Warning: Undefined array key "betaling" in /customers/b/f/e/seismo.dk/httpd.www/wp-content/themes/enfold/single.php on line 37 Warning: Trying to access array offset on value of type null in /customers/b/f/e/seismo.dk/httpd.www/wp-content/themes/enfold/single.php on line 37 Warning: Undefined array key "lyd" in /customers/b/f/e/seismo.dk/httpd.www/wp-content/themes/enfold/single.php on line 38 Warning: Trying to access array offset on value of type null in /customers/b/f/e/seismo.dk/httpd.www/wp-content/themes/enfold/single.php on line 38

Videnskab

Ny abe-art fundet: Vores forfædre kunne gå på to ben langt tidligere end forventet

En orangutang ved et træ. Forskere tror, at den nye abe-art er forfader til både menneske-aber, som orangutanger, og mennesker.

Foto: Pexels

Julius Tromholt-Richter


12 november, 2019



Forskere har fundet fossiler fra aber, der levede for 12 millioner år siden – og de kunne gå på to ben.

Selv i 2019 finder forskere nogle gange noget, som ændrer ved det, som vi ved om menneskets historie. Enhver forskers drøm. Sådan et fund har forskere netop gjort i Tyskland. Der er altså stadig store opdagelser at gøre. Tænk lige over det næste gang du roder rundt i haven efter fossiler (som man jo gør).

Det, som forskerne har fundet, er fossilerne fra en abe-art, som levede for 12 millioner år siden. En ny abeart, som vi ikke kendte i forvejen. Efter at have studeret fossilerne i tre år, har forskerne fundet ud af noget vildt: Den kunne gå på to ben – ligesom mennesker.

Den nye abe har fået det mund-rette navn Danuvius guggenmosi, skriver DR.

Vores forfædre kunne gå tidligere end vi troede

Forskerne har længe været klar over, at en af vores for-fædre engang udviklede sig til at kunne gå på to ben i stedet for fire – ligesom vi mennesker gør i dag. Men forskere har troet, at det skete for 4,4 millioner år siden.

Det nye fund viser, at det skete for 12 millioner år siden. Altså 8 millioner år tidligere end vi troede.

Selvom den nye art kunne gå, så betyder det ikke, at den kunne gå lange ture som et menneske. Men undersøgelser af knoglerne viser, at aben både kunne gå på to ben og svinge sig i armene. Den var altså lige stærk i både arme og ben – og det er helt unikt. De fleste aber vi kender til i dag, er nemlig alle sammen stærkest i armene, skriver DR.

Har vi fundet en fælles forfader?

De tyske forskere tror, at den nye abe-art kan være en fælles forfader til både os mennesker og til menneske-aber som orangutanger, gorillaer og chimpanser. Menneskeaberne kan også gå på to ben, men ikke ret lang tid af gangen. Efter at have gået et stykke, må de ned og støtte på knoerne igen. De er nemlig stærkest i armene.

Forskerne tror, at den nye abeart udviklede sig i to retninger. Den ene gruppe begyndte at gå mere oprejst, og udviklede sig til menneskets forfædre som neandertalere og homo erectus – og til sidst til os mennesker.

Den anden gruppe brugte armene mere, og udviklede sig til menneskeaberne, som vi kender i dag. Aber som ikke kan gå på to ben så længe af gangen, men til gengæld har virkelig stærke arme.

De mener altså, at de har fundet vores fælles forfader. Hvis du vil vide mere, kan du læse hele rapporten her i det videnskabelige magasin Nature.