Videnskab

Stort stjerne-show i nat: Meteor-regn på himlen

Stjerneskud ligner streger på himlen, som kort lyser op.

Foto: Felipe Helfstein/Pexels

Julius Christiansen Tromholt


3 januar, 2020



Natten mellem fredag og lørdag kan du opleve op til 100 stjerneskud i timen.

Hvis du ikke ved, hvad du skal lave natten mellem den 3. og 4. januar (selvom det er fredag), så kan du tage et kig op mod himlen.

Så får du lidt af et show. Flere hundrede stjerne-skud vil nemlig flyve hen over himlen i nat.

Det er meteor-sværmen Kvadrantiderne, som viser sig på himlen. Så hvis du alligevel er vågen, så kan du lige invitere en date med ud og se på stjerner.

Hvor vildt bliver det?

Ret vildt. Normalt kan man se 5-10 stjerneskud på en hel nat. Men i nat vil der komme cirka 100 i timen. Og man må jo ønske, når man ser et stjerneskud. Så du skal have en masse ønsker klar, hvis du går ud i kulden for at se meteorsværmen.

Hvis du gerne vil se det, skal du kigge efter stjernebilledet Karlsvognen. Meteorregnen vil nemlig være i området omkring håndtaget på det berømte stjernebillede. Det skriver Videnskab.dk.

Det bedste tidspunkt at se fænomenet er omkring midnat (klokken 12), hvor Karlsvognen står højest på himlen.

Hvad er en meteor-sværm?

Når der er rigtig mange stjerneskud, så bliver det kaldt for en meteorsværm.

Sådan ser du det

  • Find et godt, mørkt sted. Du kan nemlig se mere af himlen, når der ikke er lys omkring dig.
  • Brug en halv time på at lade dine øjne vænne sig til mørket.
  • Læg dig på jorden. Så kan du se mere af himlen på samme tid.

    Kilde: DR.dk

Et stjerneskud opstår, når der kommer støv eller andet ind i vores atmosfære, som brænder op. Det forklarer Cecilie Sand Nørholm, som er astrofysiker på Planetarium til DR.

Når der lige pludselig kommer så mange stjerneskud i nat, så er det fordi, at jorden på sin vej rundt om solen hver januar kommer til et sted, hvor der er rester af en asteroide.

”De rester er små støvkorn. Når jorden støder ind i dem, kommer de ned i vores atmosfære, hvor de brænder op og giver stjerneskud. Hvis der kommer lidt større materiale ind i atmosfæren, som småsten, bliver stjerneskuddet kraftigere, og så kaldes det ‘ildkugler’,” forklarer Cecilie Sand Nørholm til DR.