Tema: Selv om luften langsomt er med til at dræbe hende, er Isela Toledo nødt til at indånde den

I den sydlige del af Mexico City ligger INER. Det er det nationale center for luftvejssygdomme, og her har de travlt. For luften i Mexico City er beskidt.

På den trafikerede og støjende gade står familie i kø og venter på, at deres pårørende kommer tilbage fra deres lægebesøg inde på klinikken. Folk, hvis pårørende af den ene eller anden årsag, har besvær med at trække vejret.

En af dem, som gisper efter vejret, er 38-årige Isela Toledo.

Normalt ville man se, at det er datter eller søn, der hjælper mor eller far med at komme ind på centret for at blive behandlet. Måske venter datter eller søn på, at mor eller far kommer ud fra centret.

For Isela Toledo er det modsat. I dag er hun her for at komme videre i processen med at få en ny lunge, for begge hendes lunger er så småt allerede kollapset.

Hun har sin mor Rosa og sin far Felipe med. Det er dem, der støtter og hjælper hende. Isela går rundt med mundbind på, og Felipe slæber på den runde, grå iltflaske, hun skal bruge for at trække vejret. Rosa støtter skulderen, så hendes datter kan gå mere stabilt.

Isela Toledo er en af de mange mexicanere, der mærker konsekvenserne af byens luftforurening.

Forskernes kamp

På den anden side af det bevogtede hegn – inde på INER – sidder nogle af Mexicos førende forskere og eksperter inden for luftvejssygdomme og luftforurening. De prøver at finde ud af, hvad der sker, når en af verdens største byer er udsat for så meget forurenet luft.

En af dem er Patricia Segura. Hun er afdelingschef på INER og leder et hold på seks mennesker, der alle på forskellig vis forsker i luftvejssygdomme. Hun har i mange år været bekymret over byens problemer med at trække vejret.

“Kig rundt! Selvfølgelig er der et problem‚” siger hun med det samme. Det ser man allerede nede på gaden, hvor medlemmer af familier stadig står i kø.

Det problem har Patricia Segura viet en stor del af sit liv til at prøve at gøre noget ved. Fra sit laboratorie i den sydlige del af Mexico City er hun og holdet af forskere i gang med alverdens forsøg for at finde ud af, hvordan man kan takle Mexico Citys problemer med luftforurening.

Luften er farlig

Mexico City har altid haft problemer med luftforurening, fortæller Patricia Segura. Og problemerne var så store, at FN i 1992 erklærede byen som den mest forurenede i verden.

Hun vender sin computerskærm og viser en graf. Det er en masse prikker, helt fra 1990 til den dag i dag, der viser, hvordan det er stået til med luften i Mexico City. De lilla viser, når det har været værst. De grønne når det har været bedst.

Dengang i 1990 var der nærmest kun lilla prikker. I dag kan man mest se gule og orange prikker med et par enkelte grønne her og der.

“Mange tror stadig, at Mexico City er et af de værste steder. Men det er ikke hele sandheden,” siger Patricia Segura.

Som Patricia Segura siger, og som man tydeligt kan se på hendes skærm, har meget ændret sig siden dengang. Politikerne blev opmærksomme på problemet, de svinende fabrikker blev rykket ud af byen, man indførte kvalitetstjek på biler, og benzinen blev gjort mere renlig.

Sandheden er dog, at Mexico City stadig er et forurenet sted at være. Og for folk som Isela Toledo og andre udsatte borgere er det også et farligt sted at være.

Patricia Segura vender skærmen igen. Det er et skema, hun har lavet over, hvem der er mest udsat i Mexico City.

Det tæller blandt andet byens mange gadesælgere, som du finder på ethvert gadehjørne og skal møde senere i denne artikelserie, men også politimænd og håndværkere. Generelt alle, hvis arbejde for det meste er ude på gaden.

Dertil er gamle mennesker, gravide og børn også i risikozonen. Og er den helt gal med luften i byen en dag, kan børn endda få forbud mod at holde frikvarter udenfor. Luften er simpelthen for farlig.

Byens luftforurening kan også medføre en lang række sygdomme, fortæller Patricia: Astma, lungekræft, bronchitis, remser hun op. Og det er bare et par enkelte af dem. I værste tilfælde kan det føre til for tidlig død.

Man vil ikke kunne finde en direkte forbindelse mellem, at alle, der i Mexico City lider af astma, har fået sygdommen grundet luftforureningen. Men Patricia Segura fra INER er sikker på, at “en del af dem har noget at gøre med luftforurening.”

Et andet stort problem for byens indbyggere er, forklarer Patricia Segura, at de simpelthen ikke bemærker den dårlige luft. Over de mange år med dårlig luft har Mexico Citys indbyggere “opbygget en tolerance“, som Patricia Segura forklarer det.

Og så er der det med bevidstheden. Den almindelige mexicaner har ikke tid til at tænke over det. Der er mange andre ting, der fylder i den almene mexicaners dagligdag. Mangel på vand, stor ulighed og fattigdom.

Iselas kamp

Isela Toledo har også andre ting at tænke på end luftforureningen.

At hun skal have en ny lunge er sket som følge af sygdommen Sjögrens syndrom. Det betyder, at hendes krop er i krig med sig selv. Hendes immunforsvar er svækket, og kroppens celler angriber hinanden.

Lægerne kan ikke med sikkerhed sige, at hendes sygdom hænger sammen med byens luftforurening. Men de kloge eksperter og forskere inde hos INER ved, at der er en tæt sammenhæng mellem dårlig luftkvalitet og Sjögrens syndrom.

Hun har døjet med sygdommen i mange år. Først tænkte hun, at det var hendes arbejde, der stressede hende, og hver gang hun kom ind til byen, blev hun træt. Måske det var influenza, måske det var noget midlertidigt.

“I dag ved jeg, at det er meget værre end det,” fortæller hun.

Enhver læge ville råde Isela Toledo og hendes kollapsede lunger til ikke at bevæge sig udenfor og indånde byens forurenede luft. Selv ville hun ønske, at hun ikke var nødt til at forlade sit hus.

“Men jeg er nødt til det,” som hun siger.

Og lægerne ved INER er nødt til at holde øje med, at hendes krop ikke havner i en for stor kamp med sig selv, fortæller hun.

Hun tager en lille, hvid flaske op fra sin taske. Det ligner næsten en næsespray.

Byens luftforurening har mange konsekvenser for Isela Toledo. Hun bliver træt, men værst af alt gør det, at hun knapt kan se ud af sine øjne. Det er derfor, hun har den lille hvide flaske med.

Det er en speciel form for øjendråber, som hun er nødt til at dryppe sine øjne med for overhovedet at kunne se.

Ude foran centret rækker hun sine arme frem. De er fyldt med blå mærker fra de seneste dages indlæggelse. Det er fra alle de prøver, lægerne har taget af hende de seneste par dage. Hun er træt, fortæller hun.

“Nu håber jeg bare, at det en dag snart er overstået.”

Den lille hjælper

Tilbage på den anden side af hegnet hos INER tager Patricia Segura sin telefon frem og trykker på et rødt ikon med navnet “Aire”. Det er en app, der giver et overblik over byens forurenede områder.

Hun peger på sin telefon og viser en masse prikker. Der er målere opsat rundt i byen, der kan fange opfange, hvor det er værst at bevæge sig ud.

“Der er for eksempel en orange plet her,” siger hun og peger på den nordlige del af byen.

“Her hvor vi er, i den sydlige del, er den markeret som gul lige nu. Og i morgen kan vi se, at der igen bliver store mængder forurening i den nordlige del af byen.”

Men der er et problem med appen. Den er dårligt skruet sammen, og målestationerne er ikke altid til at stole på.

INER og Patricia Segura prøver aktivt at hjælpe byens politikere med at tackle problemerne. Og en af løsningerne på problemet findes i Patricias egen lomme.

Derfor er holdet på INER og de lokale myndigheder i gang med at udvikle en ny app, der skal hjælpe byens udsatte indbyggere med at finde ud af, hvornår det kan være usikkert at bevæge sig udenfor.

I den nye app, der udkommer i starten af næste år, kan man tilpasse den til sig selv og indtaste sine egne sundhedsdata.

Med andre ord får du en skræddersyet app, der viser, hvornår det for lige præcis dig kan være farligt at bevæge dig ud.

“Måske fortæller den dig, at for lige præcis dig kan det være en dårlig idé at spille fodbold udenfor i dag,” fortæller hun.

Træder man ud ad INERs kontor, er det ikke, fordi man ser, at luften er forurenet. Der er en duft af noget beskidt, noget forurenet. Men det er svært at sætte en præcis finger på.

Men som vi kan se på Patricia Seguras nye app, er vi lige nu i et gult og dermed forurenet område. Og som Patricia Segura siger, skal man bare “se rundt” i byen de fleste dage. 

Det ser man også på motorvejen hjem fra INER.

Luftforureningen hænger som en konstant tåge over byen.