Kultur

Sommeren er begyndt, og det betyder masser af festivaler

Danmark er en af de lande med flest festivaller i Europa.

Foto: Vishnu R Nair/Pexels

Nanna Hein


6 juni, 2022



Få mange danskere betyder sommermånederne også tid til festivaler.

Høj sol, god musik og fest. Det har mange nok glædet sig til.

For mange betyder sommeren festivaler. Faktisk er Danmark et af de lande i Europa med flest festivaler i forhold til hvor mange der bor i landet.

Men de seneste to år har der ikke været mange festivaler rundt omkring i Danmark på grund af corona. Men nu hvor landet er åbnet op og mundbindene er lagt på hylden, så er det igen blevet tid til festivaler i Danmark.

Sommerfest

De ti største festivaler i Danmark

  • Langelandsfestivalen 30.000 gæster
  • Northside 35.000 gæster
  • Jelling Musikfestival 40.000 gæster
  • Tinderbox 45.000 gæster
  • Smukfest 55.000 gæster
  • Roskilde Festival 131.000 gæster
  • Grøn Koncert 191.000 gæster, fordelt i otte forskellige byer.
  • Copenhagen Jazz Festival 250.000 gæster
  • Distortion 300.000 gæster.

Kilde: Festivalkit

Danskerne elsker festivaler, og langt de fleste af årets festivaler foregår henover sommeren. Der er allerede et par stykker, som har været holdt. Det gælder blandt andet SPOT Festival i Aarhus og Jellinge Musikfestival.

I løbet af coronanedlukningen har flere af festivalerne dog valgt at lave lidt om på deres koncept.

For eksempel har Northside i Aarhus valgt, at de fra i år er en plantebaseret festival. Det betyder, at der kun kan købes plantebaseret og økologisk mad på festivalen. Sådan skriver Northside selv i en pressemeddelelse.

En anden festival, der også har ændret deres koncept, er den københavnske gadefestival Distortion. Normalt foregår festivalen på gaderne i de forskellige kvarterer i København, og er gratis for alle. Men i år er flere af områderne med musik kun for gæster, der har købt billet. Sådan skriver DR.

Skal du på festival i år?

LÆS OGSÅ: VM i Qatar: Flere hoteller vil ikke lade fodboldfans overnatte, hvis de er homoseksuelle