Selvlysende blæksprutter og små bjørnedyr sendes ud i rummet

Ude i rummet svæver den internationale rumstation ISS rundt. Det er en lille base, hvor der ofte kommer astronauter på besøg.

Snart kommer der også dyr ombord. Det skriver NASA, som står for USA’s rumrejser, i en pressemeddelelse.

Det bliver ikke hunde eller aber, men i stedet nogle meget små væsener. 128 små selvlysende blæksprutter med 10 arme skal afsted. Det samme skal 5.000 små bjørnedyr – nogle mikroskopiske runde dyr, som har en helt særlig evne til at overleve det meste.

Dyrene skal hjælpe med at undersøge, hvad der sker med en krop, når den er i rummet i lang tid. De skal altså hjælpe astronauterne.

”Rumfart kan være et meget udfordrende miljø for organismer, også mennesker, som har udviklet sig til omgivelserne på Jorden,” siger Thomas Boothby, som står bag eksperimentet.

Hvorfor bjørnedyr?

Bjørnedyr er kendt som naturens sejeste overlevere. De hedder bjørnedyr, fordi de lidt ligner en bjørn, når man kigger på dem under et mikroskop.

Det er verdens mindste dyr med flere celler. De bliver mellem 0,05 og 1,5 millimeter. Og de kan findes overalt – fra høje bjerge til nede i havet, og fra Grønland til ørkener i Afrika, skriver TV 2.

De kan overleve under ekstreme forhold. De kan klare op til 110 graders varme og ned til minus 272 graders kulde. Og de kan leve flere år uden mad og vand.

Når bjørnedyrene skal ud i rummet, bliver de lagt i en slags dvale – en kryptobiose. De bliver udtørret, så de faktisk kun indeholder 1 procent vand. De har heller ikke brug for ilt.

Det vilde ved bjørnedyrene er, at de kan vågne til live igen. Derfor er de gode til at teste de udfordringer, som mennesker møder i rummet. Og så vil forskere se, om de kan blive inspireret af bjørnedyrene til at lave teknologi, som gør det nemmere for mennesker at leve i rummet over lang tid.

”En af de ting, vi virkelig gerne vil forstå, er hvordan bjørnedyrene overlever og får unger i de her miljøer, og om vi kan lære noget af de tricks, de bruger, og udnytte dem til at sikre astronauter,” siger Thomas Boothby.

Hvorfor små blæksprutter?

De små blæksprutter skal også hjælpe forskere med at finde inspiration til, hvordan det bliver nemmere for mennesker at være i rummet i lang tid.

Forskerne skal teste, hvordan forholdet mellem blæksprutterne og nogle små mikroorganismer ændrer sig, når de er i rummet – det er levende væsener, der har det tilfælles, at de kun kan ses under et mikroskop. Det kan for eksempel være virus og bakterier.

Mikroorganismer spiller en stor rolle for, hvordan dyr og os mennesker holder os sunde. Derfor er det spændende at undersøge, om der sker ændringer mellem blæksprutterne og de mikroorganismer, der ”bor” på dem.

Forskerne håber at lære mere om, hvordan de kan sørge for, at vi mennesker beholder et godt forhold til vores mikroorganismer i rummet.

LÆS OGSÅ: Historisk: Privat firma sender astronauter afsted – kan man snart blive turist i rummet?