Politik

Se videoen: Hvordan er livet for flygtninge og migranter på øen Lesbos?

På Lesbos ligger lejren Mavrouvouni, hvor 1.700 migranter og flygtninge bor.

Foto: Andreas Hansen.

Julius Christiansen Tromholt


9 marts, 2022



På den græske ø Lesbos ligger der en lejr for flygtninge og migranter. Vi har besøgt Lesbos for at se, hvordan EU arbejder på øen.

Hvert år vælger over 100.000 mennesker at flygte fra for eksempel krig eller fattigdom. De forlader deres hjemland for at tage på en lang og farlig rejse mod et bedre liv i EU.

Grækenland er medlem af EU. Men Grækenlands nabo Tyrkiet er ikke medlem af EU. Derfor er Grækenland indgangen til EU.

Kun 12 kilometer hav adskiller den græske ø Lesbos fra Tyrkiet. Derfor prøver mange migranter at krydse havet mellem de to lande, for at komme til EU. Det foregår ofte ulovligt i små både.

Vi er taget til Lesbos for at undersøge, hvordan EU arbejder på øen i forhold til flygtninge og migranter.

Hvor mange flygtninge og migranter er der på Lesbos?

I 2020 lå Europas største flygtningelejr på Lesbos. Den hed Moria-lejren. Her boede næsten 13.000 mennesker. Men i september 2020 brændte lejren ned. Derfor er der nu oprettet en ny lejr på øen. Det forklarer Amalia Lentzi, som arbejder i lejren for det græske Røde Kors.

”Efter lejren brændte ned, så blev mange flyttet til andre steder og lande. Der blev også oprettet en ny lejr på Lesbos. Den nye lejr hedder Mavrovouni eller Kara Tepe. Her bor cirka 1.700 mennesker,” forklarer hun.

På Billedet står Amalia Lentzi på Lesbos. Bag hende er kysten, hvor migranter og mulige flygtninge kommer i land i både fra Tyrkiet.

Foto: Andreas Hansen.

Hvorfor bor de i en lejr?

Hvis man flygter fra sit eget land – for eksempel på grund af krig i landet – kan man søge om asyl, når man kommer til et andet land. Det betyder, at man beder landet om hjælp til at blive beskyttet. Det kan være, at man ikke kan rejse tilbage til sit eget land på grund af sin race, religion eller sine politiske holdninger. Måske vil man blive slået ihjel eller udsat for tortur, hvis man vender tilbage.

Alle har ret til at søge om asyl. Hvis det er for farligt at vende hjem, så skal et andet land give dig beskyttelse. Hvis man bliver godkendt, så kan man altså blive i landet, indtil det er sikkert at rejse hjem igen. Hvis man har fået asyl, så er man flygtning. Hvis man ikke bliver godkendt, så bliver man sendt tilbage til sit hjemland. Mens man venter på svar, så bor man i en flygtningelejr eller et asylcenter.

Det kan være en lang proces at søge om asyl. Nogle bor i lejrene i mange år.

På billedet er indgangen til den forladte Moria-lejr, som brændte i 2020.

Foto: Andreas Hansen.

Hvordan kommer de til Lesbos?

Asef Akbari flygtede fra Afghanistan til Lesbos i 2018. Han betalte smuglere for at sejle ham til Lesbos.

“Jeg betalte smuglerne omkring 1.000 euro for at sejle mig til Lesbos. Jo mere du betaler, jo hurtigere kan du komme afsted. For dem handler alt om penge.”

“Vi var 35 personer på en lille båd. Da vi nærmere os Lesbos, sagde kaptajnen: “Kan I se fyrtårnet? Der skal I hen. Mit job var at tage jer hertil. Jeg er ligeglad om I dør eller ej. Nu har jeg gjort mit.” Jeg kan huske, at mit hjerte bankede hurtigt. Jeg følte, at jeg stod med mit liv i hænderne. Hvert sekund kunne jeg dø,” husker han.

– Hvorfor ville du til Europa?

“I EU kan man være tryg. Jeg snakker ikke om lejrene eller i Grækenland, som selv er i krise. Jeg tænker på de mere moderne lande. Hvis man er i sikkerhed, så føler man sig hjemme. Da jeg kom til Europa tænkte jeg, at nu kunne jeg endelig slappe af,” siger Asef Akbari.

Hvad sker der, når de kommer til øen?

Når migranter ankommer til EU, så skal de først registreres. Det forklarer Vanessa Mühlhausen, som arbejder for EU på Lesbos.

“Vi modtager dem på øen og så skal de lokale myndigheder registrere dem. De skal give deres personlige data og få taget deres fingeraftryk. Så vil de blive ført til lejrene. Hvis de vil søge om asyl, så får de en ansøgning, som de skal udfylde. De vil også blive interviewet og modtage mad, tøj, medicin og hvad de ellers har brug for,” forklarer hun.

På billedet er Vanessa Mühlhausen i havnen på Lesbos:

Foto: Andreas Hansen.

Hvad laver EU på øen?

Efter Moria-lejren brændte ned, så besluttede EU at oprette en enhed, som hedder Task Force Migration Management.

Den enhed skal være med til at gøre forholdene for flygtninge og migranter bedre på øen. Det forklarer Vanessa Mühlhausen, som er medlem af enheden.

”Det er de græske myndigheder, som har det overordnede ansvar. Men vi er her for at hjælpe dem. Vi sørger for, at alle får en fair og hurtig behandling, når de søger asyl. Og så bygger EU et nyt center til modtagelse af flygtninge og migranter,” forklarer hun.

Det nye center skal erstatte flygtningelejren på øen. EU har afsat næsten en milliard kroner til at bygge nye centre på Lesbos og en anden græsk ø, som hedder Chios.

Men det nye center bliver kritiseret af flere organisationer. Blandt andre Amnesty International og UNHCR. I videoen kan du se, hvorfor det nye center bliver kritiseret. Og hvad EU svarer til kritikken.