Valg i USA: Mad på bordet er vigtigere end LGBTQ+-rettigheder: “De synes, at det fylder for meget,” fortæller tidligere USA-korrespondent

Matias Seidelin er tidligere USA-korrespondent for avisen Jyllands-Posten. Efter han kom hjem fra USA tidligere i år, er han stoppet hos Jyllands-Posten og har udgivet bogen ‘Game Over There’, der handler om hans oplevelser i Amerika.

I denne artikel bliver du præsenteret for Matias Seidelins USA-fortællinger og sociolog og lektor Fabian Holts vurdering af det politisk splittede land.

Artiklen er udarbejdet i samarbejde med journalisterne Katrine Barslund og Olivia Espersen.

Siden journalist og forfatter Matias Seidelin var teenager, har han været fascineret af USA.

På teenageværelset lå han og så Hollywood-film om det store land med den store militære magt.

Og især den action-prægede film Jagten på røde oktober fra 1990, fik Matias Seidelin til at få øjnene op for USA.

I samme fart, som den store sovjetiske ubåd i filmen havde mod den amerikanske kyst, voksede Matias Seidelins interesse for Amerika.

Fascinationen for USA fortsatte op gennem Matias Seidelins voksenliv. Og derfor var det spændende for ham, da han i 2021 fik muligheden for at flytte til USA for at være korrespondent for Jyllands-Posten.

Sammen med sin familie rykkede han hele sit liv til USA’s hovedstad Washington D.C. Her flyttede de ind i et hus, der lå små otte kilometer fra Det Hvide Hus, og alt omkring dem var meget pænt.

Der gik dog ikke længe, før Matias Seidelin opdagede, at det område, som han og familien nu boede i, ikke så ud som resten af USA.

”Jeg kom meget hurtigt til at kalde det for reservatet, fordi det bare ikke var det rigtige USA,” siger han.

Det ”rigtige USA” oplevede han dog hurtigt, da han begyndte sit arbejde som korrespondent. Her blev det tydeligt for ham, at det land, han nu boede i, var opdelt.

”Det var et helt andet USA, jeg så. Altså et USA, som var dybt splittet,” fortæller han.

Væk fra reservatet

Det var især på sine rejser rundt i Rustbæltet i USA, at Matias Seidelin mærkede og så den splittelse, som han mener, der i høj grad findes i landet.

En dag besøgte han en mindre by, der ligger lidt uden for Scranton i staten Pennsylvania. Her blev han konfronteret med et liv, som er virkeligheden for mange familier i USA.

”Jeg besøgte et suppekøkken, hvor fattige og hjemløse får mad, og her snakkede jeg så med den her familie, der havde sine tre børn med,” fortæller Matias Seidelin og uddyber:

”Forældrene havde jobs, men de havde bare ikke råd til noget på grund af de høje priser og på grund af inflationen i USA. Og her havde de så deres børn med, som gik rundt mellem hjemløse, der lugtede af tis.”

Mødet med familien gjorde et stort indtryk på Matias Seidelin.

Det blev for ham et tydeligt billede på den ulighed, der eksisterer i landet. At hverdagen for mange amerikanere, når man bevæger sig væk fra det ”reservat”, hans egen familie boede i, ikke altid er lige nem.

At inflation og høje priser på dagligvarer gør, at det kan være en udfordring at have nok penge til mad hele måneden, selvom begge forældre har et fuldtidsarbejde.

Mudderkastning og kulturkrig

Sociolog og lektor i kommunikation, Fabian Holt, forsker i USA og landets politik. Ligesom Matias Seidelin har han boet i landet og genkender den politiske splittelse, der hersker i Amerika.

Ifølge ham har polariseringen været under udvikling i flere årtier.

”Den begynder i 1970’erne, hvor man ser, at flere stemmer på en kandidat, ikke fordi de kan lide vedkommende, men fordi de ikke kan lide den anden parts kandidat,” siger han.

Det blev begyndelsen på et USA, der i dag er politisk opdelt og præget af en uciviliseret debat. Samtidig er nationalismen blevet ”stor og magtfuld” og har ændret det Republikanske parti, forklarer Fabian Holt.

”I den meget polariserede kultur, som Amerika nu har, holder flere op med at lytte til hinanden, lukker sig inde og stopper med at følge nyheder. Der findes også aggressive personer og netværk, der organiserer angreb på modstanderne. Der er en form for mediekrigsførelse,” siger han.

Det foregår også på sociale medier, hvor der florerer meget “mudderkastning.”

”Det amerikanske præsidentvalg er i højere grad blevet mere beskidt, efter den ultra højrefløj har fået så meget magt,” siger han.  

Haley Tatum Orman, en ung demokrat, som bor i den røde stat Oklahoma, fortæller i en anden artikel, at hun har trukket sig fra debatten på sociale medier, fordi hun er blevet bange for at dele sine meninger. Det kan du læse mere om her.

Fabian Holt påpeger, at debatten er blevet voldelig, hvilket blandt andet blev tydeligt under angrebet på Kongressen. ”Og det er det, man frygter, kan ske igen nu,” siger han.

Ifølge Fabian Holt handler splittelsen i USA i høj grad om kultur og spørgsmål som identitet, køn og nationalisme. Men de økonomiske problemer spiller også en kæmpe rolle. 

Han fortæller, at halvdelen af den amerikanske befolkning lever under fattigdomsgrænsen. Derfor forsøger begge præsidentkandidater at tiltrække stemmer fra denne gruppe, hvilket måske lykkes bedst for Donald Trump.

”Især de fattige i landområder og steder med en mere traditionel og religiøs kultur er nemmere at overbevise. De ser ham som en faderfigur, der præsenterer sig selv med værdier og en kulturel identitet, som en patriark, der vil beskytte Amerika,” siger han med henvisning til den tidligere præsident og nuværende spidskandidat.

Men når alt kommer til alt, mener Fabian Holt ikke, at nogen af de to kandidater vil gøre noget for Amerikas fattigste – og at de taler meget ukonkret om deres politikker. 

”Begge partier er styret af den økonomiske elite og prøver på forskellige måder at overbevise vælgerne om, at det ikke er tilfældet. Det er ikke sådan, at det ene parti vil bekæmpe uligheden eller primært varetage interessen for dem med lave indkomster. Begge partier er finansieret af de rigeste mennesker.”

To af verdens rigeste mænd har doneret betydelige beløb til præsidentkandidaternes kampagner i forbindelse med det amerikanske valg i 2024.

Elon Musk, grundlæggeren af blandt andet Tesla, har samlet set doneret 513 millioner kroner til Donald Trumps kampagne. Bill Gates, stifteren af Microsoft, har bidraget med 345 millioner kroner til Kamala Harris’ valgkamp.

Mountain Dew Mouth

Det var ikke kun kontrasten mellem suppekøkkenet i Pennsylvania og de pæne huse i Washington D.C., der blev billedet på den ulighed, som Matias Seidelin oplevede i USA.

For i sine tre år i landet besøgte han flere gange byen Middletown i Ohio, hvor han stødte på fænomenet Mountain Dew Mouth. Han fortæller sådan her om det:

“Der er mange, der som barn drikker den her sodavand (Mountain Dew Mouth, red.), og også andre sodavand, uden at børste tænder, og så får de rådne tænder,” siger han og fortæller, at han så rigtig mange børn og unge med rådne tænder, når han besøgte byen.

Det var noget, som gjorde stort indtryk på ham. Især fordi det er en problematik, som man ikke ser i Danmark, hvor skoletandlæger eksisterer, og hvor der ikke i lige så høj grad eksisterer den slags fattigdom.

Men for Matias Seidelin handler det ikke kun om rådne tænder. Det handler om et større problem, som USA stadig ikke har løst i 2024.

“Jeg ved godt, at USA altid har været kendt for, at der har været mange fattige, men jeg tror bare, at der er et problem; at det her gap mellem at være rig og fattig stiger i USA. Altså, de fattige bliver fattigere, og de rige bliver rigere,” siger han.

Og derfor kan han med sine oplevelser rundt i landet godt sætte sig ind i, at nogle mennesker vælger at stemme på Donald Trump. 

”Når man rejser rundt og oplever de her steder, hvor tingene bare ikke fungerer, så kan man et eller andet sted godt forstå, at når der kommer en fyr (Donald Trump, red.), der siger ’Jeg fikser det for dig’, at folk så vælger at stemme på ham,” fortæller han.

Når had næsten dræber

Når man rejser rundt som korrespondent i et så stort et land som USA, møder man mange forskellige slags mennesker. Mennesker, der hver især bærer på sin egen unikke fortælling.

En dag mødte Matias Seidelin en mand, der havde en helt særlig historie. Og som gav korrespondenten endnu et indblik i, hvorfor stormagten USA har en splittet befolkning.

Manden, som Matias Seidelin mødte i landsbyen Jamison i Pennsylvania, hedder T.J. Kosin.

T.J. Kosin var indtil slutningen af 2020 en del af den militante gruppe Three Percenters.

Three Percenters tog blandt andre del i stormen på USA’s Kongres d. 6. januar 2021.

I mødet med T.J. Kosin fik Matias Seidelin indblik i et liv, som kun få journalister får lov til, da typer som Kosin ofte ”arbejder under jorden”, fortæller USA-korrespondenten.

T.J. Kosin var en del af Three Percenters, da han var uenig i Demokraternes politik, fortalte han, da han mødte Matias Seidelin i Pennsylvania. 

”Han mente ikke, at den politik Joe Biden førte, hjalp; priserne var høje og folk havde ikke råd til mad,” fortæller Matias Seidelin og forklarer videre, at T.J. Kosin havde været frivillig i forbindelse med nogle af de klimakatastrofer, der har været i USA i de senere år, hvor familier har mistet deres hjem på grund af store mængder regn.

Det var især spørgsmålet om, hvorvidt landets penge blev brugt rigtigt, som fyldte meget hos T.J. Kosin. Og her mente han, ifølge Matias Seidelin, at identitetspolitik ikke var det rigtige sted at prioritere pengene. 

”Der er mange republikanere, konservative republikanere, som simpelthen ikke kan forstå, at LGBTQ+ skal have særlige rettigheder. De synes, at det fylder for meget,” siger Matias Seidelin om T.J. Kosins politiske holdninger.

”De synes, der er mange ting, som er meget vigtigere, nemlig at folk har brød på bordet. Og så er det sådan, at man ligesom synes, at det bliver for meget, og så kommer der det, han kalder et pushback, hvor man så begynder at stemme på Trump.”

Selvom T.J. Kosin var meget afklaret omkring, at han støttede Trump og hans politik, blev dét at være en del af den militante gruppe alligevel for meget, da han i slutningen af 2020 blev stillet en bestemt opgave.

Matias Seidelin fortæller, at i tiden efter den 3. november 2020, hvor Joe Biden blev valgt som præsident i USA, og op til den 6. januar 2021, hvor Kongressen i USA blev stormet, blev stemningen i Three Percenters og andre højreekstremistiske grupper i USA meget anspændt.

Faktisk så anspændt, at T.J. Kosin blev bedt om at slå Joe Biden-tilhængere ihjel den 6. januar. Det var netop her, at han sagde fra. Her kunne han mærke, at nok var nok.

”Der sagde han, ’det gider jeg simpelthen ikke være med til’. Og det var der, det ligesom gik op for ham, hvor langt ude, det var blevet, det miljø, han var en del af,” fortæller Matias Seidelin om T.J. Kosins beslutning.

T.J. Kosin stoppede ifølge Matias Seidelin i Three Percenters før angrebet på Kongressen.

Med kun få dage til valget er journalist og forfatteren stadig ikke sikker på, hvem der løber med sejren: 

“Det synes jeg er meget svært at vurdere. Det må jeg simpelthen sige. Der kan ske rigtig mange ting.”

LÆS OGSÅ: Valg i USA: Unge amerikanere mærker konsekvenserne af et politisk opdelt land: “Det er blevet meget voldeligt og skræmmende”