Politik

Skovbrande: Danske brandfolk skal alligevel til Australien

En kænguru hopper rundt i resterne af en skov efter en brand på Kangaroo Island ud fra Australiens kyst.

Foto: STRINGER/Reuters/Ritzau Scanpix

Freya Ea Bjørnlund

Warning: Undefined array key 1 in /customers/b/f/e/seismo.dk/httpd.www/wp-content/themes/enfold/single.php on line 127


14 januar, 2020



Australien havde egentlig takket nej til hjælp fra Danmark til at slukke de ekstreme skovbrande i landet. Men nu skal et lille hold frivillige, danske brandfolk alligevel afsted.

Australien brænder. Og det har landet gjort i månedsvis. De voldsomme skovbrande har indtil videre kostet 24 mennesker livet. Hundredevis af huse er brændt ned. Og knap en halv milliard dyr kan være døde. Men nu skal et lille hold på 10 brandfolk, som har meldt sig frivilligt, afsted til Australien for at hjælpe. Det skriver DR.

Brandfolkene i Australien kæmper for at få brandene slukket. Og for nylig tilbød Danmark at hjælpe til ved at sende 50 brandfolk afsted og en helt masse udstyr. Men Australien takkede nej til tilbuddet. De lokale ansvarlige kunne bedre vurdere, hvad der var brug for, lød begrundelsen.

Men nu skal danske brandfolk afsted alligevel. Ikke de 50 brandfolk, som Beredskabsstyrelsen havde tilbudt. Men et lille hold på 10 brandfolk, som har meldt sig frivilligt på en Facebook-side blandt mange andre.

Skovbrande i Australien

  • Et område, som er større end Danmark, er allerede brændt ned i Australien.
  • 24 personer er døde.
  • op mod 2.000 hjem er ødelagt
  • Cirka 480 millioner dyr er døde.
  • Over 8.000 koalaer frygtes døde.
  • Brandene har især ramt delstaterne New South Wales og Victoria i det sydøstlige Australien, og beboerne er bedt om at rejse væk fra området.

10 frivillige skal vælges

Det er den australske organisation BlazeAid, der hjælper familier efter natur-katastrofer, som har takket ja til tilbuddet om hjælp fra de danske brandmænd.

Danske brandfolk har samlet sig i Facebook-gruppen  “Brandmand i Australien DK”, hvor de tilbyder at rejse til Australien for at hjælpe deres kolleger.

Og de 10 danskere, som skal til Australien, skal udvælges mellem 125 personer, som har meldt sig frivilligt. Og de 10 brandfolk flyver afsted i denne uge.

Christina Male fra BlazeAid fortæler til DR, at danskerne godt kan forberede sig på at blive overvældede, når de lander:

”De kommer til et katastrofe-område, hvor der har været heftige brande. De kommer til at se en masse ødelæggelse. Alt er bare sort og udbrændt.”

Danskernes opgave bliver ikke at slukke flammerne, men at fælde de brændte træer og rydde op efter brandenes hærgen. Derfor skal de ikke tage brandslanger med, men økser og motorsave.




Fatal error: Uncaught JSMin_UnterminatedStringException: JSMin: Unterminated String at byte 138: " in /customers/b/f/e/seismo.dk/httpd.www/wp-content/plugins/wp-super-minify/includes/min/lib/JSMin.php:209 Stack trace: #0 /customers/b/f/e/seismo.dk/httpd.www/wp-content/plugins/wp-super-minify/includes/min/lib/JSMin.php(150): JSMin->action(1) #1 /customers/b/f/e/seismo.dk/httpd.www/wp-content/plugins/wp-super-minify/includes/min/lib/JSMin.php(84): JSMin->min() #2 /customers/b/f/e/seismo.dk/httpd.www/wp-content/plugins/wp-super-minify/includes/min/lib/Minify/HTML.php(236): JSMin::minify('\n\tvar overskrif...') #3 [internal function]: Minify_HTML->_removeScriptCB(Array) #4 /customers/b/f/e/seismo.dk/httpd.www/wp-content/plugins/wp-super-minify/includes/min/lib/Minify/HTML.php(103): preg_replace_callback('/(\\s*)...') #5 /customers/b/f/e/seismo.dk/httpd.www/wp-content/plugins/wp-super-minify/includes/min/lib/Minify/HTML.php(45): Minify_HTML->process() #6 /customers/b/f/e/seismo.dk/httpd.www/wp-content/plugins/wp-super-minify/wp-super-minify.php(196): Minify_HTML::minify('...', Array) #7 [internal function]: wpsmy_minify_html('...', 9) #8 /customers/b/f/e/seismo.dk/httpd.www/wp-includes/functions.php(5279): ob_end_flush() #9 /customers/b/f/e/seismo.dk/httpd.www/wp-includes/class-wp-hook.php(308): wp_ob_end_flush_all('') #10 /customers/b/f/e/seismo.dk/httpd.www/wp-includes/class-wp-hook.php(332): WP_Hook->apply_filters('', Array) #11 /customers/b/f/e/seismo.dk/httpd.www/wp-includes/plugin.php(517): WP_Hook->do_action(Array) #12 /customers/b/f/e/seismo.dk/httpd.www/wp-includes/load.php(1124): do_action('shutdown') #13 [internal function]: shutdown_action_hook() #14 {main} thrown in /customers/b/f/e/seismo.dk/httpd.www/wp-content/plugins/wp-super-minify/includes/min/lib/JSMin.php on line 209