Tema: Ifølge eksperter er byens fattigste mest udsat for luftforurening
Luftforurening rammer alle, men det er underklassen, der er mest udsat. Det er vigtigt at sætte fokus på, mener Beatriz Cardenas fra ngo’en World Ressources Institute
Som studerende på uddannelsen for at blive ingeniør i Mexico City forestillede Beatriz Cardenas sig, at hun skulle arbejde med spildevand. Men langsomt fik hun øjnene op for noget andet, som i hendes øjne var meget mere spændende: luftforurening. Teorien bag de kemiske forbindelser var så fascinerende, synes hun.
“Og så var der også det med, at jeg kunne se, at jeg kunne gøre en forskel,” forklarer Beatriz Cardenas.
Og det sidste er netop det, hun hver dag prøver at gøre fra sit lille kontor i Mexico City. Beatriz Cardenas arbejder nemlig i den internationale ngo World Resources Institute (WRI), hvor hun leder afdelingen for luftkvalitet i Mexico.
En del af hendes arbejde går ud på at mødes politikere og embedsmænd, eksperter og borgere for at finde løsninger, der skal sikre bedre og renere luft for mexicanerne.
Når Beatriz Cardenas taler med sine kollegaer, der sidder på kontorer over hele verden, ser hun et klart mønster. Som oftest er de mest forurenede områder også der, hvor de fattigste bor.
Eller som Beatriz Cardenas formulerer det:
“Jo lavere økonomisk stillet du er, desto mere udsat er du, når det kommer til luftforurening.”
Det er ikke kun Beatriz Cardenas, der har bemærket det. Organisationen for verdens sundhed (WHO) og Det Europæiske Miljøagentur er i rapporter nået frem til det samme resultat.
Men hvorfor er det sådan? Det er der flere forklaringer på, og det afhænger meget ofte af, hvilket land eller område, man kigger på.
I Bordo de Xochiaca, der ligger i det østlige Mexico City, er problemet, at man ikke har et ordentligt affaldssystem. Derfor brænder folk deres eget skrald i haven eller tæt på, hvor de bor.
I andre områder bruger de stadig træ til at fyre komfuret op med. Og det sviner.
Nogle bor tæt på forurenende industri. Det gør de for eksempel i Tlalnepantla, der ligger ti kilometer fra Cuautepec de Madero.
Hvordan ser det ud i Danmark?
- I Danmark er det faktisk typisk de rigeste og ikke de fattigste, der er mest udsat for luftforurening. Professor og forsker i konsekvenser af luftforurening Marie Pedersen forklarer:
“I Danmark er det typisk de rige, der er udsat for luftforurening, fordi det typisk er højere i byerne. Der er mange, der gerne vil bo inde i byen, og der er det bare dyrere. Så man skal have mange penge for at bo der.”
“I Spanien er det for eksempel de fattige. Så om det er de rige eller de fattige, afhænger af, hvor man er i Europa. Man kan ikke bare sige at alle fattige er mest udsat for luftforurening. Det er mere kompliceret.”
K
Og så er der steder, hvor der ikke er ordentlig offentlig transport, og hvor bilen er den eneste måde at komme rundt på. Ligesom det er tilfældet i Cuautepec de Madero.
Oveni det skal man også tænke på, hvilke slags biler som folk så har råd til at købe.
De såkaldte Vochos, der kører rundt i Cuautepec de Madero, var for 25 år siden folkeeje, forklarer Beatriz Cardenas. Mexicanerne kunne lide dem, fordi de var billige, og maskineriet kunne holde til lidt af hvert. Der var bare et problem. De forurenede rigtig meget. Bilerne havde nemlig ikke et kemisk filter, der begrænsede deres forurening.
Det kemiske filter er en “fantastisk” opfindelse, siger Beatriz Cardenas begejstret. Med filteret kan man fange op til 80 procent af de farlige stoffer, der kommer ud af bilens udstødningsrør.
Men hun er godt klar over, at dem, der bor i Cuautepec de Madero, nok ikke tænker særligt meget over de manglende filtre. Hun oplever generelt ikke, at luftforurening er det, som de bekymrer sig mest over.
Det, der fylder noget, er, om de har et arbejde og kan få det hele til at løbe rundt.
Mexico City er også en by med andre store problemer. Beatriz Cardenas nævner vandmangel og vold som to temaer, der som regel optager byens indbyggere.
Måske af de grunde er luftforurening ikke en prioritet for den mest udsatte del af befolkningen? Det ville også forklare, hvorfor de lokale politikere heller ikke ser det som et problem, mener Beatriz Cardenas.
“Men det er det,” understreger hun. “At kunne trække vejret i ren luft er en ret, en menneskeret,” siger hun med ekstra tryk på ordet ’menneskeret’.
Før i tiden tænkte man, at luftforurening ramte alle lige meget. Den forestilling er de i WRI begyndt at gå væk fra.
Beatriz Cardenas frygter nemlig, at man med den tilgang kun fokuserer på de områder, hvor der bliver råbt højest. Som eksempel nævner hun områderne Roma Norte og Condesa, hvor den øvre middelklasse bor. Det er blandt andet i de områder, hvor der er kommet bycykler og offentlig transport, der kører på elektricitet.
Derfor gør WRI en ekstra indsats for at skabe løsninger i de områder, hvor beboerne er mest udsatte, og hvor luftforureningen er værst. Det begynder blandt andet med at gøre folk opmærksomme på problemet, forklarer Beatriz Cardenas.
“Vi bliver nødt til at give en stemme til dem, der er hårdest ramt af luftforurening,” siger hun.
