Politik

Hvordan vil EU redde klimaet? Her er EU’s store klima-plan – Green Deal

Aktivister fra bevægelsen Extinction Rebellion demonstrerer for klimaet.

Foto: Ehimetalor Akhere Unuabona/Unsplash

Freya Ea Bjørnlund


3 december, 2020



Det kan være svært for verdens lande at blive enige om, hvad der skal gøres for at bremse klimaforandringerne. Men de 27 lande i EU har lavet en historisk klima-plan, som skal sørge for, at de ikke længere skader klimaet om bare 30 år.

Hvad kan EU gøre for at redde klimaet?

I temaet EU’s Green Deal sætter Seismo spot på, hvad EU kan gøre for at redde klimaet. Vi forklarer EU’s ambitiøse klimaplan, som skal gøre de 27 EU-lande klimaneutrale om 30 år. Vi taler med eksperter, unge klimaaktivister og politikere om, hvordan EU bedst kan hjælpe klimaet. Og vi rejser til Rotterdam for at undersøge, hvad der skal til for at forberede os på stigende have og de andre klimaforandringer, der allerede er på vej.

Temaet EU’s Green Deal er støttet af Europa-Nævnet.

I 1969 landede USA på månen. Og i 2019 satte Europa gang i en plan, der er cirka lige så ambitiøs og lige så svær at gennemføre. I hvert fald hvis man spørger Ursula von der Leyen, som er formand for EU-Kommissionen.

”Det her er Europas månelandings-øjeblik,” sagde hun, da hun præsenterede EU’s Green Deal i december sidste år. På dansk kaldes den EU’s Grønne pagt.

Planen handler ikke om Månen, men om at redde vores egen planet. Den skal vise vejen for, hvad de 27 lande i EU skal gøre for at redde klimaet.

Målet er at ændre hverdagen så meget, at EU ikke længere skader klimaet om 30 år. Og mens vi skal bremse udledningen af drivhus-gasser, give naturen mere plads, gøre maden sundere og rense luften, vandet og landjorden, så må det ikke gå ud over økonomien og folks mulighed for at få et job.

Det er ikke nogen let opgave.

Her er overblikket over EU’s Green Deal.

Hvem har lavet Green Deal?

Green Deal er EU’s plan for, hvad der skal gøres for at hjælpe klimaet indtil år 2050.

De 27 lande i EU har hver deres idéer om, hvad de vil gøre for klimaet. Sidste år lavede politikerne i Danmark for eksempel en ambitiøs klimalov, som siger, at i 2030 skal vores udledning af CO2 være mindsket med 70 procent i forhold til 1990.

Men målet med EU’s Green Deal er at lave en langt større aftale, hvor landene bliver enige om de vigtigste mål for klimaet. EU-landene står samlet for ni procent af hele verdens CO2-udledning. Derfor kan Green Deal gøre en langt større forskel for klimaet end Danmarks klimalov alene.

Green Deal er et forslag til en klima-plan, som er lavet af EU-Kommissionen. I EU svarer EU-Kommissionen lidt til regeringen i Danmark. Den står for at lave nye lovforslag og føre beslutninger ud i livet.

Green Deal består af mange små dele. For at de kan blive til virkelighed, skal ministre fra de 27 lande stemme for. Det skal de politikere, vi har valgt til at sidde i EU-Parlamentet, også.

De fleste dele i planen bliver stadig diskuteret. Det er altså en lang proces at få vedtaget EU‘s Green Deal.

Hvad er det vigtigste mål med planen?

Der er ét stort mål med EU’s Green Deal: At gøre Europa til verdens første klimaneutrale kontinent i år 2050. Det vil sige, at de 27 lande i EU ikke længere skader klimaet.

At være klimaneutral vil sige, at landene ikke udleder flere drivhus-gasser, end de optager.

Drivhusgasser er eksempelvis metan, lattergas – og den du sikkert kender bedst – CO2. Gasserne findes naturligt i atmosfæren. De er med til at holde kloden varm. Helt uden drivhusgasser i atmosfæren ville den gennemsnitlige temperatur på Jorden være -19 grader i stedet for de cirka 15 grader, den er nu.

Hvad er fotosyntesen?

Fotosyntesen er en af de vigtigste processer i naturen, fordi den skaber det meste af den ilt i atmosfæren, som livet afhænger af.

Fotosyntesen foregår i grønne planter, alger og nogle bakterier. Ved hjælp af sol-lysets energi omdannes CO2 og vand til ilt og glukose, som er et sukker-stof. Vi mennesker indånder den ilt, når vi trækker vejret. Glukosen omdannes senere til næring, som planten selv bruger til at vokse.

Kilde: Den Store Danske Encyklopædi

Men vi mennesker sender flere drivhusgasser ud i atmosfæren, når vi kører bil, flyver eller brænder kul eller olie af. Når køer i vores landbrug bøvser, udleder de metan. Og når du trækker vejret, udånder du også CO2.

Det er de ekstra drivhusgasser, som fører til de menneske-skabte klima-forandringer.

Men heldigvis er det også muligt at fange nogle af de drivhusgasser, vi udleder, så de ikke ender i atmosfæren. Det gør naturen faktisk helt automatisk.

Planter laver stort set den modsatte proces af mennesker og dyr, som udånder CO2. I planternes fotosyntese binder de CO2 fra luften og omdanner gassen til organiske stoffer som sukker, stivelse og cellulose. Stoffer, som planten bruger til at vokse.

Når et træ dør, frigiver det dog CO2 igen. Men over tid vil skov-bunden med døde blade, stammer og rødder også binde CO2. Og det bliver ikke frigjort igen.

Hvis vi giver plads til naturen, kan den altså hjælpe os af med noget af den CO2, vi udleder.

Når EU vil være klimaneutralt i 2050, betyder det altså ikke, at de europæiske lande ikke længere skal udlede nogen drivhusgasser overhovedet. Det betyder, at de ikke skal udlede flere drivhusgasser, end de kan optage.   

Hvad skal laves om for at nå målet?

Hvis landene i EU skal blive klimaneutrale i 2050, har de travlt.

Green Deal handler ikke om at lave et par enkelte nye regler for at hjælpe klimaet. Den lægger op til store ændringer på mange politiske områder i EU. Og hvis ændringerne bliver til virkelighed, vil de også kunne mærkes i vores hverdag.

Green Deal består af flere dele, som politikerne i EU forhandler om en ad gangen. Her er nogle af de vigtigste.

Målet skal gøres til lov

En af de vigtigste dele af Green Deal er at gøre det store mål til en lov. På den måde er landene nemlig tvunget til at overholde aftalen. EU vil lave en helt ny klima-lov, som alle 27 lande har pligt til at følge. I loven skal der stå, at EU skal være klimaneutralt i 2050.

Der skal også være et mål for, hvor langt EU skal skrue ned for CO2-udledningen i 2030. Siden 2014 har målet været, at udledningen af CO2 i 2030 skal være mindsket med 40 procent i forhold til 1990. Men med den nye klimalov skal målet være endnu mere ambitiøst. Politikerne i EU er nu ved at diskutere, hvad det mål skal være. Nogle mener, at udledningen af CO2 i 2030 skal være mindsket med 55 procent i forhold til 1990. Andre mener, at den skal være mindsket med 60 eller endda 65 procent.

Sort energi ud, vindmøller ind

For at blive klimaneutrale i 2050 skal EU-landene skifte energi fra kul, olie og naturgas ud med grøn energi fra vind, sol og vand. Lige nu har EU et mål om at nå 32 procent vedvarende energi i 2030. Det mål skal måske sættes op, når landene i 2023 skal opdatere deres energi- og klimaplaner.

Mad skal være sundere og grønnere

Vores mad skal være mere klima- og miljøvenlig. Lige fra grøntsagerne vokser på landmandens marker, til de lander på vores middagsbord. Det skal ske med den plan, der hedder Fra jord til bord. I 2030 skal brugen af farlige pesticider mindskes med 50 procent. Og en fjerdedel af landbruget skal være økologisk. Madspild skal halveres. Og der skal laves en ny mærkning, som kan sættes på bæredygtige føde-varer, så de er nemmere at finde i butikken.

Mere genbrug og genanvendelse

Det skader klimaet, når vi køber, bruger og smider produkter væk – og køber mere. I stedet skal vi genbruge varer og genanvende materialer, der kan bruges til at lave nye produkter. EU vil lave en plan for en cirkulær industri – altså en industri, hvor flere produkter og materialer kan blive brugt igen i stedet for at blive smidt ud. Planen skal omfatte tøj, plastik, elektronik og bygnings-konstruktion, blandt andet cement og stål. Og så skal al indpakning være genanvendelig i 2030.

Stop forurening

Forurening skader både vores miljø og vores sundhed. Derfor vil EU næste år lave en plan, som helt skal stoppe forurening af vores luft, vand og jord. Planen skal blandt andet sørge for, at vi undgår forurening fra læge-midler og mikro-plast – bittesmå stykker plastik, som havner i naturen.

Ind med el-biler

Vores transport skal være mere klimavenlig. En transport-plan skal sørge for, at udledning af drivhus-gasser fra biler, færger og andre transport-midler skal mindskes med 90 procent i 2050. Det betyder, at mange skal til at køre i el-biler, som ikke udleder CO2. Frem mod 2025 vil EU skaffe en million nye opladnings-stationer til el-biler. Der skal også gives bedre mulighed for at køre med tog og i bus.

Huse skal bygges om

Hvis et hus har utætte vinduer, skal man ofte skrue ekstra godt op for varmen. Og det koster både på varme-regningen og på klimaet. Bygninger står for 40 procent af EU’s energi-forbrug og for 36 procent af drivhusgas-udledningen fra energi. Derfor skal op mod 35 millioner bygninger bygges om, så de bliver mere klimavenlige, frem mod 2030. Arbejdet skulle også gerne skabe 160.000 jobs.

Dyr og planter skal reddes

Mange arter af planter og dyr er i fare for at forsvinde. EU vil også lave en stor plan for at sikre biodiversitet de næste 10 år – det vil sige at sørge for, at der er mange forskellige plante- og dyrearter i naturen. Det kræver især, at der bliver mere vild natur i Europa. EU vil vælge 30 procent af land-jorden og 30 procent af havet, som skal være beskyttet, vild natur i 2030. Der skal være mere skov, og der skal genoprettes 25.000 kilometer floder og vand-løb. Og der skal plantes tre milliarder træer inden 2030.

Gør klar til klimaforandringerne

Lige meget hvad vi gør nu, så er klimaforandringerne allerede sat i gang. Verden er i gang med at ændre sig. Og det skal vi forberede os på. EU skal lave en plan for, hvad der skal gøres for at beskytte europæerne mod klimaforandringer som mere regn, oversvømmelse, tørke, varme og voldsomme storme. At forberede sig på klimaforandringerne kaldes klima-tilpasning.

Er planen realistisk – og hvad koster den?

Det koster penge at gøre hele EU klima-venlig – mange penge.

Da Green Deal blev præsenteret, vurderede EU-Kommissionen, at der skulle skaffes cirka én billion euro over de næste 10 år for at gøre den til virkelighed. Det svarer til 7,5 billioner kroner.

Men ikke alle pengene skulle komme direkte fra EU’s lommer. Mange af dem skulle findes ved at lokke private personer eller firmaer til at investere penge i ny teknologi og grønne idéer. Pengene lå altså ikke klar til at blive brugt.

Her i december kæmper EU for at blive enige om et budget fra 2021 til 2027. Og her er det foreslået, at 30 procent af hele budgettet skal gå til at bekæmpe klima-forandringerne. Der skal også sættes penge af til at hjælpe de lande, som skal igennem den største ændring for at blive grønne. De næste syv år vil EU sætte 100 milliarder euro af til “retfærdig omstilling”, som skal bruges på at hjælpe de europæere, der måske mister deres job på grund af omstillingen – for eksempel, hvis de arbejder i en kul-mine, som skal lukke.

Selvom én billion euro nærmest lyder som et Joakim von And-beløb, er der faktisk nogle, som mener, at det er for lavt.

Bruegel Tænketank analyserer økonomi i Europa. Og her mener de økonomiske eksperter ikke, at pengene i Green Deal passer. De mener ikke, at én billion euro er nok – faktisk er det kun en tredjedel af de penge, der er brug for. Og de mener, at nogle af de penge EU selv vil bidrage med, faktisk ikke går til klimavenlige formål, men i stedet til helt almindeligt landbrug.

Claus Ekman, som er direktør i organisationen Rådet for Grøn Omstilling, kommer med en lignende kritik. Rådet for Grøn Omstilling arbejder for at skabe en grøn omstilling af samfundet.

Jeg synes jo for det første ikke, at der er sat nok penge af. Og derudover synes jeg også, at det er problematisk, hvad der regnes med i Green Deal som grønne initiativer. Der er rigtig mange steder, hvor det er ting, som jeg tror, de færreste vil kalde rigtig grønne. Det kan EU gøre meget bedre, end de gør i dag.”

Tim McPhie, som er EU-Kommissionens klima-talsperson, siger sådan til kritikken:

”Vi har lagt flere penge på bordet end nogensinde før. Men vi har også sagt, at offentlig finansiering (altså penge, der kommer direkte fra EU) ikke er nok. Vi har brug for, at private investorer også bidrager.”

”Medlemslandene bliver også nødt til at give penge fra deres budgetter. Så der vil altid være nogle, som vil bruge flere penge. Der vil også altid være nogle, som siger, at vi skal bruge færre penge. Så jeg mener, at vi har fundet den rette balance, og vi gør så meget, vi kan, for klimaet.”

Hvem er imod?

Green Deal består af mange små dele. For at de kan blive til virkelighed, skal ministre fra de 27 lande stemme ja til dem en ad gangen. Det samme skal de politikere, vi har valgt til at sidde i EU-Parlamentet.

Det kræver altså lang tid og meget arbejde at føre planen ud i livet.

Det kræver også, at landene bliver enige. Og det er ikke så nemt.

Lande som Sverige, Danmark, Østrig, Finland og Letland vil gerne have en meget ambitiøs klima-plan. Polen og Ungarn er ikke lige så ivrige. Landene er meget afhængige af kul, som er skadeligt for klimaet. I Polen kommer 80 procent af landets energi fra kul. Der er også mange kul-miner, så mange jobs vil gå tabt, hvis landet hurtigt skal gå over til grøn energi.

Da Green Deal blev præsenteret, blev alle landene enige om at gå efter at blive klimaneutrale i 2050 – undtagen Polen. Dengang sagde Polens premier-minister Mateusz Morawiecki ifølge The Guardian, at Polen vil nå klimaneutralitet ”i sit eget tempo”.

Polen er dog med på, at EU samlet set skal være klimaneutralt i 2050. Bare Polen får lov til at gøre det langsommere og får mange penge til hjælp.

Når hver del af Green Deal skal stemmes igennem, kan det altså blive svært at få alle landene til at blive enige.

Kan planen faktisk redde klimaet?

Europa står for cirka ni procent af hele verdens CO2-udledning. Så selvom landene i EU bliver klimaneutrale i 2050, kan det ikke bremse klimaforandringerne alene – resten af verden bliver nødt til at følge med.

Men spørgsmålet er, om Europa lever op til vores del af ansvaret med Green Deal – og om vi gør det hurtigt nok?

Claus Ekman, som er direktør i organisationen Rådet for Grøn Omstilling, mener ikke, at målet er ambitiøst nok.

2050 er for sent. Hvis vi ser på, hvordan vi skal bidrage til vores del af Paris-aftalen, så skal målet nok nærmere være 2040.”

Paris-aftalen er en endnu større klima-aftale end Green Deal, som alle verdens lande skrev under på i 2015. Landene blev enige om at sørge for, at den gennemsnitlige temperatur på kloden højst må stige 2 grader målt fra før industrialiseringen – og helst skal stigningen holdes til 1,5 grader. 

Verdens største klima-syndere

Af hele verdens CO2-udledning i 2018 udledte:

  • Kina: 28 procent
  • USA: 15 procent
  • EU-landene: 9 procent
  • Indien: 7 procent
  • Resten af verdens lande: 41 procent

Kilde: Global Carbon Project

Hvis Europa skal leve op til den aftale, skal vi altså have fart på den grønne omstilling. Og det er ikke nok at sænke CO2-udledningen med 55-60 procent på halvvejen i 2030, som EU forhandler om nu, mener Claus Ekman:

”Hvis vi skal levere vores rimelige del af Paris-aftalens målsætning, så skal vi op på mindst 65 procent i EU.”

Klimaforsker Sebastian Mernild så også gerne, at EU bliver klimaneutralt før 2050, og at målet for CO2-reduktionen bliver så højt som muligt i 2030. Han er pro-rektor og professor i klimaforandringer ved Syddansk Universitet. Og så står han i spidsen for at lave FN’s klima-panels næste store rapport om klimaforandringer.

Jo mere vi får reduceret nu, jo mindre skade vil vi gøre for klimaet fremadrettet. Også fordi, at al den CO2, vi udleder til atmosfæren, har en meget, meget lang leve-tid oppe i atmosfæren. 50 procent bliver der i 70-90 år, før det bliver nedbrudt på naturlig vis, og 20 procent bliver der i 700 til 900 år, før det bliver nedbrudt. Det vil sige, jo strammere greb vi bruger i dag frem for at vente årtier, jo bedre er vi stillet klimamæssigt fremadrettet.”

Selvom Europa ikke kan redde klimaet alene, så mener Sebastian Mernild, at EU kan gøre en stor forskel:

”Vi kan være med til at sætte sporet og være ambitiøse. Og så kan vi være med til at fortælle andre, at når vi kan, så kan de også. Vi kan være med til at bane vejen for en endnu mere grøn og klimavenlig fremtid.”

Da EU-Kommissionen lavede Green Deal, tog politikerne hensyn til klimaet, men også til økonomien og europæernes liv, forklarer Tim McPhie, som er klima-talsperson for EU-Kommissionen:

”Andre steder i verden er der mange bekymringer over, at man skader sin økonomi, hvis man bliver for ambitiøs for klimaet. Jeg tror, at vi har vist, at det her er den rigtige balance. Du kan beskytte din økonomi, faktisk få din økonomi til at vokse og skabe jobs og forbedre folks liv og på samme tid beskytte klimaet.”




© Copyright - seismo 2019