Valg fra blokken - Explainer

Valg 2021: Hvorfor stemmer så få indvandrere – og hvorfor er det et stort problem?

Du behøver ikke at være dansk statsborger for at stemme til et kommune- og regionsvalg.

Foto: Element 5/Pexels

Freya Ea Bjørnlund


7 september, 2021



Dem, der stemmer, får lov til at bestemme noget i vores land. Men indvandrere og deres efterkommere stemmer langt mindre end etniske danskere.

Når der skal vælges nye politikere til de næste fire år, er det langt fra alle, der går ind i stemmeboksen og sætter et kryds. Og der er færre blandt folk med indvandrerbaggrund end blandt folk med etnisk dansk baggrund.

Hvem kan stemme?

  • Du skal være fyldt 18 år.
  • Du skal bo fast i den kommune, som du stemmer i.
  • Du behøver ikke at være dansk statsborger for at stemme. Du skal bare have boet i Danmark, Grønland eller Færøerne i mindst fire år. Eller være statsborger i Norge, Island eller et land i EU.

Kilde: Borger.dk.

Alt for få indvandrere og efterkommere stemmer, når man tænker på, at gruppen udgør cirka 14 procent af alle i Danmark.

Men til folketingsvalget i 2019 skete der noget. Pludselig strømmede indvandrere og deres børn til stemmeboksene. Især blandt de unge, hvor valgdeltagelsen steg med 17 procent sammenlignet med forrige folketingsvalg.

Det store spørgsmål er, om succesen kan fortsætte til kommunal- og regionsvalget den 16. november.

”Til kommunalvalg har valgdeltagelsen blandt indvandrere og efterkommere ligget stabilt lavt. Og det har den gjort siden 2009, hvor man begyndte at lave den slags undersøgelser,” forklarer professor og valgforsker Kasper Møller Hansen, som har været med til at lave mange af undersøgelserne.

Hvis en stor gruppe i vores land ikke har lyst til at stemme, kan det skabe problemer for os alle sammen, siger han.

”Jeg opfatter faktisk det lille kryds som en accept af hele vores samfundsmodel. Derfor er det så vigtigt. Og derfor er det så spændende at se, om folketingsvalget kan smitte af på kommunalvalget.”

Hvor mange indvandrere og efterkommere stemmer?

Hvad er en statsborger?

Når man er statsborger i Danmark, er man knyttet til landet ifølge loven. Man får nogle rettigheder, for eksempel retten til et pas, til at leve og arbejde i landet, ret til SU og stemmeret til folketingsvalg. Man får også nogle pligter, for eksempel værnepligt i militæret, hvis man er en mand.

Hvis man kommer til Danmark som flygtning eller indvandrer, har man færre muligheder i landet end statsborgere. Man kan kun blive dansk statsborger, hvis man opfylder en række krav. For eksempel, at man kan tjene sige egne penge, kan tale sproget, har en bred viden om Danmark med mere.  

Det seneste valg til kommuner og regioner var i 2017. Her stemte 75,2 procent af de etniske danskere. Blandt indvandrere, som har en anden baggrund end dansk, stemte kun 38,8 procent. Og blandt deres efterkommere var der kun lidt flere som stemte, nemlig 40,9 procent.

Man kan se en tydelig forskel mellem danske statsborgere og udenlandske statsborgere, som bor i Danmark. Dem med statsborgerskab stemmer mere end dem uden. En forklaring kan være, at statsborgere har været længere i landet og derfor også er en ældre gruppe.

”Det er naturligt, at statsborgere stemmer mere. Det kræver enormt meget at få et dansk statsborgerskab, så det har man virkelig kæmpet for at få i hus. Når du først er dansk statsborger, kan du stemme til folketingsvalg. Og når man har den tradition med, er det oplagt at prøve kommunalvalget også.”

Hvem er indvandrerne helt præcist?

Når medierne fortæller om indvandrere, kan det være svært at vide, præcis hvem der bliver talt om. Indvandrere kan komme fra mange forskellige lande.

Alle indvandrere – fra alle baggrunde – bliver talt med i Kasper Møller Hansens undersøgelse af kommunalvalget fra 2017. Det gælder også indvandrere fra vores naboer Norge, Sverige og Tyskland. Der er også folk fra andre lande i EU.

Hvis man kommer fra et EU-land, kan man stemme til de danske valg i kommuner og regioner efter kun tre måneder. Men mange af dem vælger ikke at gøre det. Måske fordi de kun bor i Danmark i kort tid. Derfor trækker de tallene ned.

Undersøgelsen viser også stemmerne fra indvandrere, der kommer fra ikke-vestlige lande. Det er områder som Mellemøsten og Afrika, hvor mange er muslimer.

38,8 procent af alle indvandrere stemte ved valget. Men blandt ikke-vestlige indvandrer var tallet faktisk højere, nemlig 43 procent.

Når man kigger på efterkommere, ser det dog modsat ud. Her stemte 40,9 procent af alle efterkommere. Blandt ikke-vestlige efterkommere stemte kun 38 procent.

Efterkommerne med ikke-vestlig baggrund stemmer altså mindre end deres forældre. En af forklaringerne er simpelthen, at efterkommerne er yngre. Og unge stemmer generelt mindre end ældre.

Men tallene afslører også et stort problem, forklarer Kasper Møller Hansen:

”Efterkommerne er jo født i Danmark og har gået i dansk skole. Men de ligger stadig cirka 20 procentpoint under deres danske venner. Derfor er det særligt bekymrende, at vi ikke har løst det problem ved kommunalvalgene. Vi har på mange måder fejlet over for dele af den gruppe.”

Stemmer unge mere eller mindre?

Stemmeprocent i 2017

Ikke-vestlige indvandrere

  • 18 år: 42,8 procent
  • 19-21-år:30,7 procent
  • 22-29-år:28,6 procent

Ikke-vestlige efterkommere

  • 18 år:49 procent
  • 19-21 år:36,5 procent
  • 22-29-år: 32,8 procent

Unge stemmer typisk mindre end ældre. Mange 18-årige bruger deres nye mulighed for at stemme, første gang de får chancen. Men de næste år er der mange unge, som bliver væk fra stemmeboksen.

Sådan går det også for unge ikke-vestlige indvandrere og efterkommere.

De ældre indvandrere og efterkommere er flittigere til at stemme end de yngre – ligesom resten af de ældre i Danmark. På en måde er det helt naturligt, siger Kasper Møller Hansen.

”Når du flytter hjemmefra, skal du måske etablere dig i en ny by, nye venner, ny kæreste og holde fester. Her har man et andet fokus. Det er stadig nyt at betale skat til et offentligt system, du har ikke oplevet at have børn i børnehave og skole. Interessen for at stemme kommer med de udfordringer, man møder som voksen.”

Hvad kan grunden være?

Der er ikke kun ét svar på, hvorfor indvandrere og efterkommere typisk stemmer mindre. Der findes lige så mange grunde, som der er mennesker i gruppen.

Forskere har arbejdet hårdt for at blive kloge på, hvorfor nogle stemmer mere end andre. Og der er især én ting i en ung persons liv, som er afgørende for, om han eller hun ender med at stemme.

”Uanset om den unge er etnisk dansk, indvandrer eller efterkommer, er det allervigtigste, om mor og far stemmer. Den demokratiske arv, du har med hjemmefra, er noget af det vigtigste for at blive en aktiv vælger,” forklarer Kasper Møller Hansen.

Nogle indvandrere kommer fra lande, som ikke har et rigtigt demokrati. Det gælder lande som Iran, Irak, Somalia, Syrien med flere. Hvis man er vokset op der, er man ikke vant til at stemme. Eller også er man vant til, at det ikke gør nogen forskel, hvis man stemmer. Det kan være en af grundene til, at indvandrere stemmer mindre end etniske danskere.

Hvis indvandrerforældre ikke stemmer, er der større sandsynlighed for, at deres børn heller ikke gør det.

”De er ikke blevet taget i hånden som 10-årige for at hjælpe mor og far med at putte stemmesedlen i boksen, som er en fast tradition hos mange danske familier.”

Forskere har også fundet ud af, at hvis ens forældre har en lav uddannelse eller ikke har noget arbejde, er det mere sandsynligt, at man ikke stemmer. Men selv når man tager højde for det i tallene, stemmer efterkommere stadig mindre end deres jævnaldrene.

”Det peger på, at det handler om forældrene. Efterkommerne er mest bekymrende, fordi de er vokset op i Danmark. Vores uddannelsessystem er ikke lykkedes med at bryde den sociale arv, når det kommer til kommunalvalg.”

Er det overhovedet et problem?

Når vi stemmer, er det selvfølgelig, fordi vi vil vælge dem, der skal bestemme over os de næste fire år. Vi vil også være med til at bestemme, hvem i samfundet der skal have mere, og hvem der skal have mindre.

Men at stemme er mere end det. Hvis ikke vi stemmer, falder vores samfund fra hinanden, forklarer Kasper Møller Hansen. 

”At stemme er en accept af vores repræsentative demokrati. At vi har politikere, som træffer beslutninger på vores vegne. Så hvis vi har store grupper, som falder ud af demokratiet, så kan vi få skabt nogle meget skæve spiraler for samfundets udvikling.”

Hvis mange indvandrere og efterkommere lader være med at stemme, mister de deres indflydelse og betydning i samfundet. Deres interesser bliver ikke hørt.

”Så kan politikerne finde på at sige, ’De stemmer jo ikke engang. Så vil jeg ikke fokusere på dem.’”

På samme måde kan befolkningen miste tiltroen til politikerne.

”Man kan forestille sig, at grupperne siger: ’De hører jo ikke efter, de tænker kun på sig selv. Derfor gider jeg ikke at stemme.’ Og lige pludselig mister politikerne ikke bare troværdighed, men også deres repræsentanter, for eksempel politiet, brandvæsenet og socialarbejderne. Måske bliver der også kastet sten efter ambulancerne, hvis de kommer på besøg.”

Vil flere stemme i fremtiden?

Hvis Kasper Møller Hansen skal komme med et bud på, hvor mange indvandrere og efterkommere der vil stemme i november, så kigger han tilbage på, hvad der lykkedes ved folketingsvalget i 2019. For første gang tog valgdeltagelsen i gruppen et stort hop opad.

Skal du stemme?

Kasper Møller Hansen har et godt råd, hvis man tænker, at det ikke kan betale sig at stemme.

”Tag en ven med! I stedet for at tænkte på, om det kan betale sig, så tænk på, at I kan få en sjov oplevelse sammen.”

”Fra forskning ved vi, at det ikke hjælper på valgdeltagelsen at gøre det nemmere at stemme. Det er allerede ret nemt. Men det hjælper at gøre det sjovt og socialt at stemme. At stemme er for langt de fleste noget, man gør sammen.”

”Rasmus Paludan og Nye Borgerlige med deres meget skarpe holdninger til indvandrere fik faktisk mobiliseret flere indvandrere til at stemme. I de områder, hvor Paludan holdt demonstrationer, begyndte man at stemme mere. Det er positivt, at indvandrerne reagerede ved at stemme.”

Mange imamer og muslimske organisationer bad også folk om at stemme – uanset hvilken muslimsk retning, man tror på.

”Det ser man normalt ikke. ’Stem, eller bliv sendt hjem,’ var et af sloganene.”

Der virkede også, at myndighederne sendte SMS’er ud, som mindede folk om, at de kunne stemme. Det kan man lære af til den kommende valg, siger Kasper Møller Hansen.

Han ser to tendenser op til kommunalvalget. Den ene taler imod, at flere indvandrere og efterkommere vil stemme, den anden taler for.

”Denne gang får Rasmus Paludan og Nye Borgerlige ikke nødvendigvis den samme opmærksomhed som sidste gang. Det kunne betyde, at færre i gruppen føler behov for at stemme imod dem.”

”Men vi har også set, at når vælgere først én gang har været nede at stemme, og når de har opdaget, at det faktisk ikke er så svært, så gør de det gerne igen. Det taler for, at valgdeltagelsen blandt dem med statsborgerskab vil blive højere.”




© Copyright - seismo 2019