Kultur

På trods af beskyldninger om forkert information – Spotify vil ikke fjerne podcast

The Joe Rogan Experience kan kun høres på Spotify.

Foto: Christian Hartmann/Reuters/Ritzau Scanpix

Nanna Hein


1 februar, 2022



Podcasten 'The Joe Rogan Experiance' beskyldes for misinformation om corona. Men Spotify nægter at fjerne deres mest populære podcast.

Hvad har coronavirus og musik til fælles? Normalt er det ikke meget, men for tiden er det lige netop de to ting, som er omdrejningspunktet i en konflikt mellem streamingtjenesten Spotify og en række kendisser. 

Årsagen til konflikten er en podcast, hvor der spredes misinformation om corona. Podcasten fik tidligere på måneden den canadiske sanger og sangskriver Neil Young til at meddele Spotify, at de enten kunne have podcasten eller hans musik liggende på tjenesten. Sådan skriver DR.

Og Neil Young er ikke den eneste, der kritiserer Spotify og podcasten. Problemet er bare, at den omdiskuterede podcast har navnet ’The Joe Rogan Experience’ og er den største podcast i verden. 

Hvad lyder kritikken på? 

Podcasten ’The Joe Rogan Experiance’ laves af den amerikanske komiker og tv-vært Joe Rogan. Han har både kendisser og professorer til at gæste programmet. På hans lange liste af gæster står blandt andet opfinderen af Tesla, som hedder Elon Musk. Samtidig har rapperen Snoop Dog og sangerinden Demi Lovato gæstet podcasten.

Tidligere har værten på podcasten blandt fortalt, at han i stedet for at blive vaccineret har taget lægemidlet Ivermectin mod corona. Ivermectin er medicin, der bruges på blandt andet heste til at fjerne orme og andre sygdomme i huden. Men det er altså sket ikke dokumenteret, at det skulle virke på corona. 

Den 31. december 2021 udkom der et mere end tre timer langt afsnit af podcasten. Her var gæsten lægen Robert Malone. I det lange afsnit talte de mænd to blandt andet om Robert Malones arbejde mod coronavacciner til børn.

Robert Malone er blandt andet blev smidt ud af Twitter, fordi han spredte misinformation om corona. 

Afsnittet fik 270 læger, psykiatere og forskere til at skrive under på et åbent brev til Spotify. I brevet blev Spotify bedt om at tage ansvar for den misinformation der blev spredt på deres platform – især via podcasten ’The Joe Rogan Experiance’. Sådan skriver Rolling Stone.

Hvem siger fra?

’The Joe Rogan Experiance’ har omkring 11 millioner lyttere per afsnit, og kan kun høres på Spotify. Det er derfor, at både Neil Young og de 270 fagfolk har bedt netop Spotify om at tage ansvar for misinformationen. 

Men faktisk er der flere, som nu retter kritik mod Spotify. 

Ligesom Neil Young har sangerinden Joni Mitchell også valgt, at hendes musik skal fjernes fra Spotify på grund af misinformationen om corona. 

”Uansvarlige mennesker spreder løgne, og det kostet folk deres liv. Jeg står sammen med Neil Young og det globale videnskabelige samfund i denne sag.” Sådan sagde sangerinden til The Guardian

Men det er ikke kun musikere og fagfolk, der kritiserer Spotify. Den britiske prins Harry og hans kone Meghan har nu også kritisereret Spotify. Parret har lavet nemlig en aftale med Spotify om at lave en række podcasts for dem, og de er ikke glade for at dele platform med al den misinformation. Det skriver Berlingske

”Flere hundrede millioner mennesker er påvirket af de alvorlige følger, som denne misinformation dagligt udretter.” Sådan sagde en talsmand for parret til The Guardian

Hvad siger Spotify?

Spotify har tidligere fjernet podcasts, der spredte misinformation om corona. I en udtagelse fra foråret 2021 fortalte en talsperson fra Spotify blandt andet, at indhold, som er farligt eller vildledende i forhold til corona, er forbudt på streamingtjenesten. 

Spotify har ikke svaret på den nyeste kritik fra Joni Mitchell og prins Harry samt hans kone Meghan.

Men streamingtjenesten er gået i gang med at fjerne al Neil Youngs musik fra tjenesten, for sangeren ønsker som sagt ikke at have sin musik på Spotify så længe, han mener, at Joe Rogan spreder misinformation om corona. 

’The Joe Rogan Experiance’ og alle podcastens afsnit bliver altså fortsat liggende på Spotify. 

Dog har Spotify nu tilføjet en mærkning på det indhold, som indeholder nogen former for snak eller hentydning til corona. Mærkeringen vil lede brugerne ind på fakta om coronavirus.

LÆS OGSÅ: Ny undersøgelse: Mange unge oplever ubehagelige ting på internettet