Online

Seismo åbner op for gratis adgang under corona-lukning: Alle elever kan læse gratis nyheder frem til 10 maj 2020.

Foto: Seismo

Seismo


1 januar, 2020


Seismo giver gratis adgang til daglige nyheder for alle uddannelsesinstitutioner og deres elever, mens skoler og uddannelser holder fysisk lukket.

Imens alle uddannelsesinstitutioner skal holde fysisk lukket, vil ungemediet Seismo give gratis adgang til alle artikler via uni-login, så alle har adgang til daglige og letlæste nyheder, når de skal holde sig hjemme og ikke kan tale om nyhederne på normal vis på uddannelsesstedet.

Det er en naturlig del af undervisningen og uddannelsessystemets dannelsesforpligtigelse både i grundskolen og på ungdomsuddannelserne at inddrage og tale om de daglige nyheder. Som situationen er nu, hvor alle skal holde sig hjemme, er det særligt vigtigt at de nyheder, de unge ser, kan læses og forstås af flest mulige. 

Seismo er et ungemedie, der med støtte fra Kulturstyrelsen siden december 2019 dagligt har skrevet og indtalt letlæste nyhedsartikler målrettet unge fra ca. 14 år. Indholdet på Seismo.dk kræver normalt et skoleabonnement for adgang med uni-login.

“Da Seismo på nuværende tidspunkt er det eneste medie, der dagligt bringer nyheder målrettet unge, føler vi os forpligtet til at bistå med gratis adgang,” siger direktør John Præstegaard.

“Vi ved også, at mange lærere allerede har opdaget, hvad Seismos nyheder kan bidrage til i undervisningen i mange af skolens fag. Derfor vil det glæde os, hvis lærerne laver virtuel undervisning ud fra vores artikler, så landets børn og unge kan få en varieret undervisning, som ovenikøbet er fuldt aktuel i forhold til det, der sker i vores samfund.”

Alle uddannelsesinstitutioner, der benytter uni-login, kan frem til 10 maj gratis tilgå alle skrevne og indtalte artikler på nyhedssitet seismo.dk.

Klik her for priser og bestilling af abonnement på seismo.dk




© Copyright - seismo 2019