Videnskab
Ny rekord: 38 grader målt i normalt kolde Arktis
Store dele af Island er en del af Arktis.
Foto: Jeremy Bishop.
Over hele Jorden oplever vi mere ekstremt vejr. I 2020 blev flere varmerekorder slået – blandt andet på Arktis.
Oppe omkring Nordpolen ligger området Arktis. Det store område strækker sig over flere lande, som ligger langt oppe nordpå.
I Arktis bor der isbjørne. Og der ligger et hav, som hedder Ishavet. Der er nemlig normalt meget koldt i Arktis. Om vinteren er der i gennemsnit -40 grader, mens der om sommeren i gennemsnit er 0 grader.
Men i 2020 var store dele af verden ramt af en hedebølge. Og det gik også ud over Arktis.
Den russiske by Verkhojansk ligger i området Sibirien, som er en del af Arktis. Her blev der den 20. juni 2020 målt hele 38 grader. Det er den højeste temperatur nogensinde målt i Arktis.
Den høje temperatur er netop blevet bekræftet af World Meteorological Organization (WMO). Det er en organisation under FN, som blandt andet har fokus på vejret og klimaet på Jorden.
Man har siden 1885 målt temperaturer i byen Verkhojansk.
På kortet kan du se, hvilket område Arktis dækker over. Det er området inden for den røde streg. På kortet ser du Jorden fra oven.
Hvorfor er der så varmt?
Varmerekorder i 2020
- 2020 er blandt de tre varmeste år nogensinde målt.
- I Antarktis på Sydpolen blev rekorden i varme også slået i 2020. Her blev der målt 18,3 grader.
- Flere rekorder i varme blev muligvis slået i 2020. I Death Valley i USA blev der målt 54.4 grader – den højeste temperatur målt på Jorden. I Europa blev der i Italien målt 48.8 grader – den højeste temperatur målt i Europa nogensinde. WMO er i gang med at undersøge, om tallene passer.
Kilde: Public.wmo.int.
38 grader er ikke en temperatur, som man forbinder med Arktis. Der tænker du nok mere på Syditalien på en varm sommerdag. Så hvorfor er der pludselig så varmt i Arktis?
Generelt stiger temperaturen langsomt på hele kloden. Derfor oplever vi mere ekstremt vejr over alt. Arktis er et af de områder på kloden, hvor temperaturen stiger hurtigst. Det forklarer Sebastian Mernild til DR. Han er professor i klimaforandringer ved Syddansk Universitet.
”De her ekstreme hændelser skyldes ofte, at jetstrømmene bliver svækket, fordi Arktis gradvist varmer hurtigere op end kloden. Når det sker, bliver varm luft sydfra trukket op over Arktis, mens kølig luft bliver trukket ned over for eksempel Nordeuropa,” siger han.
I fremtiden kan vi forvente, at der slet ikke er is på Arktis om sommeren. Nogle mener, at det vil ske i 2040’erne. Andre mener, at det vil ske i 2050’erne.
Hvorfor stiger temperaturen på Jorden?
Det gør den på grund af os mennesker. Vi er skyld i klimaforandringerne. Temperaturen på Jorden stiger nemlig, når vi udleder drivhusgasser. Drivhusgasser findes i atmosfæren. Det er for eksempel vanddamp, metan og – den du sikkert kender bedst – CO2.
Drivhusgasserne kommer fra mange forskellige steder. Når køer bøvser, kommer der metan ud i atmosfæren. Når der bliver brændt kul eller olie af – eksempelvis når vi flyver eller kører i bil – så bliver der udledt CO2. Og faktisk udleder du også CO2, når du trækker vejret.
Drivhusgasserne er med til at varme Jorden op.
Solen sender varmestråler ned mod Jorden. Noget af den varme bliver sendt tilbage fra Jorden ud i atmosfæren. Drivhusgasserne optager noget af den varme, og sender noget af den tilbage igen mod Jorden.
Jorden bliver derfor opvarmet både af solens stråler og de stråler, som drivhusgasserne sender tilbage til os. Derfor har drivhusgasserne stor betydning for temperaturen på Jorden.
Uden drivhusgasserne ville temperaturen på Jorden i gennemsnit være -19 grader i stedet for de cirka 15 grader, som den er nu. Så drivhusgasserne fungerer lidt som en dyne, der ligger rundt om Jorden og holder på varmen. Og jo flere drivhusgasser vi sender ud i atmosfæren – jo mere varme holder dynen på.
LÆS OGSÅ: Baggrund: Paris-aftalen: Hvad går den ud på – og kan vi nå at redde klimaet?
