Online

Tinder med nyt dating-koncept: Nu kan du finde et bedre match ved at lege “Jordens undergang”

Tinder har fungeret som dating-app siden 2012. Nu kommer appen med den nye funktion Swipe Night.

Foto: Kon Karampelas/Unsplash.

Marie Byriel-Thygesen


15 september, 2020



Dating-appen Tinder har udviklet et nyt koncept. Det hedder Swipe Night og er et inter-aktivt spil. Det tester dig i, hvordan du reagerer i pressede situationer.

Når du swiper på Tinder, kigger du nok på, hvordan personen ser ud, og hvad personen har skrevet om sig selv.

Det kan være, at personen kan lide bord-tennis, pizza eller lange cykel-ture. Hvis du er heldig, kan du også få lov til at se, hvad personens yndlings-sang er. Men det er ikke sikkert, at det siger nok om, hvilken slags person, det er.

Derfor har dating-appen Tinder udviklet et koncept, så du kan lære personen bedre at kende. Deres nye koncept hedder Swipe Night.

Swipe Night er et inter-aktivt event, som du kan deltage i via din Tinder-app.

Her skal du swipe dig igennem udfordringer, så ens matches kan se, hvordan du reagerer i pressede situationer.

Hvordan fungerer Swipe Night?

I det inter-aktive rollespil, er du selv hovedpersonen. Det er en fem minutter lang dommedags-film, hvor du undervejs i spillet skal træffe forskellige valg.

Det kan være små valg, hvor du skal vælge om du vil give et kompliment eller gøre grin med folks tøj. Men det kan også være mere alvorlige valg, hvor du for eksempel skal vælge mellem at redde en hundehvalp, eller en du kender.

Du beslutter dig ved at swipe til venstre eller højre.

Efter man har gennemført Swipe Night, kan man se på folks profiler, om de tog det samme valg som en selv.

Eventet finder sted over tre weekender i september. Det andet event er live fra lørdag den 19. september klokken 10 til søndag klokken 23:59. Det sidste event er tilgængelig på samme tidspunkt weekenden efter.

https://twitter.com/Tinder/status/1303405470904967175

Hvorfor har Tinder lavet Swipe Night?

Spillets formål er, at du får et stærkere match. Når du matcher med en person på Tinder, så er chancerne altså større for, at I passer sammen.

Hvis du ser, hvordan et muligt match håndterer Jordens undergang, så er det måske på den måde, at du ser personens sande jeg.

Man kan sige, at man graver et lag dybere og undersøger, hvilken type person du er, og hvordan du reagerer i vigtige situationer. Det skriver TV2.

Tal viser faktisk, at Swipe Night er en succes for at få flere matches. Da Swipe Night kom frem sidste år i USA, steg antallet af matches med 26 procent. Dog er der ikke opdaterede tal, der viser, om det stadig er en succes. Det skriver Politiken.

Under corona-nedlukningen har det være svært at gå på date. Men Tinder har stadig været meget populært.

Tinders egne tal viser, at særligt de 18 til 25-årige har været aktive på Tinder, under corona-nedlukningen. Over hele verden swipede alders-gruppen 39 procent mere end normalt. Det skriver Politiken.

LÆS OGSÅ: De mest brugte apps i Danmark kan sælge dine data – og du giver dem lov (måske uden at vide det).