Sådan bliver en lov til i Danmark

I Danmark har vi flere end 1.500 love. Regler der beskriver, hvad man må og ikke må. Nogle love bliver brugt mere end andre.

Der findes eksempelvis en gammel dansk lov, som gør det ”forbudt for en kvinde at betræde et offentligt transport-middel med en hatte-nål, der er længere end 15 cm.” Altså, at man ikke må have en for lang hattenål med i toget eller bussen.

Det er nok ikke én af de love, som bliver brugt mest i dag.

Der kommer nye love hvert år. Det er én af Folketingets (hvor politikerne sidder) vigtigste opgaver at vedtage de nye love.

Hvert år bliver der foreslået cirka 200 nye love. Nogle bliver vedtaget, mens andre ikke bliver til noget.

Måske hører du selv om nye love en gang imellem? Du kan måske huske tildæknings-forbuddet, eller burka-loven som den også kaldes, der kom i 2018?

Hvad siger Grundloven?

Det er en meget lang proces at vedtage en ny lov. I Danmarks vigtigste og ældste lov, Grundloven, står der, at et lov-forslag skal behandles tre gange i Folketinget. Det skal altså igennem tre faser.

Derfor tager det minimum 30 dage at vedtage en ny lov.

Den lange proces skal give folketings-medlemmerne tid til at tænke grundigt over lov-forslaget. De skal være helt sikre på, om de synes, at den nye lov er en god eller dårlig idé, inden de skal stemme om den.

Du kan derfor aldrig vågne op til en ny lov, som er aftalt i løbet af natten, og som bestemmer, at nu må du for eksempel kun gå i lyserøde sandaler.

Man kan nemlig slet ikke lave en lov så hurtigt – og de fleste ville nok synes, at det var en dårlig idé efter at have tænkt lidt over det (selvom man selvfølgelig aldrig kan vide).

Hvem kan komme med et lov-forslag?

Hvis du går med en drøm om at vedtage en ny lov – som eksempelvis gratis pizza om fredagen – så skal du først vælges ind i Folketinget.

Det er nemlig kun Folketingets 179 medlemmer, som kan komme med et lov-forslag.

Som regel er det dog kun de medlemmer, som også sidder regeringen, som kommer med lovforslag. De har nemlig en masse folk ansat til at hjælpe med at foreslå love – og det er et stort arbejde.

Lige nu er det Socialdemokratiet, som sidder i regeringen. Her sidder man som regel fire år ad gangen.

Selvom det er regeringen, der oftest kommer med forslaget til en ny lov, så har politikere fra de andre partier i Folketinget også mulighed for at sige ja eller nej til loven.

Lovforslaget skal nemlig til sidst vedtages ved en afstemning blandt alle folketings-medlemmerne.

Hvad skal ordnes, før loven kan præsenteres?

Inden lovforslaget bliver præsenteret i Folketinget, skal lovforslaget først udarbejdes. Dem, som har idéen til den nye lov, skal altså sammen finde ud af, hvordan teksten til loven præcist skal være, for at loven bliver forstået rigtigt.

Her bliver loven også sendt forbi folk, som er uddannet i at kende lovene (jurister). De undersøger blandt andet, om det nye lovforslag kan lade sig gøre i forhold til Grundloven eller andre love, som findes i forvejen.

I denne fase er det også vigtigt, at loven bliver skrevet så præcist som muligt, så der ikke er nogen tvivl om, hvad der menes.

Når alt dette forarbejdet er gjort, så skal ministrene sige god for lovforslaget. Herefter er lovforslaget klar til at blive præsenteret for resten af Folketinget og offentligheden – altså for de helt almindelige danskere, som ikke er valgt til Folketinget.

1. behandling – partierne debatterer

Minimum 2 og ofte 5 dage efter at lovforslaget er blevet præsenteret, skal politikerne diskutere det i folketingssalen. De 2-5 dage inden giver tid til at de forskellige partier diskuterer loven først, og finder ud af, hvad de mener om lovforslaget.

Under 1. behandling går én fra hvert parti skiftevis op på talerstolen og fortæller, hvad hans/hendes parti mener om den nye lov. Synes de, at lovforslaget er en god idé?

Her kommer partierne også med bud på ændringer til lovforslaget.

Udvalgs-behandling – detaljerne skal på plads

Efter at lovforslaget er blevet diskuteret i Folketings-salen, bliver det sendt til udvalgs-behandling.

Folketingets udvalg er en gruppe af folketings-medlemmer, der har et specielt område, som de ved særligt meget om. Det kan eksempelvis være et udvalg, som arbejder med børn og undervisning, kirken, miljø eller udlændinge. Der er 25 udvalg og de fleste udvalg har 29 folketings-medlemmer.

Se alle udvalgene her.

Lovforslaget bliver sendt til det udvalg, der arbejder med det område, som loven handler om. I udvalget diskuterer politikerne loven i dybden. Er der noget, som skal ændres?

Her har udvalget også mulighed for at indkalde eksperter eller den minister, som har fremlagt lovforslaget, for at spørge ind til detaljerne i loven.

2. behandling – afstemning om ændringer

Denne fase er som regel meget kort. Fasen bruges til at stemme for eller imod eventuelle forslag til ændringer af loven.

2. behandling kan ende ud i to muligheder:

1) Lovforslaget sendes direkte videre til 3. behandling (hvor der skal stemmes endeligt om lovforslaget).

2) Lovforslaget ryger tilbage til udvalget og diskuteres igen, fordi visse partier ønsker det.

3. behandling – den endelige afstemning

Under den 3. og sidste behandling skal der stemmes om det endelige lovforslag. Det er sjældent, at der opstår debat og diskussioner i denne fase.

Man kan stemme enten for, imod eller ingen af delene. For at loven kan vedtages, skal der være flest stemmer for. Samtidig skal mere end 90 af folketingets 179 medlemmer deltage i afstemningen. Der skal altså være flere end halvdelen af Folketinget, der deltager.

Til slut skal loven underskrives af en minister og dronningen. Så har Danmark fået en ny lov.