Politik
Video: Hvilket land stemmer mindst i hele EU?
I år er det 50 år siden, at Danmark stemte ja til at komme med i EF. Vi har kigger tilbage på 50 års historie i EU.
I år er det 50 år siden, at Danmark valgte at stemme ja til være med i EF – som i 1993 skiftede navn til EU. Danmark kom med i EF på samme tid som Storbritannien og Irland.
I den anledning kigger vi tilbage på de seneste 50 år i EU. Vi har blandt andet besøgt det land i EU, hvor færrest mennesker går op i EU.
Til EU-valget i 2019 stemte kun 22 procent af befolkningen. I Danmark stemte 66 procent.
Hvert femte år er der nemlig valg til EU. Her skal befolkningen stemme på de politikere, som skal repræsentere dem nede i byerne Bruxelles og Strasbourg, hvor EU-Parlamentet holder til.
I hele EU er det er problem, at mange af borgerne ikke ved nok om EU. Når der er valg til EU-Parlamentet, så stemmer færre, end når der er valg til det nationale parlament – hvor landets politikere sidder og styrer landet. I Danmark hedder det nationale parlament Folketinget.
I videoen kan du se, hvilket land vi har besøgt – og hvorfor så få stemmer der.