Identitet
7 fordomme om selvskade – og sandheden om dem
Nogle tror, at selvskade er et pigeproblem. Men hver syvende dreng i 9. klasse har skadet sig selv, viser en undersøgelse fra Børns Vilkår.
Foto: Inzmam Khan/Pexels
Der findes mange myter om, hvad selvskade er. De fleste har ikke noget med sandheden at gøre.
Måske har du en idé om, hvilke typer som selvskader. Og nogle idéer om, hvorfor de gør det. Der findes flere myter og fordomme om selvskade.
Men mange af dem passer ikke – eller også er de lidt for simple.
Selvskade i klassen
Selvskade er meget udbredt blandt børn og unge. I en helt almindelig klasse sidder der mere end én, som har prøvet det. Og stort set alle i klassen er venner med nogen, som har selvskadet – måske uden at vide det.
Temaet Selvskade – når livet gør ondt dykker ned i, hvad selvskade er, hvordan det kan opstå, hvordan man kommer ud af det, og hvad kammeraterne kan gøre for at hjælpe. Projektet er støttet af Børne- og Undervisningsministeriets udlodningsmidler.
Læs mere om, hvad selvskade er, og hvor man kan få hjælp til at stoppe selvskade her.
En af de største misforståelser er, at selvskade er et forsøg på selvmord, forklarer Stefan Lock Jensen. Han er specialpsykolog og leder af Børne- og Ungdomspsykiatrisk klinik i Roskilde. Han er ekspert i mentaliseringsbaseret terapi, som hjælper mange med selvskade.
”Man selvskader ikke, fordi man gerne vil dø. Det er faktisk det modsatte. Man gør det, fordi man gerne vil leve. Og man oplever, at selvskaden hjælper en med at holde ud at leve.”
Det er forkert, at det kun er piger, som skader sig selv, fortæller Lotte Rubæk. Hun er psykolog og leder af Team for selvskade i Region Hovedstaden.
”Det er rigtigt, at der er flest piger, men der er altså også en del drenge, der skader sig selv. Hvis vi tror, at det kun er piger, så er der en masse drenge, vi aldrig opdager i deres selvskade, og som ikke kan få hjælp. Det vil også gøre det sværere for drengene at stå frem og fortælle om, at de skader sig selv, fordi de tænker: ”Det er pinligt, det er jo et pigeproblem.”
Det passer ikke, at selvskade bare er et forsøg på at få opmærksomhed, siger Janne Walløe Vilmar. Hun er overlæge og leder af Børne- og Ungdomspsykiatrisk klinik i Roskilde. Hun er også ekspert i mentaliseringsbaseret terapi.
”Mange ønsker slet ikke opmærksomheden. De ønsker at sidde alene og kunne rumme deres følelser selv. Men hvis man opdager en, der har skadet sig selv, så synes jeg, at man skal sige, at man er opmærksom på det. For alle har fortjent at blive set og forstået.”
Angst, depression og ADHD er alle psykiske lidelser. De vanskeligheder skal man have hjælp til i psykiatrien. Men selvskade er ikke en psykisk lidelse, forklarer Janne Walløe Vilmar.
”Man er ikke psykisk syg, bare fordi man skader sig selv. Men man har så ondt psykisk, at man ikke føler, at der er andre veje udenom.”
Man kunne godt tro, at man skal være en bestemt type for at selvskade. Men sådan er det ikke, siger Lotte Rubæk.
”Selvskade er udbredt blandt alle grupper af unge. Der er de perfektionistiske, de socialt udsatte, de socialt velstillede. Det rammer bredt.”
Det kan være svært at forstå, hvorfor nogen skulle have lyst til at gøre sig selv ondt med vilje. Derfor kan man også nemt tro, at man bare kan stoppe med at selvskade, hvis man vil. Men selvskade har et formål for den, der gør det. Nogle kan være afhængige af det. Og så er det meget svært at stoppe.
”Jeg er sikker på, at de fleste ville lade være, hvis de kunne,” siger Janne Walløe Vilmar.
”Der er ikke nogen, der gør det, fordi det er rart. De gør det, fordi det er den eneste måde de har lært at håndtere deres følelser.”
Man skal ikke være bange for at være nysgerrig og spørge ind, hvis man kender nogen, der selvskader, forklarer Lotte Rubæk.
”Nogle voksne tror, at man skal lade de professionelle tage snakken om selvskade med unge. De er bange for, at de kan gøre det værre, hvis de siger det forkerte. Det er også en myte. De unge med selvskade har behov for at blive set af deres nære. Og de har behov for, at der ikke er berøringsangst. Og at blive spurgt direkte, hvordan de har det.”
