Tyrker om syriske flygtninge: “Jeg er bange for dem”

Denne artikel er en del af temaet “Valg i Tyrkiet” som er skrevet af freelancejournalist Birk Kotkas. Projektet er støttet af Udenrigsministeriets Oplysnings- og Engagementspulje.

Fabriksejeren Ahmet Etel er træt af de mange syriske migranter og flygtninge.

Han har hørt, at syrere tillader sig at tage på ferie i Syrien. Hvordan kan de det, hvis de mener, at landet stadig er for farligt at flytte til?

Det mener 56-årige Ahmet i hvert fald ikke, at man kan. Han så gerne, at syrerne hurtigst muligt forlader Tyrkiet. Han mener, der er kommet alt for mange syrere til Tyrkiet.

Desuden er de kulturelle forskelle mellem de to nabolande alt for store. Ahment har læst skræmmende historier i aviserne og set i TV, at nogle migranter ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt.

”Jeg er bange for dem,” siger han.

”Jeg tror, de kan finde på at gøre alt muligt, måske endda bryde ind i vores hjem. Vi kan jo se på TV, at de skaber mange problemer.”

I Tyrkiet er der mange, der er enige med Ahmet Etel. De er kede af, at Tyrkiet er blevet det land i verden med flest flygtninge.

Mange tyrkere er vrede på syrerne, fordi de mener, at migranterne og flygtningene tager jobs, som ellers kunne have gået til arbejdsløse tyrkere. Der findes da også historier om migranter, som tilbyder at udføre et stykke arbejde langt billigere end tyrkere.

Fake news

Mistroen over for syrerne er kun blevet forstærket af, at nogle arbejdsgivere har udnyttet migranters desperate situation til at give dem en meget lav løn.

Men vreden skyldes også udbredt misinformation om syrerne, som blandt andet cirkulerer på sociale medier, aviser og i TV.

For eksempel skrev den tyrkiske avis Sözcü i 2022 en artikel med titlen: ”Hver gang ti syrere får et job, mister seks tyrkere deres”.

Problemet med artiklen var bare, at påstanden bygger på helt forkerte tal. Der var altså tale om misinformation – fake news.

Fabriksejeren Ahmet er dog ikke bekymret for, at syrerne tager tyrkernes jobs. Han mener tværtimod, at de er for dovne til at arbejde. Den påstand har han dog ikke et bevis for.

Vi skal leve som dem

Ahmet bor med sin familie i det nordvestlige Tyrkiet i byen Bursa, der er kendt for at lægge jord til størstedelen af den tyrkiske bilproduktion.

Han er selv en del af industrien. Ahmet ejer en fabrik med 160 ansatte, der laver reservedele til biler.

Han har set mange syriske flygtninge komme til byen, men han synes ikke, at de har gjort nok for at blive integreret i det tyrkiske samfund.

”Syrerne vil beholde deres egen kultur, selvom de bor i Tyrkiet. De vil have, at vi andre skal leve ligesom dem. Derfor kan jeg ikke lide dem, og derfor synes jeg, at de bør sendes tilbage til deres hjemland,” siger Ahmet, som dog heller ikke har dokumentation for, at syrerne vil beholde deres egen kultur, eller at de kræver, at tyrkerne skal leve som dem.

Mener du ikke, at de migranter, der bidrager til det tyrkiske samfund, bør have lov til at blive i landet?

”Hvis de betaler deres skat, synes jeg godt, at de må blive. Men det tror jeg ikke, de gør,” svarer Ahmet, som ikke kan dokumentere, at syrere ikke betaler skat. Der har dog floreret misinformation om, at syrere skulle have skattefordele.

På ferie i Syrien

”Jeg havde syrere ansat i min fabrik, da borgerkrigen i Syrien begyndte,” fortæller Ahmet.

”Men nu vil de ikke længere arbejde sammen med os. De bruger hele dagen på at ryge vandpibe og drikke te. Jeg tror ikke, at de har lyst til at arbejde,” fortsætter han.

Den påstand har han ikke dokumentation for.

Ahmet ser grundlæggende sit eget land som en del af Vesten. Han er derfor skeptisk ved idéen om, at Tyrkiet skulle have en særlig forpligtelse til at tage imod migranter fra Mellemøsten.

I disse år findes der nemlig en aftale med EU, hvor Tyrkiet har lovet at stoppe eller holde på de flygtninge og migranter, som forsøger at komme ind i EU ved at rejse gennem Tyrkiet.

Ahmet mener ikke, at det ville være problematisk at udvise migranter til Syrien og Afghanistan, selvom begge lande stadig er hærget af konflikt. For hvis landene er sikre nok til, at man kan rejse dertil for at besøge familie eller bekendte, må man også kunne bo der, vurderer han.

LÆS OGSÅ: Portræt af syrer i Tyrkiet: “Jeg oplever racisme hver dag”