen ligger under havets overflade. Og i hundredevis af år har borgerne bygget dæmninger, diger og pumpe-løsninger for at holde vandet under kontrol.

I fremtiden bliver det kun sværere. Man ved allerede, at den globale opvarmning fører til mere regn, flere storme og stigende have. I Rotterdam er klimaforandringerne ikke noget, man forestiller sig i en fjern fremtid. Det er noget, der kan koste liv og masser af penge, hvis man ikke er godt forberedt.

Som en del af EU’s store klimaaftale Green Deal skal politikerne lave en plan for, hvordan Europa skal gøre sig klar til at tackle klimaforandringerne. Det kaldes klimatilpasning.

Og man skal bare kigge mod Rotterdam for at få gode idéer. Her har man flere hundrede års erfaring i at leve med vand overalt. Og de seneste 20 år har Rotterdam specialiseret sig i at opfinde nye løsninger, som både beskytter byen mod klimaforandringerne og gør den bedre at leve i for byens borgere.

To Eiffeltårne holder vandet ude

Rotterdams historie med vand ligger i navnet. Byen opstod i 1200-tallet ved den lille flod Rotte, hvor der blev bygget en dæmning. En dæmning hedder ”Dam” på hollandsk.

Under 2. Verdenskrig blev byen bombet voldsomt. Mange af de gamle huse forsvandt. Efter krigen skulle alt bygges op igen, forklarer Derk Loorbach. Han er professor og ekspert i bæredygtig omstilling ved Erasmus Universitet i Rotterdam. Her har han været med til at udvikle flere projekter til at sikre byen mod klimaforandringerne.

”Efter krigen byggede vi en moderne by med mange biler, beton og infrastruktur. Og fordi meget af byen ligger under havets overflade, så byggede vi mange diger og systemer til at forsvare os mod vandet.”

En af de nye konstruktioner skulle sørge for, at “Katastrofen” aldrig ville gentage sig. Byggeriet blev sat i gang i 1980’erne. Men først i 1997 stod Maeslantkering færdig.

Det er en enorm barriere mod stormbølger, som består af to gigantiske arme på hver sin side af den store Maas-flod, der løber igennem Rotterdam. Hvis en stormbølge er på vej fra havet, lukker de to arme, der hver er på størrelse med Eiffeltårnet – som ligger ned. På den måde holder de vandet væk fra byen.

De to arme i stormbølgebarrieren Maeslantkering. Foto: Andreas Hansen

Men for 10-15 år siden skete der et skift i byen.

”Mange folk begyndte at se, at en by af beton ikke rigtig er det, vi vil have. Det er ikke en attraktiv by, det er ikke en sund by, det er ikke en by for mennesker. Så de begyndte at lave ændringer. Alle mulige eksperimenter. Og nu er vi midt i mange forskellige overgange på samme tid, der handler om at lave en grøn by med færre biler og flere cykler.”

I stedet for at se vandet som en fjende, der skal bekæmpes, kan man se det som en mulighed, mener Derk Loorbach.

”Vi kan ikke vinde kampen mod vandet. Men vi kan finde måder at leve sammen med vandet, som også skaber mange dejlige ting. Hvis man gør det på den rigtige måde, skaber man mere natur, det er attraktivt for mennesker, og det er et sundere miljø.”

Shopping-center og basket-bane beskytter byen

I 2009 fik Rotterdam sin første vandplan.

6 klimaudfordringer

Rotterdam står over for seks klimaudfordringer i de kommende år:

  • Stigende have
  • Mere regn og flere storme
  • Problemer med grundvandet
  • Varme
  • Tørke
  • Landsækning. Det betyder, at det område, som byen står på, synker.

”Det var første gang, vi sagde, at nu bliver vi nødt til at gøre mere end kun at finde tekniske løsninger, for eksempel at bygge flere kloakker eller pumpestationer. Vi skal inkorporere klimatilpasning i vores byplanlægning og design,” forklarer Johan Verlinde.

Han er leder af Rotterdam Kommunes plan for klimatilpasning. Han har stået i spidsen for mange af byens kreative klimaløsninger.

Tag for eksempel Dakpark. Et dige, der ligger i et af byens knap så rige kvarterer. Området manglede flere butikker. Så diget blev designet med et shopping-center i bunden. Ovenpå ligger en park med græs, buske og træer, hvor beboerne kan gå tur og slappe af.

Johan Verlinde viser et andet eksempel frem. En plads i indre Rotterdam, hvor en basketball-bane gemmer sig i en lille fordybning. Benthemplein ligner et lækkert hangout-spot. Det er det også, men ikke kun.

Johan Verlinde, der stor i spidsen for Rotterdams klimatilpasningsplan, viser Benthemplein frem. Foto: Andreas Hansen.

”Vi står tre meter under vandets overflade,” forklarer Johan Verlinde. ”Der er meget fortov her, så regn kan blive et problem. Kloakkerne kan ikke håndtere så meget regn, og vandet vil blive på gaderne. Så her har vi bygget en vandplads. I tørre perioder, som nu, kan det bruges til at slappe af og dyrke sport som skateboard eller BMX. Men når det begynder at regne, vil regnvandet blive samlet op i tre beholdere på pladsen.”

Den lokale kirke bruger også pladsen til gudstjenester om søndagen.

Når man går rundt i Rotterdam og ser på parker, pladser og endda parkeringshuse, er det ikke altid let at gætte, at mange af konstruktionerne også er beskyttelse mod vandet og andre klimaforandringer.

Haver på højhuse

Rotterdam står over for seks store klimaudfordringer. Stigende have, mere regn, problemer med grundvandet, varme, tørke og landsækning. I store dele af byen synker landjorden simpelthen.

App mod oversvømmelse

I Holland findes den GPS-styrede app TotHier, som fortæller brugere, hvor langt under havets overflade man befinder sig. På den måde kan hollænderne vide, hvor meget deres hus bliver oversvømmet, hvis et dige eller en dæmning sprænger.

Nogle udfordringer kræver dyre og tekniske løsninger. Andre kræver, at man tænker ud af boksen. Når der skal bygges nyt, prøver kommunen at opfinde løsninger, der hjælper både klimaet og menneskene, forklarer Johan Verlinde.

”Vi kigger altid på, hvad der foregår i vores by. Hvis noget bliver bygget, kan vi så forbinde klimatilpasning til det? Et simpelt eksempel er: Kan vi bygge depoter med vand på et tag – eller noget grønt?”

På de høje huse i Rotterdam er der i dag over 200.000 kvadratmeter haver. Byens mange grønne områder skaber skygge og køler byen af. På tagene holder haverne på noget af regnvandet, så kloakkerne ikke flyder over. På jorden kan regnvandet sive direkte ned i undergrunden uden at skabe oversvømmelse.

Mange af idéerne kommer fra beboerne, forklarer Johan Verlinde. I kommunen er det et vigtigt princip både at lytte til borgernes idéer og behov, når der skal bygges nyt.

Der er cirka 200.000 kvadratmeter haver på toppen af huse i Rotterdam. Foto: Andreas Hansen,

”Vi fokuserer virkelig på vores borgere, taler med dem og sørger for, at de ved, hvad der sker med klimaforandringerne, og hvad de selv kan gøre. Hvad kan man gøre som borger for at bekæmpe effekterne af klimaforandringer? Gør noget i din have, gør noget ved dit tag, og gør det sammen med dine naboer.”  

Byens store klimasynder

Der findes dog også klimainteresserede beboere, som ikke føler sig hørt af kommunen. 17-årige Rosalie van der Gaag har været med til at starte en afdeling af den 17-årige svenske Greta Thunbergs klimabevægelse Fridays For Future i Rotterdam. Hun ser byens grønne image som lidt af en overdrivelse.

”Selvfølgelig ser du meget grønt omkring os. Men det er ikke grønt i klimapositiv eller klimaneutral forstand.”

”Det største problem er vores havn. De gør ikke nok for at forhindre CO2-udledning derfra. De sørger mest for, at der er mindre trafik og flere cykler. Men det er ikke det vigtigste mål. Det er havnen, som skal håndteres med det samme.”

Rotterdams havn er den største i Europa og den tredjestørste i hele verden. Den er hjertet i byens økonomi. Og i en by med cirka 600.000 beboere ligger cirka 90.000 jobs i havnen. Og yderligere 90.000 personers job afhænger af havnen.

I havnen ligger der fem fabrikker, der laver olie. Der ligger også et kraftværk, der kører på kul. Og skibene fra hele verden oser drivhus-gasser ud i atmosfæren.

Havnen står for 17 procent af hele Hollands CO2-udledning.

Mens Rotterdam Kommune sikrer byen mod klimaforandringerne, bidrager havnen til, at de bliver til virkelighed.

Rotterdams havn står for cirka 17 procent af hele Hollands CO2-udledning. Foto: Andreas Hansen.

Byen kan ikke undvære havnen, men kommunen burde tage ansvar for dens CO2-udledning, mener 23-årige Koen Schrier. Han er en del af bevægelsen Jonge Klimaatbeweging, hvor unge prøver at påvirke politikerne til at hjælpe klimaet.

”Jeg synes, de skulle presse havnen i Rotterdam mod grønnere alternativer. Og investere i mindre CO2-udledende anlæg. For havnen vil fortsætte med at være en vigtig del af Rotterdam i de næste årtier, så vi skal ikke afskaffe den. Men vi skal skubbe den mod et mere grønt og klimavenligt image.”

På høje tid, EU

Kommunen har fokus på at bringe CO2-udledningen ned i havnen, siger Johan Verlinde. Men det tager tid.

”Selvfølgelig, man bliver nødt til at gøre begge dele. Tackle CO2-udledningen, sørge for at skifte til nye energikilder, bruge flere elektriske biler og så videre. På samme tid oplever vi allerede de negative effekter af klimaforandring lige nu. Så både afbødning og tilpasning skal gøres på samme tid for virkelig at have en effekt.”

Det er på høje tid, at EU får lavet en plan for klimatilpasning på tværs af Europa, mener han.

”Alle byer i Europa skal begynde at klimatilpasse sig nu. EU’s rolle er at motivere byerne til at handle nu. Der er ikke tid til at vente. Så de skal accelerere klimatilpasningen – og delvist betale for projekter. Det er også en vigtig rolle, som kan motivere byerne til at handle nu.”

LÆS OGSÅ: Video: Hvad skal vi gøre, når klimaforandringerne kommer? Det har Rotterdam allerede mange års erfaring i