Kultur

Til jul vrimler det med nisser – men hvor stammer de fra? 

Ordet nisse er et kælenavn for navnet Niels.

Foto: Rajesh Kavasseri/Unsplash

Nanna Hein

Warning: Undefined array key 1 in /customers/b/f/e/seismo.dk/httpd.www/wp-content/themes/enfold/single.php on line 127


19 december, 2022



Nisser er et rigtig julevæsen, der kun dukker op i december. Men hvor stammer fortællingen om julenissen egentlig fra?

Måske har du en drillenisse derhjemme, som gemmer dine ting? Måske har du en sød nisse, der putter gaver i din julesok? Måske har du slet ikke en nisse derhjemme.

Ligegyldig hvad, så kender alle til julemandens små hjælpere – nisserne. 

Men faktisk har nisserne ikke altid haft noget med jul og gaver at gøre. Og de har heller ikke altid været så søde, som de er nu.

Hvor stammer nisserne fra? 

Selvom nisserne er noget, som mange kender i Danmark, så skal vi sydpå for at finde ud af, hvor historierne om dem startede.

Hvis vi spoler tiden tilbage til Romerriget, kan man der finde fortællinger om de romerske husguder. Hvis familierne sørgede for at bede og ofre til deres husgud, passede husguden til gengæld på huset og dets beboere. 

Glemte familierne i stedet at bede og ofre til deres husgud, ændrede den sig til en hævner, der gjorde livet surt for familien. Hvis hævneren var ekstra ond, kunne den nogle gange finde på at slå hele familien ihjel. Sådan skriver Illustreret Videnskab

Med tiden spredte myten om husguder sig til resten af Europa. I Norden blev husguderne ændret til nisser, der både drillede og hjalp de familier, hvis gårde de boede på. Det var vigtigt, at familierne huskede at give nissen grød. Hvis ikke kunne nissen godt blive gal og enten gemme bondens redskaber eller i værste fald slå et dyr ihjel. 

Nissen boede på gården hele året rundt, og havde altså ikke noget særligt med jul at gøre. 

I starten af 1800-tallet blev der for første gang indsamlet historier om danske nisser. De blev udgivet af J.M. Thiele i Danske Folkesagn. Det skriver Den Store Danske.

Hvordan så nissen ud? 

Før nisserne blev julemandens hjælpere, så de anderledes ud. 

Nissen var altid en lille mand på størrelse med et barn. Nissen havde det samme tøj på, som ofte var gråt eller brunt. Den havde også træsko og en lille spids rød hue på. Ofte røg nissen også pibe. 

Nissens navn var enten Niels Gårdbo eller Lille Niels. Faktisk er nisse et kælenavn for Niels. 

Nissen var også kendt som meget temperamentsfuld. Sådan skriver Historienet.

Hvordan hænger nisser og jul sammen?

Selvom det ikke startede sådan, så hænger jul og nisser i dag sammen.

Da historierne om nisserne blev skrevet ned og udgivet i begyndelsen af 1800-tallet, fik tidens billedkunstnere øjnene op for det lille væsen. Flere kunstnere begyndte at portrættere nissen som den, der kom med gaver juleaften. Ifølge Den Store Danske ændrede det folks opfattelse af nissen til en, der kun kom til jul. Her hjalp den julemanden med at dele gaver ud – og driller kun en lille smule.

LÆS OGSÅ: Hvorfor er julemanden rød – og har han altid været det?




Fatal error: Uncaught JSMin_UnterminatedStringException: JSMin: Unterminated String at byte 138: " in /customers/b/f/e/seismo.dk/httpd.www/wp-content/plugins/wp-super-minify/includes/min/lib/JSMin.php:209 Stack trace: #0 /customers/b/f/e/seismo.dk/httpd.www/wp-content/plugins/wp-super-minify/includes/min/lib/JSMin.php(150): JSMin->action(1) #1 /customers/b/f/e/seismo.dk/httpd.www/wp-content/plugins/wp-super-minify/includes/min/lib/JSMin.php(84): JSMin->min() #2 /customers/b/f/e/seismo.dk/httpd.www/wp-content/plugins/wp-super-minify/includes/min/lib/Minify/HTML.php(236): JSMin::minify('\n\tvar overskrif...') #3 [internal function]: Minify_HTML->_removeScriptCB(Array) #4 /customers/b/f/e/seismo.dk/httpd.www/wp-content/plugins/wp-super-minify/includes/min/lib/Minify/HTML.php(103): preg_replace_callback('/(\\s*)...') #5 /customers/b/f/e/seismo.dk/httpd.www/wp-content/plugins/wp-super-minify/includes/min/lib/Minify/HTML.php(45): Minify_HTML->process() #6 /customers/b/f/e/seismo.dk/httpd.www/wp-content/plugins/wp-super-minify/wp-super-minify.php(196): Minify_HTML::minify('...', Array) #7 [internal function]: wpsmy_minify_html('...', 9) #8 /customers/b/f/e/seismo.dk/httpd.www/wp-includes/functions.php(5279): ob_end_flush() #9 /customers/b/f/e/seismo.dk/httpd.www/wp-includes/class-wp-hook.php(308): wp_ob_end_flush_all('') #10 /customers/b/f/e/seismo.dk/httpd.www/wp-includes/class-wp-hook.php(332): WP_Hook->apply_filters('', Array) #11 /customers/b/f/e/seismo.dk/httpd.www/wp-includes/plugin.php(517): WP_Hook->do_action(Array) #12 /customers/b/f/e/seismo.dk/httpd.www/wp-includes/load.php(1124): do_action('shutdown') #13 [internal function]: shutdown_action_hook() #14 {main} thrown in /customers/b/f/e/seismo.dk/httpd.www/wp-content/plugins/wp-super-minify/includes/min/lib/JSMin.php on line 209