Valg i Tyrkiet: Er Tyrkiet og EU venner eller fjender?

Artiklen en del af temaet “Valg i Tyrkiet” som er skrevet af freelancejournalist Birk Kotkas. Projektet er støttet af Udenrigsministeriets Oplysnings- og Engagementspulje.

Engang havde EU store forhåbninger til Tyrkiet.

Omkring år 2000 troede EU på, at tyrkerne ville nærme sig EU værdier og måde at se verden på.

EU har nemlig en traktat, hvor der står, at EU skal bygge på værdier som demokrati, ligestilling, retsstat og ytringsfrihed. 

Tyrkiet havde da også i mange år fungeret som en slags mellemmand, som hindrede sammenstød og konflikter mellem EU og landene i det urolige Mellemøsten.

Det gode forhold til EU så ud til at fortsætte, da Recep Tayyip Erdogan blev valgt som præsident i 2003.

”Erdogan var mere pro-demokratisk og pro-vestlig i sine første år i spidsen af Tyrkiet,” fortæller Jakob Lindgaard. Som senioranalytiker på Dansk Institut for Internationale Studier, DIIS, er Lindgaard ekspert i tyrkisk politik om sikkerhed og forhold til andre lande.

Han fortæller, at tyrkerne blandt andet afskaffede dødsstraf, og de begyndte at blive venner med gamle fjender som Grækenland og Armenien.

Samtidig oplevede tyrkerne at have mange flere penge mellem hænderne. Den gennemsnitlige tyrker tjente pludselig fire gange så meget som tidligere.

Erdogans vrede

Under præsident Erdogan begyndte tyrkerne dog langsomt at fjerne sig fra det europæiske fællesskab igen. Det kom blandt andet til udtryk under Det Arabiske Forår i 2010, hvor befolkningen i en række lande i Mellemøsten og Nordafrika kæmpede for frihed og demokrati.

I den forbindelse støttede Tyrkiet nogle muslimske grupper, som kæmpede for at danne et samfund baseret på muslimernes hellige bog, Koranen, og altså ikke demokratiske værdier som i EU.

Det var dog bare begyndelsen på en bevægelse væk fra den demokratiske tankegang. Helt galt gik det, da en gruppe tyrkiske militærfolk i 2016 forsøgte at tage magten fra præsident Erdogan. Soldaterne kørte kampvogne ud i gaderne, og i radioen hørte borgerne, at Erdogan ikke længere var præsident. Når militæret forsøger at tage magten i et land, kalder man det er militærkup.

Erdogan opfordrede dog befolkningen til at kæmpe tilbage, og da det lykkedes præsidenten at få magten tilbage, blev han hyldet som en helt.

Efterfølgende var Erdogan vred på EU. Hvorfor havde EU, Tyrkiets samarbejdspartner, ikke hjulpet ham?

For at sikre sig, at den slags militærkup ikke ville ske igen, arresterede Erdogan alle, som han mistænkte for at have deltaget i urolighederne.

Flere tusinde tyrkere røg i fængsel, og mange mennesker i vigtige jobs hos staten mistede deres arbejde. Erdogan overvejede endda at genindføre dødsstraf.

Denne voldsomme reaktion fra Erdogan kunne EU ikke acceptere. EU besluttede sig for at stoppe de forhandlinger, som ellers skulle have ført til, at Tyrkiet kunne blive medlem af EU.

Flygtningene kommer

På det her tidspunkt havde EU ikke mange forhåbninger til Tyrkiet tilbage.

Måned for måned blev det tydeligt, at Erdogan var i gang med at droppe alle demokratiske planer for Tyrkiet. Selv helt basale rettigheder for mennesker kunne landet ikke overholde, og diskrimination mod minoriteter som LGBT-personer bredte sig.

Alligevel mente EU, at man var nødt til at samarbejde med Erdogan og Tyrkiet. Europa befandt sig nemlig i en kritisk situation.

Især borgerkrigen i Syrien, men også andre konflikter og kriser i Mellemøsten og Afrika, havde tvunget millioner af mennesker på flugt. De fleste af migranterne drømte om et liv i EU.

I 2015 trængte en million mennesker på flugt ind i EU, forklarer Jakob Lindgaard, senioranalytiker hos DIIS – Dansk Institut for Internationale Studier.

EU ville ikke tage imod de mange millioner af mennesker. Langt de fleste på flugt rejste gennem Tyrkiet på deres vej ind i EU, og det skulle stoppes omgående. I 2016 lavede EU derfor en aftale med Tyrkiet.

Efter store diskussioner lykkedes det at lave en aftale med Erdogan og Tyrkiet. EU gav tyrkerne et stort milliardbeløb, og til gengæld lovede tyrkerne at stoppe de mange flygtninge, der rejste gennem landet og over havet til Grækenland.

”Aftalen har stoppet presset af migranter og flygtninge mod Europa,” lyder det Jakob Lindgaard, som forklarer, at antallet af flygtninge, som kommer ind i EU gennem Tyrkiet, nu er meget lavt i forhold til tidligere.

I videoen kan du se, hvordan livet som flygtning eller migrant er på den græske ø Lesbos, som Seismo har besøgt:

Hegn og køller

Men med aftalen følger også et stort dilemma. For hvad er det for en samarbejdspartner, EU har gjort sig afhængig af?

Undersøgelser viser, at flygtninge i Tyrkiet i stigende grad oplever diskrimination og racisme, og organisationer som arbejder med menneskers rettigheder som Amnesty og Human Rights Watch har gentagne gange kritiseret EU for at lave en aftale med Tyrkiet i en periode, “hvor udviklingen i landet går den forkerte vej.”

Hurtigt kom det også frem, at Tyrkiets myndigheder i flere tilfælde ulovligt har pågrebet, fængslet og ulovligt bremset flygtninge og migranter på vej mod EU.

Samtidig har tyrkerne brugt flygtningeaftalen imod os, siger Jakob Lindgaard fra DIIS.

“Når der har været konflikter mellem Tyrkiet og EU, har tyrkerne sagt: Hvis vi ikke kan få det, som vi vil have det, så åbner vi grænsen og så lader vi flygtninge komme ind i EU.”

I stedet for at droppe aftalen med tyrkerne har EU fundet en anden måde at håndtere situationen med flygtninge på.

Skulle Tyrkiet lade flygtningene nærme sig EU, møder de nemlig både hegn og militær, som er betalt af det europæiske fællesskab.

Maskerede vagter står klar med køller og andre våben til at slå de mange flygtninge tilbage.

“Tyrkiet kan ikke presse EU på samme måde som tidligere,” siger Jakob Lindgaard og påpeger:

“EU er blevet mere villige til at bruge hårde metoder og vende det blinde øje til for at sikre sig, at flygtninge ikke kommer ind i unionen.”

I videoen kan du se mere om flygtninge og muren på grænsen mellem EU og Tyrkiet:

LÆS OGSÅ: Valg i Tyrkiet skal afgøres i anden runde