Kultur

Tøj-firma trækker tøj tilbage – det minder om fange-dragter fra koncentrations-lejre

Det er et stribet mønster som dette, der har skabt debat på internettet.

Foto: Daryan Shamkhali/Unsplash

Julius Christiansen Tromholt


27 november, 2019



Det spanske luksus-mærke Loewe trækker en ny dragt tilbage. Den ligner en fange-dragt fra 2. Verdenskrig, mener internettet.

Det spanske tøj-firma Loewe har lige sendt nyt tøj på gaden. Blandt det nye tøj var en sort og hvid-stribet dragt, som kunne blive din for lidt over 12.000 kroner.

Men Loewe kommer ikke til at tjene mange penge på det nye sæt tøj. For nu har de trukket det tilbage igen.

Det var nemlig ikke alle, som var glade for det nye design.

Nogle mener nemlig, at det ligner de fange-dragter, som jøderne havde på i nazisternes koncentrations-lejre under 2. Verdenskrig. Lejre, hvor nazisterne dræbte jøderne under krigen i 1940’erne.

En af dem, som har kritiseret det nye tøj, er Instagram-profilen Diet Prada, som holder øje med, hvad der sker i mode-verdenen.

Se deres opslaget her:

Loewe siger undskyld

Loewe skriver i en presse-meddelelse, at de er kede af, at designet kunne blive misforstået som en hentydning til en af de mest ubehagelige øjeblikke i menneskehedens historie, skriver de blandt andet.

Derfor har de valgt at fjerne tøjet fra butikkerne.

Loewe forklarer, at tøjet var inspireret af den britiske kunst-håndværker William de Morgan.

Mode-journalist: Internettet skal slappe af

Den danske mode-journalist Chris Pedersen mener, at internettet overreagerer.

Han kan godt se, at det ligner fange-uniformerne – men det ligner også så meget andet. Striber er et normalt design, som også er blevet brugt mange gange tidligere, forklarer han til DR.

Derfor skal folk passe på med at blive krænket af alle mulige forskellige ting:

“Vi risikerer at havne i en situation, hvor folk ikke tør arbejde kreativt, fordi nogle ønsker at få alt til at ligne noget, vi forbinder med noget frygteligt,” siger Chris Pedersen til DR.