Identitet

Regeringen kommer nu med plan for, hvordan jødehad i Danmark skal bekæmpes

Handleplanen er lavet i samarbejde med Det Jødiske Samfund.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Nanna Hein


25 januar, 2022



Regeringen har lavet en handleplan for, hvordan had mod jøder i Danmark skal bekæmpes.

At være en minoritetsgruppe i Danmark er ikke altid lige let. Nogle gange oplever forskellige minoritetsgrupper enten at blive forskelsbehandlet, blive truet eller talt grimt til. En af de minoritetsgrupper, som disse ting sker for, er de danske jøder. Derfor lovede justitsminister Nick Hækkerup tilbage i november 2019, at der skulle laves en handleplan mod antisemitisme i Danmark.

Nu er den handleplan så endelig kommet. Handleplanen skal udbrede vidne om antisemitisme samt sørge for, at der er færre, som bliver udsat for det. Sådan skriver Justitsministeriet i en pressemeddelelse.

Hvordan handleplanen skal gøre det, dykker vi ned i her.

Hvad går planen ud på?

Når der laves en handleplan, så kommer der nogle helt præcise forslag til, hvad man kan gøre. I alt er der 15 forslag til, hvad der kan gøres for at bekæmpe antisemitisme i Danmark.

De 15 forslag hører under nogle forskellige kategorier. Der er i alt seks kategorier, og i hver kategori er der nogle forskellige forslag. De seks kategorier er:

1) Der skal forskes mere i antisemitisme i Danmark. På den måde får vi både mere viden om emnet, og hvilke konsekvenser antisemitisme har.

2) Børn og unge skal kende til holocaust og antisemitisme.

3) Forebyggelse af antisemitisme i særlige miljøer – blandt andet skal politiet uddannes mere i antisemitisme.

4) Danske jøder og jødiske institutioner skal beskyttes.

5) Fokus på antisemitiske hændelser på skoler og arbejdspladser.

6) Danmark skal samarbejde med andre lande om at bekæmpe antisemitisme.

Hvis du vil læse præcis, hvordan de 15 forslag lyder, kan du se dem her.

Er der antisemitisme i Danmark?

I Danmark bor der lige omkring 7.000 jøder. Det gør jøder til en minoritetsgruppe i Danmark. En minoritetsgruppe som nogle gange føler sig udsat på grund af deres religion. I en undersøgelse fra 2018 svarede mere end 75 procent, at de oplevede, at der var sket en negativ udvikling i forhold til antisemitismen i Danmark.

Undersøgelsen viser også, at det især er på sociale medier, på gaden og i medierne, at jøder oplever antisemitisme.

De seneste år har der også været flere antisemitiske episoder. Blandt andet i 2019 hvor der på årsdagen for Krystalnatten blev sat jødestjerner på flere postkasser i Silkeborg.

På jødestjernerne, som blev sat på de forskellige postkasser i 2019, stod der ”Jude”. Det betyder jøde på tysk.

Under Anden Verdenskrig tvang nazisterne jøderne til at gå med netop sådan en stjerne på tøjet. Stjernen skulle både håne og kontrollere jøderne, så nazisterne altid kunne finde dem – og siden fange dem og sende dem i koncentrations-lejr. I lejrene blev mange jøder holdt fanget og dræbt under Anden Verdenskrig.

Du kan læse mere om historien om jødestjernerne i Silkeborg her.

Episoden i Silkeborg er desværre ikke den eneste gang, hvor der er blevet begået antisemitisme i Danmark. Tal fra Rigspolitiet viser også, at antallet af hadforbrydelser mod jøder er steget.

Derfor er Danmarks justitsminister, Nick Hækkerup, også glad for, at der nu er nogle klare forslag til, hvordan antisemitisme i Danmark skal bekæmpes.

Antisemitisme er desværre blevet et større problem i Danmark over de seneste år. Vi ved fra europæiske undersøgelser, at nogle danske jøder undgår at bære genstande, der kan identificere dem som jøder, og at nogle oplever at blive chikaneret i skolen og på arbejdet, alene fordi de er jøder. Det kan og vil vi ikke acceptere.” Sådan siger Nick Hækkerup i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Spiser katte for at overleve – sådan er hverdagen for fængslede narkomaner i Afghanistan