Skal det være ulovligt at kalde til bøn i Danmark? Det mener flere partier

Hvis du nogensinde har været på ferie i et muslimsk land – eller selv er muslim – så har du sikkert hørt de muslimske kirker, moskéerne, kalde til bøn.

På moskéerne er der ofte et højt tårn, som kaldes en minaret. Herfra bliver der fem gange om dagen kaldt til bøn gennem højtalere, så alle kan høre det. Så er det nemlig tid til at bede.

Bønne-kaldet er normalt noget, man hører i muslimske lande. Men den 24. april kunne man også høre et bønne-kald i Danmark. Nærmere bestemt i Gellerup-parken i Aarhus. Det skriver DR.

Og det har fået politikerne til at diskutere. Skal bønne-kald være ulovligt i Danmark?

Hvorfor blev der kaldt til bøn i Aarhus?

Den 24. april startede muslimernes faste-periode, ramadanen. Her må muslimer hverken drikke eller spise, fra solen står op, til solen går ned.

Starten på ramadanen blev markeret med et bønnekald i Aarhus. Moskéen i området var lukket på grund af corona-krisen. Derfor blev der kaldt til bøn på en fodbold-bane.

Og det er helt lovligt at gøre. Så længe, at man havde fået lov til at gøre det på stedet, og at lyden ikke var højere end det tilladte.

Hvad siger partierne?

Dansk politik er delt op i to blokke. Den røde blok og den blå blok.

Partierne i den samme blok er langt fra enige om alt. Men de er enige om nogle overordnede idéer for samfundet.

De fleste partier i den blå blok vil gerne gøre bønne-kald forbudt i Danmark. De mener ikke, at borgerne i Danmark skal lytte til bønne-kald. Det er partierne Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative og Nye Borgerlige enige om. Det er alle partierne i blå blok – undtagen Liberal Alliance.

”For Venstre handler det ikke om en enkelt religion, selvom jeg er klar over, at bønnekald i de flestes optik er knyttet til islam. Bønnekald er ikke noget, vi har tradition for i det danske samfund. Vi synes, det vil være meget forstyrrende i Danmark,” siger Mads Fuglede fra partiet Venstre.

Han er Venstres udlændinge-ordfører. Det er derfor ham, der udtaler sig om udlændinge-området på vegne af partiet.

De fire partier har sendt et forslag til regeringen, som består af partiet Socialdemokratiet. Partierne vil gerne have regeringen til at undersøge, om det er muligt at lave et forbud mod bønne-kald.

Hvad siger regeringen?

Regeringen er ikke afvisende over for forslaget.

Politikerne i regeringen er enige i, at der ikke bør være bønne-kald i Danmark. Men de ved ikke, om de synes, at problemet er så stort, at man er nødt til at lave en lov mod det.

Bønne-kaldet i Aarhus var nemlig det første i Danmark, ifølge Socialdemokratiet.

Socialdemokratiet er i gang med at undersøge, om det overhovedet er muligt at lave en lov, som forbyder bønne-kald. Man må nemlig ikke lave en lov, som går direkte efter at bremse en bestemt religion. Det står der i menneske-rettighederne. Og så kan det være, at man også bliver nødt til at forbyde kirke-klokker, som også kan siges at kalde til bøn. Og det vil man ikke.