Identitet

Podcast: Mihai flyttede hjem til Moldova efter flere år i udlandet – hvilket er meget unormalt

Mihai er 28 år. Hans kæreste Olga er 29.

Foto: Julius Tromholt-Richter.

Nanna Hein


1 juni, 2023



I flere årtier har befolkningen i det østeuropæiske land Moldova rejst til udlandet for at bo og arbejde. Men hvorfor vælger nogle at flytte og nogle at blive hjemme?

Du kender måske ikke det lille land, der ligger klemt inde mellem Rumænien og Ukraine. Det lille land, som ligger bare en kilometer fra Sortehavet, men som ikke har nogen kyst. Det lille land hvor befolkningen på bare tre årtier næsten er blevet halveret.   

Det lille land hedder Moldova. Og det har et stort problem. 

Økonomiske migranter

De fleste moldovere, der flytter til andre lande, er økonomiske migranter. Det betyder, at de flytter til et andet land for at få en uddannelse eller et arbejde – og ikke på grund af krig eller forfølgelse. Det kan være fordi den økonomiske situation i landet er dårlig.

Særligt de unge i Moldova flytter væk fra deres hjemland for at studere. Når de er færdiguddannede, kommer mange ikke tilbage. Landet mister altså en hel masse af alle de unge, som gerne skulle få gode uddannelser og være med til at udvikle deres hjemland. 

En af de unge, der har taget en god uddannelse i udlandet, er Mihai Mogildea. Men han har gjort det modsatte af mange af hans venner og andre unge. Han er nemlig flyttet tilbage til Moldova for at arbejde. Det samme er hans kæreste, Olga. 

Mihai Moglidea er en af de unge, Seismo har besøgt i Moldova. Vi har talt med ham og hans kæreste om hvorfor de valgte at komme hjem til Moldova igen – noget mange af deres jævnaldrende ikke gør.

Du kan høre tredje og sidste afsnit af vores podcast med Mihai Mogildea her.

Hvis du missede det første afsnit, kan du finde det her.

Du høre andet afsnit af vores podcast her.

Projektet er udviklet og lavet af freelance-journalist Nanna Hein i samarbejde med Seismo. Projektet er støttet med midler fra Udenrigsministeriets formidlingslegater.