Ofre for voldtægt: De fleste kender deres gerningsmand

Når vi forestiller os en voldtægtsmand, så forestiller vi os nok en fremmed, ubehagelig person i den mørke nat.

Men de fleste seksuelle overgreb sker oftest for unge kvinder, som kender krænkeren, og i private hjem.

En ny rapport fra Center for Seksuelle Overgreb på Rigshospitalet viser, at kun 5,5 procent af overgrebene sker på gaden eller udenfor. De fleste overgreb sker i private hjem. Faktisk er det 26 procent af tilfældene, der sker i krænkerens hjem. 19 procent af tilfældene er i offerets hjem. Det skriver Berlingske.

En voldtægtsmand er altså langt fra kun en en fremmed person i den mørke nat. Det kan sagtens være én, man kender og stoler på.

Hvad siger eksperterne?

Idéen om en voldtægtsmand som en fremmed, der kommer ud fra busken, skal vi ændre, siger Line Engel Clasen til Berlingske. Hun er psykolog fra Center for Seksuelle Overgreb.

Det kan faktisk være sværere for ofrene, når de kender gerningsmanden:

”Det handler i høj grad om at bebrejde sig selv. Når man har været udsat for et overgreb fra en ven eller en bekendt, frygter ofrene ofte, at andre ikke vil tro på dem. At krænkeren vil sige, “nå, men hun ville gerne have sex”. Det sker desværre også tit, at venne-gruppen vælger side: De, som er lidt tættere på krænkeren, tænker, ‘Det kunne han aldrig finde på,'” siger hun til Berlingske.

Hvorfor kan det være svært at sige fra?

“Hvis man ikke har lyst til at have sex med nogen, kan man jo bare sige fra”. Sådan er der nok nogle, der vil sige.

Men hvis en person overskrider ens grænser, kan man faktisk blive så bange, at man ikke er i stand til at bevæge sig og eller at bruge sin stemme. Det skriver Center for Voldtægtsofre på Aarhus Universitetshospital.

Faktisk er det meget normalt at gå i stå, når man bliver bange. Det er en automatisk reaktion i hjernen, som kommer fra dengang, vi selv blev jaget på savannen. Ligger man stille, så bliver man måske ikke opdaget – og derfor ikke spist af et større dyr.

Dengang var det en reaktion, som skulle passe på os.

Når man er udsat for et seksuelt overgreb, vil man gerne flygte og sige fra. Men det er svært. Og man forstår ikke hvorfor. Det kan give offeret en følelse af, at det var ens egen skyld. Men det er det ikke.

Hvordan kan vi ændre det?

Når man har været ude for et seksuelt overgreb uden vold og trusler, kan det være svært at bevise overgrebet i retten, og derfor kan det være svært at få gerningsmanden dømt.

Den såkaldte voldtægts-lov bestemmer, hvordan man kan blive straffet for voldtægt eller seksuelt overgreb.

I februar foreslog Socialdemokratiet, at der skulle laves en ny lov om voldtægt. Partiet vil gøre det nemmere at få voldtægtsmænd dømt. Men selve forslaget er ikke blevet til en lov endnu.

Den nuværende lov om voldtægt siger, at der er sket en voldtægt, hvis der har været vold og trusler – og hvis offeret har sagt nej. Det nye lovforslag siger, at al sex, der ikke har været frivilligt, skal forstås som voldtægt. Du kan læse mere om lovforslaget her.

Men det er ikke kun loven om voldtægt, der skal ændres. Det er også vores holdning til andres grænser, skriver Center for Voldtægtsofre. Når vi siger fra, er vi med til at skubbe til holdninger – også hos de personer, der ellers ville synes, at det er ok.

“Det er en selvfølge at spørge før man giver nogen noget at spise eller drikke. Det burde også være en selvfølge at spørge først når det handler om sex”, skriver Center for Voldtægtsofre.

LÆS OGSÅ: Sex uden samtykke – hver 10. unge fyr har været i tvivl