Politik

200 danskere bliver hentet hjem med fly fra Peru

262 danskere havde bedt om krisehjælp i Peru.

Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Nanna Hein


3 april, 2020


Endnu et fly er blevet sendt til udlandet for at hente danskere hjem. Fredag morgen lander et fly fra Lima i Peru med 200 danskere.

Her fredag morgen lander et dansk SAS-fly med 290 passagerer. 200 af dem er danskere. SAS-flyet fløj sent onsdag aften fra Københavns Lufthavn til Perus hovedstad, Lima, for at hente danskere hjem, som var strandet i det syd-amerikanske land. Det skriver DR

Den 14. marts lukkede de danske grænser på grund af corona-virusset. Dengang bad de danske myndigheder alle danskere, som opholdt sig udenfor Danmark, om at komme hjem. Men det var ikke alle, som bare lige kunne det. 

Danmark var nemlig ikke det eneste land, der lukkede sine grænser. Der var mange fly-afgange blevet aflyst på grund af corona-virusset. Derfor blev det svært at komme med fly hjem til Danmark- især dem som skulle mellem-lande i et andet land.

Et af de lande, hvor alt fly-trafik både ind og ud af landet blev stoppet, var Peru. Derfor sad der pludselig en stor gruppe danskere, som ikke kunne komme hjem derfra. Derfor har man nu sendt et dansk SAS-fly afsted for at hente dem. 

Flyet til Peru er ikke det første, som er ude for at hente danskere hjem. For to uger siden sendte regeringen nemlig tre passager-fly til Marokko for at hente danskere hjem der fra. 

Stadig danskere i Peru

Peru er 30 gange større end Danmark. På grund af corona-virusset er alt trafik i landet er blevet lukket ned. Derfor har det været rigtig svært at komme rundt i landet. Derudover findes der ikke en dansk ambassade i Peru.

Derfor har de danske rejsende, som var været i Peru, selv skulle sørge for at komme til hovedstaden Lima, for at komme med flyet hjem til Danmark. 

Men netop fordi det har været så svært at komme rundt i det store land, så er det ikke alle danskerne, som er kommet med SAS-flyvet. Det skriver Jyllands-Posten.

Lige nu er der stadig omkring 60 danskere tilbage i Peru, som venter på at komme hjem. Men ifølge Erik Brøgger Rasmussen, som er direktør i Udenrigsministeriets Borgerservice, så skal de nok komme hjem hurtigst muligt. Det siger han til Jyllands-Posten.

LÆS OGSÅ: Sådan klarer Hviderusland corona-virusset: Fodboldkampe, vodka og sauna.




© Copyright - seismo 2019