Videnskab

Rusland er klar med en vaccine mod corona: Kan vi bruge den i Danmark?

Ruslands præsident Vladimir Putin slår fast, at vaccinen mod corona-virus er testet og godkendt.

Foto: Alexey Nikolsky/AFP/Ritzau Scanpix

Marie Byriel-Thygesen

Warning: Undefined array key 1 in /customers/b/f/e/seismo.dk/httpd.www/wp-content/themes/enfold/single.php on line 127


12 august, 2020



Rusland er klar med en vaccine i kampen mod corona. Rusland er det første land i verden, der godkender en vaccine mod corona-virusset.

Corona, corona, corona. Du troede måske, at det var ved at være slut.

Men på det seneste er antallet af smittede steget. Det stopper nok først, når vi har en vaccine mod corona-virusset.

Nu står Rusland klar med netop sådan en, fortalte landets præsident Vladimir Putin tirsdag morgen. Vaccinen er blevet testet, som den skulle– endda på en af præsidentens døtre. Det skriver TV2.

Ifølge Putin har hans datter det godt. Nu forventer Rusland snart at producere så meget af vaccinen, at den kan bruges over hele verden.

Hvordan virker en vaccine?

  • Når du bliver smittet af et virus eller en bakterie, går dit immun-system til modangreb. Når immunsystemet har bekæmpet virusser og bakterier, bliver såkaldte ”huske-celler” tilbage i kroppen. De kan huske, hvordan et bestemt virus ser ud, og derfor er de klar til at gå til angreb, hvis virusset vender tilbage. Sådan udvikler du immunitet – det vil sige, at du kan modstå et angreb fra en sygdom.
  • En vaccine er lavet af små eller svage udgaver af virusser eller bakterier. Den bliver typisk sprøjtet ind i din krop, og der træner den dit immunsystem i at se, hvordan fjenden ser ud. På den måde danner kroppen de vigtige ”huske-celler”, før du overhovedet bliver smittet med den farlige sygdom. Derfor er dit immunsystem forberedt på angreb, hvis virusset dukker op.

Kilde: Videnskab.dk, Sundhedsstyrelsen

WHO er inde over den nye vaccine. Organisationen har kontakt med de russiske sundheds-myndigheder. Ifølge en talsmand for WHO kræver det en meget streng gennemgang for at kunne godkende vaccinen på verdensplan.

Skal vi så vaccineres i Danmark?

Fordi der er blevet godkendt en vaccine i Rusland, betyder det ikke, at den bliver godkendt i Danmark. Det siger Nils Strandberg Pedersen, som er tidligere direktør for Statens Serum Institut.

I EU har vi nemlig meget skrappe krav til at godkende en vaccine. Rusland har nogle andre krav til at godkende en vaccine.

Det kan blandt andet være, at EU og Rusland har forskellige idéer om, hvordan en vaccine skal produceres. Det kunne også være, hvilke bivirkninger vaccinen kunne have for den vaccinerede person, siger Nils Strandberg Pedersen.

”Men skulle Rusland have udviklet en vaccine, så er det positivt på den måde – at så skulle opgaven med at udvikle én være til at løse – også for producenter i USA og Europa”, siger han til Berlingske.

Kan vi stole på, at vaccinen virker?

En vaccine mod corona-virusset ville redde mange menneske-liv. Det er hele verden interesseret i. Gerne så hurtigt som muligt.

At finde kuren mod corona ville ikke kun være godt for alle verdens-borgere. Men hvis vaccinen virker, er det også en kæmpe sejr for Putin. Det siger Claus Borg Reinholdt, der er journalist i Rusland, til TV2.

Ifølge ham er det god reklame for Rusland, hvis vaccinen virker. Når en nyhed er god reklame for Rusland, er det generelt en god idé at være kritisk og tænke over, om det mon også passer, fortæller han.

”Når præsidenten selv går ud og siger, at vaccinen er klar, så vil jeg vurdere, at der bør være noget om det, ellers vil han fuldstændig tabe ansigt, hvis det ikke virker” siger han.

LÆS OGSÅ: Danske forskere er glade: Corona-vaccine virker på mus




Fatal error: Uncaught JSMin_UnterminatedStringException: JSMin: Unterminated String at byte 138: " in /customers/b/f/e/seismo.dk/httpd.www/wp-content/plugins/wp-super-minify/includes/min/lib/JSMin.php:209 Stack trace: #0 /customers/b/f/e/seismo.dk/httpd.www/wp-content/plugins/wp-super-minify/includes/min/lib/JSMin.php(150): JSMin->action(1) #1 /customers/b/f/e/seismo.dk/httpd.www/wp-content/plugins/wp-super-minify/includes/min/lib/JSMin.php(84): JSMin->min() #2 /customers/b/f/e/seismo.dk/httpd.www/wp-content/plugins/wp-super-minify/includes/min/lib/Minify/HTML.php(236): JSMin::minify('\n\tvar overskrif...') #3 [internal function]: Minify_HTML->_removeScriptCB(Array) #4 /customers/b/f/e/seismo.dk/httpd.www/wp-content/plugins/wp-super-minify/includes/min/lib/Minify/HTML.php(103): preg_replace_callback('/(\\s*)...') #5 /customers/b/f/e/seismo.dk/httpd.www/wp-content/plugins/wp-super-minify/includes/min/lib/Minify/HTML.php(45): Minify_HTML->process() #6 /customers/b/f/e/seismo.dk/httpd.www/wp-content/plugins/wp-super-minify/wp-super-minify.php(196): Minify_HTML::minify('...', Array) #7 [internal function]: wpsmy_minify_html('...', 9) #8 /customers/b/f/e/seismo.dk/httpd.www/wp-includes/functions.php(5279): ob_end_flush() #9 /customers/b/f/e/seismo.dk/httpd.www/wp-includes/class-wp-hook.php(308): wp_ob_end_flush_all('') #10 /customers/b/f/e/seismo.dk/httpd.www/wp-includes/class-wp-hook.php(332): WP_Hook->apply_filters('', Array) #11 /customers/b/f/e/seismo.dk/httpd.www/wp-includes/plugin.php(517): WP_Hook->do_action(Array) #12 /customers/b/f/e/seismo.dk/httpd.www/wp-includes/load.php(1124): do_action('shutdown') #13 [internal function]: shutdown_action_hook() #14 {main} thrown in /customers/b/f/e/seismo.dk/httpd.www/wp-content/plugins/wp-super-minify/includes/min/lib/JSMin.php on line 209