Hvilket gymnasie skal du gå på? Det kan dine karakterer komme til at bestemme

Forestil dig, at du starter første dag i gymnasiet. Og alle de andre i klassen ligner dig selv. I bor i samme kvarter, jeres forældre har samme type arbejde og uddannelse, og alle har samme hudfarve. Sådan skal det ikke være, mener politikeren Pernille Rosenkrantz-Theil, som er børne- og undervisnings-minister. I september fortalte hun, at hun vil arbejde for, at elever på gymnasierne skal blandes mere.

Nu er en gruppe af eksperter kommet med et forslag til, hvordan elever kan blandes på de danske gymnasier. Det skriver DR.

Eksperterne foreslår et system, som skal sørge for, at elever med anden etnisk baggrund ikke samler sig på få gymnasier – men det skal også sørge for at flytte flere elever fra de store, populære gymnasier til de små gymnasier, som har svært ved at skaffe nok elever.

Det nye system kalder eksperterne for ”klynge-modellen”. Og det betyder, at du måske ikke selv kan vælge, hvilket gymnasie du vil gå på.

Hvordan skal du søge ind på gymnasiet, hvis det nye system, som eksperterne foreslår, bliver til virkelighed?

Hvordan skal du søge ind?

I stedet for at søge ind på et bestemt gymnasie, skal du søge ind på en gruppe af gymnasier i samme område – en såkaldt klynge på mindst tre gymnasier. Og så kan du lave en liste over de gymnasier, som du helst vil gå på i klyngen.

Hvordan skal eleverne fordeles?

Mange unge vil få deres ønske opfyldt. Men i sidste ende kan det være dine karakterer fra folkeskolen, som afgør, hvilket gymnasie du kommer ind på. De 25 procent elever med de laveste karakter-gennemsnit fra folkeskolen skal fordeles på gymnasierne først – og bagefter fordeles alle de andre.

Hvad mener eksperterne?

Ved at fordele eleverne med de laveste karakterer, mener eksperterne, at elever med forskellige baggrunde bliver blandet mere. Det forklarer Rikke Hvilshøj, som er formand for ekspert-gruppen til DR:

”Vi kommer ikke til at fordele på baggrund af etnicitet. Det er ikke en fair måde at vurdere. Men vi anbefaler, de laveste karakter-snit skal fordeles jævnt ud på gymnasierne. De unge med anden etnisk baggrund ligger med lavere karakter-snit end andre elever.”

Systemet skal også sikre, at der kommer flere elever ud på de mindre gymnasier, som har svært ved at få elever nok.

Hvilke gymnasier skal systemet gælde for?

Klyngemodellen skal kunne bruges på gymnasier, HF, handels-gymnasier og tekniske gymnasier.

Mange unge vil dog stadig selv kunne bestemme, hvor de vil gå i gymnasiet.

Klyngemodellen skal kun bruges på de gymnasier, som selv mener, at der er brug for at fordele eleverne bedre. Det skal være rektoren på et gymnasie, som kan vælge at bruge klyngemodellen.

Hvad mener ministeren?

Pernille Rosenkrantz-Theil, som er er børne- og undervisnings-minister, vil nu samle de politiske partier for at diskutere, hvordan eksperternes forslag kan bruges.

Hun vil bruge klyngemodellen til at sørge for, at der er højest ”30 procent med indvandrer-baggrund” på et gymnasie.

“Regeringen mener, at det er afgørende for sammenhængs-kraften i vores samfund, at elever møder hinanden på tværs af samfundslag, religion og etnicitet,” har hun tidligere sagt.

Hvis forslaget skal blive til en lov, skal et flertal af politikerne i Folketinget først stemme ja til det. Læs mere om, hvor meget en lov skal igennem, før den kan blive til virkelighed her.

Hvad mener du?