Se video-debat: Hvor gammel skal man være for at skifte køn i Danmark?

Det er ikke sjovt at være født i den forkerte krop.

Men sådan er det, hvis man er transkønnet. Så er man nemlig ikke født med det køn, som man identificerer sig med. Du kan være en kvinde fanget i en mands krop eller omvendt.

Og det er ekstremt hårdt.

I Danmark kan man skifte juridisk køn, når man er fyldt 18 år. Det betyder, at man får et nyt cpr-nummer. Og muligheden for at skifte navn. I alle dine officielle papirer får du altså et nyt køn.

Flere vil gerne ændre i reglerne, så man kan få et juridisk kønsskifte tidligere. Blandt andet foreslog Socialdemokratiet (regeringen) sidste år at fjerne aldersgrænsen, så alle kan få et juridisk kønsskifte.

Vi har fået to uenige politikere til at diskutere emnet.

Den ene er Uffe Elbæk. Han er medlem af partiet Frie Grønne og sidder i Folketinget. Den anden er Mette Thiesen, som sidder i Folketinget for partiet Nye Borgerlige.

Hvad var de uenige om?

Mette Thiesen og Nye Borgerlige mener, at man skal være 18 år – ligesom reglerne er nu. Men Uffe Elbæk og Frie Grønne vil gerne fjerne aldersgrænsen helt.

”Vi mener, at man skal være 18 år, før man tager så vigtig en beslutning,” siger Mette Thiesen.

Hun har en baggrund som skolelærer og har derfor mødt flere børn, som er fanget i den forkerte krop.

”Det er helt naturligt, at børn udforsker og eksperimenterer. De har forskellige tilgange til deres køn. Derfor skal man ikke lade dem tage så stor en beslutning, når de er i en proces, hvor man eksperimenterer,” forklarer hun.

”Hvis man som forældre mener, at ens 3-årige barn skal have et juridisk kønsskifte, så ville jeg blive oprigtigt bekymret. En 3-årig er slet ikke klar til at tage den beslutning. En 3-årig bestemmer ikke engang sin egen sengetid,” siger hun.

Uffe Elbæk forklarer, at transbørn tidligt er klar over, at de er født i den forkerte krop.

”Vi mener, at man bør fjerne aldersgrænsen helt. Det er et stort valg. Når vi snakker med transbørn i børnehavealderen, så er de meget bevidste om, at de har en anden kønsidentitet end den krop, som de er født i,” siger han.

”Vi snakker om et tal på et cpr-nummer. Hvis man fortryder det, så kan man jo skifte tilbage igen. Men det er en meget vigtig symbolsk handling. De transbørn, som jeg har mødt, føler, at de med et juridisk kønsskifte bliver set og hørt af det samfund, som de er en del af. Når de er i idrætsklubben, foreninger eller andre steder, hvor man skal bruge sit cpr-nummer, så er det vigtigt for dem, at nummeret matcher den, de er,” forklarer han.

Hvad sagde de ellers?

I Danmark har vi noget, som hedder Det Etiske Råd. Her sidder 17 eksperter og rådgiver politikerne om store og svære etiske spørgsmål.

16 ud af 17 medlemmer af Det Etiske Råd mener, at alderen skal sættes ned. 14 af medlemmerne mener, at man bør sænke alderen til 10-12 år. For det er nemlig lige inden, at man går i puberteten.

”For at være helt ærlig, så forstår jeg ikke Etisk Råd på den her. Det kan jo ske, at rådet kommer med nogle forslag, som man ikke selv er enig i. Jeg er simpelthen ikke enig i, at man skal give børn mulighed for at skifte juridisk køn,” forklarer Mette Thiesen.

Lige nu tager det et halvt år at få et juridisk kønsskifte. Man skal nemlig været helt sikker på, at man træffer den rigtige beslutning. Og det er fornuftigt, mener Uffe Elbæk.

”Køn handler ikke kun om, hvad man har mellem benene. Det handler også om, hvad man har mellem ørene. Det er en heftig ting, som vi er inde og snakke om. Det er også derfor, at der er lagt en buffer ind, så det ikke bare bliver en ‘hovsa-beslutning’.”

Med regeringens forslag vil de fjerne ventetiden på et halvt år for voksne over 18 år. Det skriver TV 2.

Se hele debatten her:

Hvad mener du?