Politik

Video: Tilfældigt udvalgte borgere kom med forslag til Europas fremtid

Redaktør på Seismo, Julius Tromholt-Richter, fortæller om Konferencen om Europas fremtid

Foto: Andreas Hansen.

Julius Christiansen Tromholt


12 december, 2022



Hvordan skal EU's fremtid se ud? Det har EU spurgt tilfældigt udvalgte borgere om. Og måske bliver deres idéer til EU-politik.

I maj 2022 afsluttede EU det største demokratiske projekt i EU’s historie. Hele projektet fik navnet Konferencen om Europas fremtid.

Til projektet havde EU samlet 800 tilfældigt udvalgte borgere fra EU’s 27 medlemslande. De blev inviteret rundt i Europa for at diskutere EU’s fremtid. Det kunne altså i princippet have været dig, som blev tilfældigt udvalgt.

De 800 borgere blev delt op i fire paneler med 200 mennesker i hvert panel. Hvert panel skulle diskutere forskellige emner som for eksempel klima, integration, unge og sundhed. Til sidst skulle borgerne komme med en række konkrete forslag til politikerne i EU, som har lovet at kigge på forslagene – og måske gøre dem til ny EU-politik eller lovgivning.

I videoen gennemgår vi borgerpanel 1 – og så skal vi også høre fra nogle af de danske deltagere i projektet.

Her kan du se alle forslagene fra borgerpanel 1.